Da Kim med High arousal går i 4. klasse, har han ét juleønske:
“Jeg vil gerne have det bedre i skolen.”
Hans mor havde kigget på mit SOS-forløb siden maj.
I otte måneder havde hun tænkt, at det måske var det, de havde brug for.
Til sidst tog hun mod til sig og bookede. For Kim skulle have sit juleønske opfyldt.
Det blev et vendepunkt.
High arousal – når kroppen handler før tanken
Kim levede i det, man kalder high arousal.
Hans nervesystem var konstant på overarbejde. Han havde uro i kroppen, reagerede hurtigt og kunne komme til at slå eller skubbe – uden egentlig at ville det.
Når børn spiller fodbold i frikvarteret, sker der ting. Men det var ofte Kim, der fik skylden.
I hele 3. klasse sad han inde i alle frikvarterer.
Ikke fordi han var et “dårligt barn”.
Men fordi ingen voksne rigtig hjalp ham med at regulere den krop, der reagerede hurtigere end omgivelserne kunne følge med til.
Der var støtte i 10 timer – men i en klasse med 28 elever og flere børn med behov, forsvinder den støtte hurtigt.
Kim lærte i stedet at klare det selv.
Og det betyder ofte:
at holde det inde.
at spænde op.
at først bryde sammen derhjemme.
Hvad gjorde vi i SOS-forløbet?
Vi arbejdede med at skabe ro i kroppen først.
Bachs blomsterremedier, som støttede hans nervesystem
EFT-tapning som aftenritual – mor og far skiftes til at tappe
Forståelse for hans reaktioner frem for skældud
Human Design, som gav forældrene et nyt blik på deres søn
Især aftenritualet med EFT blev en kæmpe succes.
Det gav ro – ikke bare til Kim – men til hele familien.
Hans søskende ville også tappes.
Mor fik samtidig mod på selv at kunne hjælpe sine børn videre og blev introduceret til bogen
“Bach dit barn op” af Susanne Løffgren, så hun fremover selv kan støtte dem.
Resultatet – uden at skolen ændrede noget
Det mest bemærkelsesværdige?
Skolen ændrede faktisk ikke noget.
Men Kim gjorde.
Han fik mere ro i kroppen.
Han når oftere at tænke sig om, før han handler.
Der er færre konflikter.
Færre situationer, hvor han eksploderer.
Og vigtigst:
Han har det bedre i skolen.
Forældrene oplever en helt anden forståelse af deres søn.
De ved nu, hvordan de skal møde ham – både i hverdagen og når det er svært.
Lærerne i skolen anerkender også Kim for hans bedring, og det betyder meget for ham, for anerkendelse er en vigtig ting for ham.
Når et barn med high arousal ikke er problemet
High arousal hos børn bliver ofte misforstået som adfærdsproblemer.
Men i virkeligheden handler det om et nervesystem, der er i alarm.
Når vi hjælper kroppen først, ændrer adfærden sig.
Kim er ikke blevet lavet om.
Han har fået støtte til at regulere det, der var for meget.
Og hans juleønske?
Det blev opfyldt ❤️
Oplever du, at dit barn lever i konstant uro eller high arousal – og at skolen ikke helt ved, hvordan de skal hjælpe?
I SOS-forløbet arbejder vi med nervesystemet først.
Ro i kroppen skaber forandring.Du kan læse mere om SOS-forløbet her

