Temaer: separationsangst · utryghed · førskole- og skolestartsudfordringer. For Siv blev skolestart utryg, og det udløste separationsangst, som skabte nogle alt for svære morgener.
Siv er startet i 0. klasse. Hun er en sensitiv og samvittighedsfuld pige, som rigtig gerne vil gøre alting rigtigt og være “en god pige”.
Men allerede kort tid efter skolestart blev hun utryg, alt begyndte at blive for meget, og det udløste separationsangst hos Siv.
Uroen startede allerede aftenen før
Hver aften blev Siv ked af det og utryg, når hun tænkte på næste skoledag.
Om morgenen blev det svært – meget svært – at sige farvel til sin mor.
Tårerne kom. Kroppen spændte.
Og følelsen af utryghed tog helt over.
Mor oplevede, at hendes datter var på maksimalt overarbejde, og at skolestarten havde været et chok for hende.
Der var pludselig mange krav, mange nye relationer og meget lidt forudsigelighed – og Siv var slet ikke klar til det tempo.
Mor og datter kom i SOS-forløb, efter en pædagog på skolen havde anbefalet mig, fordi de begge ønskede nemmere og tryggere morgener – uden gråd og afmagt.
Da brikkerne faldt på plads – med Human Design
I SOS-forløbet dykkede vi blidt ned i Sivs Human Design, og meget gav pludselig mening.
Siv er:
- Generator
- 5/1-profil
- Triple definition
- Med helt åbent identitetscenter
- Udefineret hals og solar plexus
- Og alle fire pile vender mod venstre
Det betyder blandt andet, at Siv:
- Har et meget stort behov for struktur, gentagelser og forudsigelighed
- Let påvirkes af andres følelser og stemninger
- Kan miste fornemmelsen af “hvem hun selv er”, når omgivelserne bliver for overvældende
- Har svært ved pludselige skift – især adskillelser
For Siv var det ikke “bare lidt morgentræthed”. Det var hendes nervesystem, der sagde fra.
Arbejdet i SOS-forløbet
I forløbet arbejdede vi med flere lag:
🌱 Traumearbejde
Siv havde oplevet mange morgener, hvor hun havde været ked af det og alligevel måttet sige farvel.
Vi arbejdede med at give plads til de følelser, der aldrig rigtigt var blevet mødt – og skabe ro i kroppen igen.
🌱 Hjernegymnastik
For Siv var det nødvendigt at støtte samarbejdet mellem krop og hjerne.
Øvelserne gav mere ro, bedre regulering og mindre alarm i nervesystemet – også efter forløbet.
🌱 Bachs blomsterremedier
Siv fik en personlig blanding, der støttede hende i at:
- Give slip på sin mor
- Føle sig mere tryg
- Turde gå ind i skolen med ro i maven
🌱 Forældrevejledning med Human Design
Mor lærte at se sin datter på en helt ny måde – og forstå, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde.
Resultatet – nye morgener
Efter SOS-forløbet fortæller mor:
“Vi har fået nogle helt andre morgener.
Siv vinker nu farvel – og går glad ind i skolen.”
Mor fortæller også, at hun i starten var skeptisk.
Hun var ikke sikker på, om det virkelig kunne gøre en forskel.
Men i dag mærker hun tydeligt, hvordan:
- Hun møder sin datter anderledes
- Hun er blevet langt mere opmærksom på, hvordan Siv har brug for støtte
- Hun har fået konkrete redskaber, der virker i hverdagen
Siv er stadig Siv.
Men hun er ikke længere alene med sin utryghed.
Når separationsangst og utryghed fylder
Denne case er et eksempel på, hvordan separationsangst og en utryg pige ved skolestart ikke handler om “forkælelse” eller manglende vilje – men om et barn, hvis nervesystem har brug for støtte, forståelse og de rigtige rammer.
Og hvordan små, kærlige justeringer kan skabe store forandringer i hverdagen ❤️
