Forestil dig, at dit barn sidder i skolen og får øje på et penalhus, der ligger forkert på et bord. For de fleste børn betyder det ingenting, men for børn med tvangstanker og OCD kan det sætte gang i en voldsom uro i kroppen.
Barnets hjerne fortæller, at penalhuset skal ligge rigtigt. Hvis barnet ikke får lov til at rette det, kan uroen vokse og i nogle tilfælde udvikle sig til panik.
Det kan være svært for os andre at forstå, hvorfor noget så almindeligt som et penalhus, en stol eller en bog kan skabe så stærke reaktioner. Men for barnet er uroen virkelig, og det er ikke noget, barnet bare kan beslutte sig for at holde op med.
Jeg møder børn i min klinikker i Køge og Næstved, som bruger utrolig mange kræfter på at håndtere tanker og følelser. Noget som deres omgivelser, endda forældre, slet ikke ved, de kæmper med.
Hvad er tvangstanker og OCD hos børn?
Tvangstanker og OCD hos børn er uønskede tanker, billeder eller forestillinger, som bliver ved med at dukke op og kan skabe angst eller ubehag. Tvangshandlinger er de handlinger, barnet føler sig nødt til at udføre for at mindske uroen i kroppen.
Nogle børn skal rette på ting. Andre skal kontrollere noget flere gange, tælle, vaske hænder eller gentage bestemte handlinger. Nogle af tvangshandlingerne foregår kun inde i barnets hoved. Det kan derfor være meget svært for omgivelserne at opdage.
OCD er betegnelsen for en tilstand, hvor tvangstanker og/eller tvangshandlinger bliver så belastende, at de påvirker børns hverdag.
Det er vigtigt at huske, at børn også kan have vaner og ritualer uden at have tvangstanker og OCD. Det afgørende er blandt andet, hvor meget tankerne og handlingerne fylder, og hvor svært barnet har det med dem.
Hvorfor opdager vi ikke altid, at børn har det svært?
Nogle børn er rigtig dygtige til at skjule deres indre uro. Det gælder blandt andet de pligtopfyldende piger, der går i skole hver dag, laver deres lektier, passer deres fritidsinteresser og gør, hvad de voksne beder dem om.
De kan sidde stille i undervisningen, selvom tankerne kører rundt, og kroppen er fyldt med uro. De vil ikke forstyrre, gøre noget forkert eller tiltrække sig opmærksomhed.
Når skolen fortæller, at barnet fungerer fint, kan det derfor være svært for forældrene at forstå, hvorfor det samme barn bryder sammen derhjemme.
Men et barn kan bruge så mange kræfter på at holde sammen på sig selv i løbet af dagen, at der næsten ikke er mere overskud tilbage, når det kommer hjem.
Når følelserne først kommer frem derhjemme
Nogle børn reagerer med vrede, gråd eller frustrationer, når de kommer hjem. Andre trækker sig ind på værelset og forsøger at klare det hele alene.
Det er vigtigt, at vi ikke kun reagerer på barnets vrede eller frustrationer, men også bliver nysgerrige på, hvad der ligger bag.
Har hun været uroligt hele dagen? Har hun kæmpet med tanker, hun ikke kan slippe? Har hun været bange for at gøre noget forkert? Eller har hun brugt alle sine kræfter på at leve op til de forventninger, hun oplever omkring sig?
Det er spørgsmål, der kan hjælpe os med at forstå vores barn bedre.
Når behovet for kontrol fylder for meget
Børn med OCD og tvangstanker kan opleve et stort behov for, at bestemte ting skal være på bestemte måder. Når de udfører tvangshandlingen, kan de mærke en kortvarig lettelse, men efterhånden kan behovet for at gentage handlingerne komme til at fylde mere og mere.
Det kan også være værd at se på, hvordan barnets hverdag er indrettet. Er der meget faste regler? Har barnet mulighed for selv at træffe beslutninger? Er der plads til at lave fejl og være uenig?
Struktur og faste rammer kan være rigtig gode for mange børn. Men vi skal også være opmærksomme på det enkelte barns behov og give plads til fleksibilitet. For faste rammer er ikke for alle.
Det betyder ikke, at forældrenes regler er årsag til OCD. Det betyder, at vi skal være nysgerrige på, hvordan vi bedst støtter netop dette barn.
Hvordan kan du hjælpe børn med tvangstanker og OCD?
Det første er at lytte til barnet og tage det alvorligt, når det fortæller om sine tanker. Nogle børn kan være bange for at fortælle, hvad der foregår inde i hovedet, fordi de selv synes, tankerne er mærkelige.
Hjælp barnet med at sætte ord på, hvad der sker i kroppen, når tankerne kommer. Spørg, hvad barnet oplever, og hvad der sker, hvis det ikke udfører den handling, tankerne fortæller det, at det skal.
Barnet skal vide, at det gerne må fortælle om både angst, vrede, frustrationer og tanker, som det ikke selv forstår. Alle følelser er tilladte.
Ro i kroppen og redskaber til hverdagen
I mine SOS-forløb arbejder jeg blandt andet med øvelser, som børnene kan bruge, når de mærker uro i kroppen.
Det kan være Cook-stillingen, hvor barnet sidder med krydsede ben og arme. Øvelsen med at vende batterierne eller EFT, hvor vi banker på bestemte punkter på kroppen.
Mit fokus er, at barnet lærer at genkende sine reaktioner og får nogle konkrete redskaber, som det selv kan bruge i hverdagen. Samme redskaber som kan oprette indre balance igen.
Forældrene er også en vigtig del af forløbet. Vi taler om, hvordan de kan støtte deres barn, give plads til følelserne og tilpasse hverdagen til barnets behov.
En 10-årig pige, der fik en helt anden hverdag
For nylig afsluttede jeg et SOS-forløb med en 10-årig pige, som havde kæmpet med tvangstanker og tvangshandlinger både hjemme og i skolen.
Hun havde tidligere oplevet panik, når hun ikke kunne få lov til at rette på ting, der stod eller lå forkert. Hun brugte mange kræfter på at holde sammen på sig selv og gemte ofte sine frustrationer væk.
Efter vores tre sessioner fortalte hun, at tvangstankerne ikke længere styrede hendes hverdag. Hun kunne koncentrere sig om undervisningen og havde lært øvelser, hun selv kunne bruge, hvis uroen kom tilbage.
Hendes forældre havde samtidig ændret nogle af rammerne derhjemme, og hun var begyndt at dele sine følelser med dem i stedet for at gå alene med dem.
Det var en stor forandring for både pigen og hendes familie.
Du kan læse hele historien om Bodil på 10 år her
Hvis du mærker, at noget ikke stemmer, så reager
Jeg synes, vi skal være bedre til at få øje på de børn, der gemmer deres mistrivsel.
For nogle børn kan have det rigtig svært, selvom de går i skole hver dag, har venner og ser glade ud.
Hvis dit barn fortæller om tanker, der bliver ved med at komme igen. Eller handlinger, det føler sig tvunget til at udføre, så tag det alvorligt. Spørg ind til, hvad der sker, og hvor meget det fylder. Søg hjælp hvis ikke det bliver bedre.
Jo tidligere vi opdager, at barnet kæmper, desto tidligere kan vi hjælpe det videre.
Hos Stop og Smil tilbyder jeg SOS-forløb til børn og unge i både Næstved og Køge. Her arbejder vi med barnets følelser, indre uro og redskaber til hverdagen, samtidig med at forældrene bliver inddraget.
Kærlige hilsner Mette – Stop og Smil ❤️

