Fra “jeg græder indeni” til ro i kroppen

– om selvværd, angst i skolen og at finde styrken igen

Da Fie på 12 år kom i SOS-forløb, var hendes trivsel helt i bund. Hendes egen sætning til vores første session “Jeg græder indeni” rørte mig dybt, for jeg oplever det hos så mange unge piger, og derfor var det en kæmpe gave, at Fie faktisk fik ro i kroppen i løbet af SOS forløbet.

Hun gik i en problemfyldt klasse med meget pigefnidder og uro.
Hun følte sig ofte fravalgt.
Hun havde uro i kroppen i skoletiden – og nogle gange overmandede angsten hende pludseligt. Derfor var hun stort set altid nervøs over at skulle i skole.

Hun beskrev det selv sådan:

“Jeg græder indeni.”

Fie havde en enægget tvilling i samme klasse, som klarede sig bedre socialt. Det gjorde sammenligningen svær – og selvværdet endnu mere sårbart.

Der var episoder med hård tone, råb fra en lærer og en pige, der gentagne gange overskred hendes grænser.
I overgangene mellem frikvarter og time var der ingen voksen til stede – og det var her, utrygheden voksede.

Fie begyndte at trække sig.
Hun gik stille.
Hun forsøgte at fylde mindre.

Men indeni voksede uroen, og frygten for de ubehagelige angstanfald.


Da kroppen sagde stop

Fie oplevede angst i skolen – uden altid at kunne forklare hvorfor.
Det kunne komme pludseligt.

Hendes krop reagerede på et miljø, der ikke føltes trygt.

Forældrene var magtesløse.
De kunne mærke, at deres datter ikke havde det godt – men de forstod ikke helt, hvad der skete indeni hende.


Arbejdet i SOS-forløbet

I forløbet arbejdede vi med:

  • hendes selvværd
  • hendes uro i kroppen
  • hendes oplevelse af at være fravalgt
  • hendes angstreaktioner
  • og ikke mindst: forældrenes forståelse af hende

Fie fik sin helt personlige Bach-blomsterblanding, som støttede hendes nervesystem og hjalp hende med at finde ro indefra.

Samtidig arbejdede vi med hendes Human Design, så både Fie og hendes forældre fik et nyt sprog for, hvordan hun fungerer.

Forældrene begyndte at forstå:

  • hvorfor hun reagerer så stærkt på uro
  • hvorfor råb påvirker hende dybt
  • hvorfor hun trækker sig i konflikter
  • og hvorfor hun ikke er “for følsom” – men sansende og sensitiv

Det ændrede noget i hele familien.


Resultatet – et helt andet sted i dag

I dag siger mor:

“Vi er et meget bedre sted.”

Fie har fået mere ro i kroppen.
Der er færre konflikter med pigegruppen.
Hun står mere fast.
Hun fylder mere – på en god måde.

Angsten fylder mindre.
Hun tør sige mere.
Og vigtigst af alt: Hun føler sig ikke længere så alene.

Også forældrene har fået ro.

Mor fortæller, at det især handler om én ting:

De forstår hende nu.

Når et barn bliver mødt med forståelse i stedet for bekymring, sker der noget. Fie græder ikke mere indeni – hun lever i stedet med ro i kroppen. En tilstand som i dag desværre slet ikke er nogen selvfølge.


Når selvværd får plads

Fie er ikke blevet en anden.
Hun er blevet mere sig selv.

Et barn med stærk sansning.
Et barn, der mærker stemninger.
Et barn, der har brug for trygge voksne og tydelige rammer.

Men også et barn med styrke.

Og når hun ikke længere skal “græder indeni”,
kan hun begynde at vokse igen, og det giver mere ro i kroppen.


Oplever dit barn:

  • selvværd i bund?
  • uro i kroppen?
  • angst i skolen?
  • at blive fravalgt i en problemfyldt klasse?

Så er I ikke alene.

I SOS-forløbet arbejder vi med både barnets indre ro og forældrenes forståelse – så hele familien kan komme et bedre sted hen ❤️

Fra jeg græder indeni til ro i kroppen for en ung pige i SOS forløbet