Udadreagerende adfærd efter skolestart – case fra Køge

Siden skolestart på en stor skole i Køge har en lille dreng udviklet en udadreagerende adfærd.

“Han siger, han er dum.” Det fortæller en mormor mig med tårer i øjnene, da hun sidder hos mig i forældrerådgivning.

Hendes barnebarn går i 1. klasse.
Og efter skolestart er hele familien langsomt begyndt at gå i stykker ❤️

Julius var egentlig en glad dreng. Følsom, ja – men også nysgerrig og kærlig.
Nu reagerer han voldsomt både i skolen og hjemme. Han bliver udadreagerende, råber, bliver ulykkelig og kan ikke regulere sig selv.

I skolen har han allerede haft tre forskellige lærere i 1. klasse. Han når lige at knytte sig til sin lærer, og så kommer der en ny.

Han ønsker bare at komme tilbage til 0. klasse.

Når skolen oplever ham som “svær”, bliver han nogle gange låst ude af klasselokalet. Andre gange bliver han sendt hjem.

Samtidig kæmper han med læsningen.
Og langsomt er følelsen begyndt at vokse inde i ham:

“Jeg er dum.”

Det gør så ondt at høre et barn sige det om sig selv ❤️

Han er begyndt at sige ting som:

“Jeg har ikke lyst til at leve mere.”

Og nogle gange ringer han til sin onkel og siger:

“Du skal slå mig, fordi jeg er så dum.”

Når børn begynder at tale sådan om sig selv, så er det ikke fordi, de er uartige eller manipulerende.

Det er et nervesystem i massiv alarm.

Hele familien bliver ramt

Noget af det, der gør denne case ekstra hård, er, at hele familien er belastet. Og alligevel er den jo desværre ikke enkeltstående. Jeg har mange familier, som hver dag kæmper for at overleve sit barns skolestart.

Barnets mor er sygemeldt og kæmper selv fysisk og psykisk. Hun har været igennem lange hospitalsforløb med mistanke om alvorlig sygdom. Flere gange har familien været bange for at miste hende.

Når drengen ser sin mor have det dårligt eller ser hende halte, reagerer han endnu kraftigere.

Hans verden føles utryg.

Familien bor samtidig meget tæt sammen med bedsteforældrene, og mormoren fortæller ærligt:

“Jeg er slidt helt ned.”

Hun elsker sit barnebarn højt.
Men når et barn er i konstant alarmberedskab, påvirker det hele familien.

Mange bedsteforældre står faktisk i præcis den rolle i dag:

  • de hjælper
  • de støtter
  • de tager over
  • de forsøger at holde familien oppe

Men de bliver også selv belastede. ❤️

Jeg kender det fra min egen verden. Jeg har hjulpet min store datter de sidste tre-fire år med børnebørnene. At være mormor er som at tage en runder mere. Vi bekymrer os, og vil flytte bjerge for at vores børnebørn skal have det godt. Men alderen viser, at vi har en stopklods. Vi bliver trætte. Vi orker ikke det samme, som da vi var unge, og derfor er det også så vigtigt at huske os selv.

Udadreagerende adfærd er ofte et stresssignal

Det vigtigste i denne case er egentlig ikke den udadreagerende adfærd efter skolestart for denne lille dreng i Køge. .

Det vigtigste er årsagen bag adfærden.

For meget udadreagerende adfærd hos børn handler ikke om dårlig opdragelse.

Det handler ofte om:

  • stress
  • overbelastning
  • følelsen af ikke at slå til
  • utryghed
  • nederlag
  • et nervesystem i konstant alarm

Nogle børn reagerer ved at trække sig og blive stille.

Andre børn reagerer ved at eksplodere.

Begge dele er tegn på mistrivsel.

Og mange børn i 0.-1. klasse er langt mere sårbare, end vi voksne tror.

Når skolestart bliver for voldsomt

Skolestart er en kæmpe overgang.

Nye krav.
Nye voksne.
Nye relationer.
Mere støj.
Mere uro.
Mere forventning.

Nogle børn kan godt se “store” ud udenpå – men indeni er deres nervesystem stadig meget umodent.

Når de samtidig oplever:

  • lærerudskiftning
  • uro
  • faglige nederlag
  • følelsen af at være forkerte
  • voksne der bliver frustrerede

så kan kroppen begynde at gå i alarm.

Og så ser vi ofte:

  • vrede
  • uro
  • modstand
  • konflikter
  • skolevægring
  • børn der mister troen på sig selv

Det er ikke barnet, der er forkert

Noget af det, jeg arbejder meget med i både SOS-forløbet og forældrerådgivning, er at hjælpe de voksne med at forstå barnet bag adfærden.

For når vi kun prøver at stoppe adfærden, uden at forstå årsagen, bliver barnet ofte endnu mere presset.

Børn gør det godt, når de kan ❤️

Og nogle børn har brug for:

  • mere ro
  • færre krav
  • mere forståelse
  • hjælp til regulering
  • voksne der kan bevare roen omkring dem
  • tid til at føle sig trygge igen

Du er ikke alene

Hvis du sidder som forælder eller bedsteforælder og kan genkende noget af det her, så vil jeg bare sige:

Du er ikke alene.

Og dit barn er ikke forkert.

Nogle børn reagerer voldsomt, når deres nervesystem bliver overbelastet.
Det betyder ikke, at de er dårlige børn.

Det betyder, at de har brug for hjælp ❤️

Har du brug for hjælp?

Jeg tilbyder både:

Udadreagerende adfærd efter skolestart i Køge


Titel Side Separator Webstedstitel


Titel Side Separator Webstedstitel