Mie går i 2.klasse på en skole i Køge, og har altid levet med separationsangst fra mor og far. Angsten handler mest om, at hun er bange for, at der vil ske dem noget, når hun ikke er sammen med dem. Det giver de her berygtede bekymringstanker, og en madras ved siden af mors seng.
Udfordringerne
I Mies verden skal alt være i orden. Lektier og skolearbejdet på privatskolen skal være perfekt. Som elite gymnast skal alle spring være perfekte. Specielt ved udtagelserne skal springene være perfekte, og det kan ofte vælte hele Mies verden. Hun kører sig selv hårdt, og er på konstant overarbejde.
Mie sover hver nat hos sin mor. Det er ikke noget, hun synes godt om, for hun er helt klar over, at det ikke er, noget man skal. Derfor er hun trist over det, men føler sig samtidig fanget i det, fordi hun ikke tør at give slip.
Mie er glad for at gå i skole. Hun er også glad for at gå til gymnastik tre gange om ugen plus konkurrencer. Så det er ikke derfor, at hun ikke kan give slip på sine forældre. Hverken i skolen eller til gymnastik kan hun give slip. Hun græder og er utrøstelig. Til gymnastik har mor eller far været med til træningen – lige indtil vi fik hul igennem på SOS forløbet. I Køge levede Mie med separationsangst, men det var kun lige indtil vi gik igang med SOS forløbet.
SOS forløbet
Første gang arbejdede vi med Mies separationsangst, som fra hendes udgangspunkt i Køge altid havde eksisteret. Denne her frygt for, at der skal ske mor og far noget. Med traumeterapi i børnehøjde gik vi i gang med at forløse alle de mange episoder, som fyldte Mies underbevidsthed. Det var ikke så lidt her, og derfor er det så perfekt, at arbejdet fortsætter i hjemmet. Det arbejde kører hver dag, indtil næste gang vi mødes.
Samtidig bad jeg Mies mor om at tage i Helsam og købe nogle helt bestemte blomster remedier. Med det kan vi nemlig supplere traume behandlingen for frygten for, at der skal ske mor og far noget.
En stor udfordring for Mie var også at give slip på mor og far i skolen. Hun blev ked af det. Både fordi hun ikke kunne give slip, men også fordi hun følte, at hun udstillede sig selv over for sine klassekammerater. Separationsangst i skolen arbejdede vi også med, på samme måde for det er så effektivt. Traumeterapi i børnehøjde går ind og hjælper dit barn med at kunne leve frit, uden at blive holdt tilbage af gamle episoder / triggere.
Bachs blomster remedier
Ved siden af arbejdet med at forløse Mies traumer, har vi også brugt Bachs blomster remedier. Mie har også haft stor gavn af dråberne, som hun syntes var lidt mere “forståelige”. Her har vi skyndet på processen mod glæde og overskud med:
- En hjælp til at tankerne stilner af, og man bliver roligere og kan sove
- Støtte til at opnå en indre ro, en følelse af tryghed og en tillid til “at det går nok det hele”
- Frisættelse af energi, som har været bundet i selvbebrejdelse
- En at opnå en større rummelighed, så lektier og spring er gode nok, som det er
- At få styrket selvtilliden og være mindre optaget af, om en opgave lykkes eller ej.
Herefter kunne vi tage fat på alle de der spring til gymnastikken. Mies angst for om det nu blev gjort godt nok, fik vi vendt til at det går nok. Og hvis et spring ikke lykkes, så øver man sig, og så lykkes det næste gang. Sikke en befrielse istedet for at skal kunne alt den første gang.
Resultatet
Mie kom stolt den sidste gang og fortalte, at hun nu siger farvel til mor og far i skolen – uden problemer. Hun syntes det er så dejligt, og hendes skoledag er også blevet nemmere, fordi dagen starter godt. Der har aldrig været noget galt med skolen. Det har udelukkende været Mies separationsangst, som har ødelagt alt for meget for hende.
Hun fortæller også, at hun er hun selv til gymnastik. Mor og far sætter hende af, og så går hun selv ind. Både forældre og Mie føler, at livet er blevet så meget nemmere, og de kan nu bedre nyde hverdagen sammen.
En konkurrenceflaske
Sidste gang i SOS forløbet kan børnene få fyldt sin flaske med blomster dråber op igen. Det er et ekstra tilbud, som følger med helt gratis. Mie ville så gerne, kunne gå til forårets gymnastik konkurrencer uden at være så nervøs.
Det havde jeg ikke prøvet før, men jeg syntes dæleme, at det var en god ide.
Mie fik derfor fyldt sin flaske op med fem forskellige remedier. Hjælp til mod. Hjælp til at indtage sceneskiftet med høj pande. Hjælp til at “øvelse gør mester” – jeg gør det så godt jeg kan, og det er også godt. Selvtillid fik et ekstra boost, og de nervøse tanker skulle også holdes i kort snor.
Held og lykke siger jeg bare til den skønneste lille pige, som allerede i en meget ung alder dyrker elite gymnastik. Mie fra Køge levede med en separationsangst, som hæmmede hende i så mange henseender, men i dag er hun fyldt med glæde og overskud.
Hun har selvfølgelig gået i mit SOS forløb
