9-årige Carl fra Ringsted kom til mig med frustration og uro i kroppen, og afsluttede med glæde og social trivsel. SOS forløbet var med at gøre en kæmpe forskel for Carl, og dermed også for Carls mor, da hun i mange år har levet med store bekymringer for sin dreng.
Indledning
Carls selvværd var i bund, og hans krop var præget af uro. Han bed negle, reagerede på larmen i klassen, og følte sig ofte frustreret og ked af det over, hvordan han blev behandlet af de andre børn.
Hans mor fortalte, at det eneste der virkelig kunne få ham til at slappe af, var at spille Fortnite og Roblox derhjemme. Men selv det var kun en midlertidig pause fra den indre uro og de daglige konflikter, som prægede Carls liv.
At få diagnose ADHD har ikke hjulpet Carl og hans mor meget. Efter diagnosen var landet, forsvandt hjælpen også. I stedet blev det til en hæmsko, da Carl oplevede at blive sat i bås. Skete der noget i klassen, oplevede han, at han ofte fik skyld for noget, som han overhovedet ikke havde haft del i.
Udfordringerne
Drengen fortalte om oplevelser i skolen, der gjorde ham ked af det og frustreret. Han blev slået af en klassekammerat Elias, og oplevede at han fik skældud, når han forsøgte at sige fra. I frikvartererne blev han ofte overrumplet, når andre drenge løb væk med bolden, mens han prøvede at spille fodbold.
Samtidig var han også udfordret af sin ADHD, som gjorde det svært for ham at håndtere de mange indtryk i hverdagen. Hans to hjernehalvdele samarbejdede ikke optimalt, og hans krop var konstant i alarmberedskab. Larmen i skoleklassen var også med til, at det blev svært for Carl at være i. Han kunne ikke skærme sig, og hans krop tog uhæmmet imod med det resultat, at hans indre uro voksede.
SOS forløbet
I SOS forløbet arbejdede vi målrettet med at forløse de oplevelser fra skolen, som havde sat sig i Carls krop. Ved hjælp af traumeforløsning hjalp jeg ham med at slippe de følelser, der blev trigget igen og igen. Derved fik vi bygget Carls indre op, og han kunne langsomt med sikkert møde skoledagen med større ro.
Carl har også fået Bachs blomsterremedier til at:
finde indre ro og balance
bryde gamle mønstre og håndtere de forventninger, der bliver stillet til ham
øge tålmodigheden og mindske irritationen fra de situationer, han fandt udfordrende.
Derudover har vi også arbejdet med hjernegymnastik for at skabe et bedre samarbejde mellem hans to hjernehalvdele. Dette gennem enkle og målrettede øvelser. Hurtigt begyndte han at opleve mere ro og kontrol over sin krop og sine reaktioner. Så enkelt kan det faktisk også være.
Resultatet i SOS forløbet
Over de tre sessioner skete der en bemærkelsesværdig udvikling i Carl. De daglige beskeder på Aula om konflikter i skolen stoppede, og hans mor tolkede det som et tegn på færre udbrud.
Drengen begyndte også selv at mærke forskellen i sin krop. Hvor han før ikke ville afsted i skole, tager han nu frivilligt afsted. Han har haft legekammerater med hjem, noget der aldrig skete før SOS forløbet.
Han er i dag mere rolig, gladere og mere åben over for de krav og situationer, han møder – både i skolen og derhjemme. Carl fra Ringsted er gået fra frustration og uro til glæde og social trivsel. Helt som Carl og mor ønskede inden vi gik i gang.
Til dig
Dette SOS forløb er et eksempel på, hvordan små justeringer og målrettet indsats kan skabe store forandringer. Hvis du oplever, at dit barn kæmper med lignende udfordringer, kan et SOS forløb også være en løsning for jer. Det er ikke meningen, at hverdagen skal være en kamp om overlevelse. Vi skal helst nyde livet, og nyde vores barn og samværet med dem.
Lad os sammen finde den bedste vej frem for dit barn og dig.