Bodil fik ro fra sine tvangstanker og OCD efter et SOS-forløb i Næstved

En pige, der gjorde alt det rigtige, men havde det forfærdeligt indeni. Som troede at det var almindeligt hver dag at kæmpe for at overleve. Som troede at alle andre piger på 10 år også levede med tvangstanker og OCD. Som udenpå ligner en helt “almindelig” og glad pige, som er velopdragen og nem.

Da jeg første gang mødte 10-årige Bodil, sad jeg over for en sød, smilende og meget pligtopfyldende pige. Hun passede sin skole, lavede sine lektier, gik til ridning og havde gode veninder. Udadtil var hun en pige, som de fleste voksne ville beskrive som velfungerende.

Men indeni havde Bodil det rigtig svært. Hun kæmpede med tvangstanker og tvangshandlinger, det vi også kalder for OCD, og det fyldte en stor del af hendes hverdag i Næstved. Hendes hjerne fortalte hende hele tiden, at bestemte ting skulle stå eller ligge på en bestemt måde. Hvis hun ikke fik rettet dem, voksede uroen i kroppen, og nogle gange endte det med panikanfald.

Når et penalhus, der ligger forkert, bliver et kæmpe problem

Det var især svært for Bodil i skolen. Hun kunne sidde midt i undervisningen og opdage et penalhus, der lå forkert på et bord, eller en stol, der ikke stod, som den skulle. Straks begyndte tankerne at fortælle hende, at hun skulle rette det.

Men Bodil var jo en pige, der gjorde, hvad de voksne sagde. Hun vidste godt, at man ikke bare rejser sig midt i undervisningen og begynder at flytte rundt på andres ting. Derfor blev hun siddende, mens uroen voksede, og hun kæmpede med at holde panikken tilbage.

Læreren så en pige, der sad stille på sin plads og fulgte undervisningen. Men indeni Bodil brugte utrolig mange kræfter på bare at være til stede i klassen.

Når hun kom hjem, var hun ofte fyldt med frustrationer. Hun gik op på sit værelse, lukkede døren og skreg ind i sin pude eller græd. Hun havde svært ved at acceptere sine egne følelser og forsøgte at holde dem skjult for resten af familien.

Tre SOS-sessioner senere er hverdagen en helt anden

I går afsluttede Bodil sit SOS-forløb hos mig, og sikke en forskel!

Bodil fortæller, at hun ikke længere er plaget af de tvangstanker og OCD, der tidligere styrede så meget af hendes hverdag i Næstved. Hun har ikke længere behov for at rette på andres ting i skolen, og hun kan nu sidde og koncentrere sig om undervisningen.

Hvis hun en dag mærker lidt af den gamle uro, ved hun, hvad hun kan gøre. Hun har lært forskellige øvelser, blandt andet Cook-stillingen, at vende batterierne og EFT på sit panikpunkt. Det er redskaber, hun selv kan bruge til at finde ro i kroppen. Og hun bruger dem, for hun mærker at de hjælper, og så kan hun nemlig koncentrere sig om den undervisning, som foregår ved tavlen. Noget hun også er blevet meget glad for, for hun synes hun er gået glip af meget undervisning, i alt den tid hvor hun har panikket og sine tvangstanker og OCD.

Det er en kæmpe forandring for en pige, der tidligere brugte så meget energi på at kæmpe med sine egne tanker.

Nu tør Bodil vise sine følelser

Noget andet, der har ændret sig, er måden Bodil håndterer sine følelser på.

Hun går ikke længere op på sit værelse og skriger ind i en pude, når frustrationerne bliver for store. Nu går hun i stedet til sin mor og far og fortæller, hvordan hun har det.

Og det er hendes forældre rigtig glade for.

Alle følelser er tilladte. Bodil må gerne være vred, frustreret, ked af det eller uenig. Hun behøver ikke altid være den søde og veltilpassede pige, der gør alting rigtigt.

Det har været en vigtig del af hendes forløb, at hun har fået mere plads til at være sig selv. Det har været meget vigtig at lære, at vi er alle følelser – og vi må gerne vise dem.

Mor og far har også ændret noget

Bodils far fortalte ved vores sidste møde, at både han og mor har haft utrolig meget glæde af SOS-forløbet og familiens Human Design-rapporter.

De er blevet mere opmærksomme på at møde Bodil som den pige, hun er, og give hende mere frihed i hverdagen.

Tidligere var der mange faste regler og en meget stram struktur derhjemme. Nu har forældrene løsnet op og giver Bodil mere mulighed for selv at mærke efter, hvad hun har lyst til, og hvad hun har brug for.

For Bodil er det en stor befrielse. Hun er ikke til stramme regler. Det ses i hendes Human Design, og derfor giver det mening for forældrene at få ændret alle de regler til mere frihed. Far fortæller, at han faktisk selv er sådan også, så han ved egentlig ikke, hvorfor de lever så stramt efter regler. En af hans mange øjenåbninger.

Ved vores sidste session havde vi faktisk overskud til at tale om noget helt andet. Nemlig hvordan man er bedste veninder med to piger, der ikke kan lide hinanden, uden at man selv skal overtage alle deres følelser og problemer.

Det var dejligt at opleve, at der nu var plads til helt almindelige udfordringer i en 10-årig piges liv.

Når tvangstankerne og OCD ikke længere bestemmer i Næstved

Bodils historie er vigtig, fordi den minder os om, at et barn godt kan se ud til at have det fantastisk, samtidig med at pigen kæmper en voldsom kamp indeni.

I Bodils tilfælde fortæller hun og hendes far om en meget stor forandring efter de tre SOS-sessioner. Hun oplever ikke længere, at tvangstankerne styrer hendes hverdag, og hun har fået redskaber, som hun selv kan bruge, hvis uroen vender tilbage.

Hun har fået mere ro, mere frihed og mere plads til at være Bodil.

Har du et barn, der kæmper med tvangstanker eller OCD – er der hjælp at hente i både Næstved og Køge.

Vi arbejder med barnets indre uro, følelser og konkrete redskaber til hverdagen. Redskaber som laves imellem sessioner, og som stille bygger indre balance og ro op i kroppen igen. Redskaber for livet.

Du kan læse mere om mit SOS-forløb her

Du kan også læse mit blogindlæg om OCD og tvangstanker hos børn, og hvad du som forælder skal være opmærksom på, og hvis I ønsker hjælp, er jeg både i Næstved og Køge.

Kærlige hilsner Mette – Stop og Smil ❤️

Bodil er et opdigtet navn. Historien bygger på et konkret SOS-forløb og familiens egne oplevelser.

Bodil fik ro fra sine tvangstanker og OCD efter et SOS-forløb