Anna er 8 år og en sensitiv pige med store følelser, og mange larmende tanker.
Hun ser hurtigt sine egne fejl, sammenligner sig med andre og tvivler på sine egne evner – særligt i skolen. Når hun kom hjem fra skole, var hun ofte vred, ked af det og fyldt op. Der havde næsten altid været noget med veninderne. Og Anna tog ofte skyld på sig for situationer, som reelt ikke var hendes ansvar.
I skolen oplevede Anna meget støj – både fysisk og følelsesmæssigt. Særligt matematik og kristendom var svære fag for hende, fordi læreren ofte råbte. Det gjorde hende utryg og satte gang i endnu flere tanker. Anna havde svært ved at finde ro i hovedet. Hun havde et stort behov for at have styr på alting – helst på forhånd.
Hun blev nervøs og bange for, at noget skulle gå galt, især når hun skulle ud i nye situationer i skolen. Samtidig blev hun let såret og vred, når vennerne irriterede hende. Hun kunne også blive meget presset, når andre børn løb efter hende, selvom hun egentlig havde brug for at være alene.
Et barn i konstant overarbejde
Allerede ved første møde blev det tydeligt, at Annas nervesystem var på overarbejde. Hun brugte enormt meget energi på at holde sammen på sig selv i skolen. Derfor “læssede af”, når hun kom hjem.
Anna er Manifestor med emotionel autoritet, 2/5-profil og split definition.
Hun har flere åbne centre – bl.a. sakral-, G-, ajna- og kronecenter. Det betyder, at hun er meget påvirkelig af omgivelsernes stemninger, krav og forventninger. Hun mærker meget, tænker meget og kan let komme til at tro, at hun skal finde svarene selv. En sensitiv pige tager oftest også andre store følelser ind, og gør til sine egne, og det sætter netop tanker i gang. Tanker som er svære at styre, når først de overmander en lille pige.
Som Manifestor har Anna et stort behov for frihed, respekt og mulighed for at trække sig – men det er ofte svært i en skolehverdag, der kræver tilpasning og konstant tilstedeværelse.
Behandling og støtte i SOS-forløbet
I SOS-forløbet arbejdede vi med traumeterapi og følelsesregulering – særligt omkring Annas nervøsitet, frygt for at fejle og vrede, når hun blev overskredet.
Vi arbejdede også med hendes relationer i skolen, så hun kunne mærke sine egne grænser og få lov til at trække sig, uden at føle skyld.
Allerede første gang anbefalede jeg Bach blomsterremedier, og Anna fik senere sin personlige blanding – bl.a. med Larch, som støtter troen på egne evner, og Beech, som hjælper med irritation og vrede mod omgivelserne. Blandingen var nøje sammensat ud fra både Annas fortællinger og hendes Human Design.
En vigtig forandring – også for mor
En stor del af forløbet handlede også om mors forståelse.
Mor fik indsigt i, hvordan Annas energi fungerer – og hvorfor hun ofte “læssede af” derhjemme. Det blev tydeligt, at når Anna kom hjem vred og ked af det, var det ikke fordi, alt var håbløst – men fordi hun endelig var et trygt sted, hvor hun kunne slippe spændingen.
Når Anna først havde fået det ud, var hun hurtigt tilbage til sig selv igen.
Resultatet i dag
I dag har Anna fået det markant bedre:
- Hun tror mere på sig selv
- Hun søger hjælp hos voksne i skolen, når noget bliver svært
- Hun er mindre bange for, at ting skal gå galt
- Hun har været i skole hver eneste dag siden SOS-forløbet
- Hun står stærkere i relationer og kender sine grænser bedre
Mor oplever en helt anden ro derhjemme – og en større forståelse for sin datter og hendes måde at være i verden på.
Anna er stadig sensitiv, med store følelser og mange tanker – men hun er ikke længere alene med det ❤️
Hun har fået redskaber, støtte og et sprog for det, der larmer indeni.
Anna har gået i mit SOS forløb

