En pige fra Ringsted havde i to år lidt af skolevægring og svær separations angst. Hendes angst blev udløst efter en traumatisk oplevelse på hospitalet, hvor hun vågnede op fra narkose uden sin mor ved sin side.
Ligesom andre børn med lignende traumatiske oplevelser fra sygehusverdenen, efterlod det også hende med en dyb frygt for at miste sin mor. Denne angst kom til at styre hendes hverdag i lang tid, og desværre kom det også til at resultere i skolevægring.
Udfordringer
Efter hospitalsoplevelsen udviklede pigen en stærk separationsangst og blev senere diagnosticeret med generaliseret angst. Hun havde ingen venner og kæmpede dagligt med bekymringer og uro. Hendes største frygt var, at der skulle ske hendes mor noget, og derfor kunne hun ikke være i skole. Her ville hun blive overvældet af angst, samme øjeblik mor kørte væk.
Skolen forsøgte gentagne gange at få hende tilbage i undervisningen, men presset gjorde kun angsten værre. Hun følte sig låst fast i sin angst og havde svært ved at se en vej ud.
SOS forløbet
I SOS forløbet arbejdede vi først med at forløse det kæmpe chok fra hospitalet. Gennem mit følelsesforløsende traumeterapi i børnehøjde fik pigen sluppet traumet, En indre ro voksede langsom frem i kroppen. Indre ro kan vi alle bedst lide, for den giver os lov til at mærke glæde og kærlighed. Det bliver også nemmere at begynde at fokusere på det ting, som rent faktisk virker, og vi kan gøre noget ved.
Altid fokuserer jeg på at vi skal skabe så meget tryghed som muligt, fremfor det konstante pres fra omgivelserne. Et bevidst arbejde med at lægge fokus på de ting, som allerede virker, og som vi kan arbejde videre fra.
Bachs blomsterremedier er altid en vigtig del af SOS forløbet. Her fik pigen hjælp til angsten. Den indre uro. De konstante bekymringer for sin mor. Fortidens traume. Langsomt begyndte hendes system at falde til ro, og frygten for at miste mor er på retur.
Resultatet
Denne pige fra Ringsted med svær skolevægring og angst er nu tilbage i skole. Hver dag kommer hun afsted, og når en skoledag er omme, er hun allerede klar til dagen efter. Mor er stadig i tæt afstand til skolen, men hun slipper mere og mere. Mor kan fx gå ud og hente ting udenfor huset, uden at det rører pigen. Det er helt nyt, og opleves også ret utroligt af både mor og datter.
De små skridt er blevet til store fremskridt. Pigen deltager i mere og mere i hverdagen. Ting, hun i årevis ikke har kunnet, kan hun nu. Hun har fået meget mere frihed tilbage, og er ikke længere så fanget af den gamle angst.