Ole fra Køge var udadreagerende og vred, og var på vej til en diagnose. Det fik vi heldigvis ændret. Jeg giver ikke diagnoser. Jeg hjælper børn tilbage til det sted i dem selv, hvor de er hele, rolige og fantastiske – præcis som de er.
Ole – drengen, der ikke skulle fixes, men forstås
Ole er 7 år og går i 0. klasse. En kærlig, levende og meget empatisk Bullerbasse, som ser og husker alt, og som møder verden med en åbenhed og varme, man ikke kan andet end at holde af. Men det var ikke sådan, han blev mødt, da han begyndte i skole. En dreng som ligner min egen Kristian, som også har været det hele igennem.
Ole kunne ikke sidde stille. Han havde svært ved at koncentrere sig i længere tid. Han reagerede, når han blev presset – og det gjorde han ofte. Han blev vred, udadreagerende og havde dagligt ondt i maven. Når nogen kom for tæt på, og han ikke forstod deres hensigter, slog han fra sig. Og når nogen sagde “skrider du ikke bare” eller “du er dum”, eksploderede han. Ikke fordi han var uopdragen. Men fordi han var bange. Fordi han ikke følte sig forstået. Fordi hans selvværd styrtdykkede.
Forældrene blev præsenteret for en klassisk løsning: udredning i PPR og en mulig diagnose. Men de valgte en anden vej – og fandt i stedet mig.
Vi begyndte et SOS-forløb
hvor både Ole og hans forældre deltog. Forældrene arbejdede med deres egne mønstre, og Ole begyndte at finde ro i sin krop igen. Han begyndte at bruge mine redskaber – træk sig, trække vejret, finde tilbage til sig selv. Han slår ikke mere. Han går væk, når noget bliver svært. Og han kan nu rumme både sig selv og sine omgivelser bedre. En helt fantastisk udvikling af den skønneste lille dreng, som blev max misforstået.
En særlig tak skal også lyde til Oles fantastiske børnehaveklasselærer. Hun tog alle redskaberne til sig og bruger dem nu i hele klassen – hver dag. Klassen laver øvelser, der giver ro i kroppen, og laver hjernegymnastik, der gør børnene klar til læring. Hun har set det, vi andre også ser: alt det gode i Ole. Og det er dét, vi skal bygge på. Vi kunne hjælpe så mange børn, i stedet for at de skal kæmpe hver dag. Det er slet ikke nødvendigt.
Ole fra Køge havde ikke brug for en diagnose, han var udadreagerende og vred – ja – men det kan vendes. Han havde brug for at blive mødt. Og få hjælp til kroppen og hjælp til at forstå sig selv.
Jeg giver ikke diagnoser. Jeg hjælper børn tilbage til det sted i dem selv, hvor de er hele, rolige og fantastiske – præcis som de er.