13-årige Kia fra Køge overvandt sin angst for at sove ude og panikanfald i håndboldhallen. Læs hvordan SOS-forløbet hjalp hende til ro og mod.
Udfordringerne
Da 13-årige Kia fra Køge kom i SOS-forløb, turde hun ikke sove ude. Samtidig havde hun gentagende panikanfald på håndboldbanen. Hun elskede tanken om at skulle med på lejrtur – men kroppen sagde noget helt andet.
Bare tanken om at skulle være væk fra mor og far fik hjertet til at hamre, og hun blev overvældet af angst.
Også til håndbold dukkede angsten op. Kia er en dygtig spiller, men når forventningerne steg. Både hendes egne og de andres – kunne hun få panikanfald midt i kampen. Hun var bange for ikke at gøre det godt nok. Og de mange tanker snurrede rundt i hovedet, så hun til sidst ikke kunne mærke sin egen ro.
Kia er et meget følsomt barn med et åbent hjerte. Hun mærker alt omkring sig – og prøver ofte at hjælpe alle andre, når der er uro i klassen. Hun lytter, mægler og vil gerne have, at alle har det godt.
Men netop det var også en del af problemet.
Svar findes i Human Design
I hendes Human Design viser det sig, at Kia har et åbent Solar Plexus. Det betyder, at hun mærker andres følelser meget stærkt – ofte endnu stærkere end de selv gør. Hun har også et helt åbent Kronecenter, så tankerne kan køre på fuldt blus, og hun kan have svært ved at finde ro, når noget bekymrer hende.
Tre af hendes fire pile vender mod venstre, hvilket gør hende naturligt struktureret, opmærksom og hurtig til at analysere – men også mere sårbar over for overstimulation og overansvar.
I SOS-forløbet arbejdede vi med, at Kia skulle give slip på kontrollen og øve sig i at mærke forskel på sine egne og andres følelser. Hun fik redskaber til at skabe ro i kroppen, trække vejret og sige til sig selv: “Det her er ikke mit.”
Jeg fortalte hende, at hun ikke skal bære alle andres konflikter – for når hun forsøger at fikse det hele, mister hun kontakten til sig selv.
Bachs er også en mindre del af SOS-forløbet
Vi brugte også Bachs blomsterremedier for at støtte hende undervejs:
🌸 Rock Rose – mod panikanfald.
🌸 Mimulus – mod frygt for at sove ude.
🌸 Red Chestnut – når bekymringen for mor og far fylder.
🌸 White Chestnut – mod tankemylder.
🌸 Aspen – mod uvished og uro.
🌸 Larch – for at styrke troen på sig selv.
🌸 Walnut – for at kunne give slip og følge med livets forandringer.
Og alle de “små” ting i SOS-forløbet virkede.
Da Kia kom sidste gang, strålede hun.
Hun havde været på lejrtur – og det var gået godt.
Så godt, at hun endda havde kunnet hjælpe en veninde, som selv var bange. Hun brugte “bare” nogle af de redskaber, hun havde lært her.
Hun sagde: “Nu ved jeg, at jeg godt kan sove ude.”
Og hun mente det.
Kia er også blevet bedre til at trække sig, når hun mærker andres uro – i stedet for at tage ansvar for den. Hun ved nu, at hun ikke behøver at være fredsmægleren i klassen. At de andre faktisk lærer noget vigtigt, når hun ikke løser deres konflikter for dem.
Kia fandt roen i sig selv – og modet til at give slip. Hendes angst for at sove ude er væk, og panikanfald på håndboldbanen i Køge er klaret.
Hun har lært, at angst ikke forsvinder af at kæmpe imod, men af at forstå, hvad der sker inde i én.
Og i dag står hun stærkere – både som pige, håndboldspiller og veninde.
