Viggo er en stille og kærlig dreng, som elsker sport. Han spiller fodbold, eller gjorde dengang – inden sygdomsangst overmandede ham og resulterede i mavepine hver morgen – som det sker for rigtig mange børn.
For hver dag der gik, fik han mere og mere ondt i maven, og når maven gør ondt, bliver bliver børn bange. For hvad nu hvis der er noget galt?
Det starter som en lille tanke. Men tanken vokser hurtigt. For jo mere han mærker efter i kroppen, jo mere mærker han faktisk uroen og mavepinen. Og pludselig begynder tankerne at fylde så meget, at Viggo ikke længere har lyst til de ting, han egentlig elsker.
Han begyndte at trække sig fra sport, og fra det liv, der plejede at gøre ham glad.
Når sygdomsangst hos børn sætter sig i kroppen
Mange børn med sygdomsangst – og deraf mavepine får ikke bare bekymrede tanker.
De får også fysiske symptomer.
Det kan være:
- mavepine (som i Viggos tilfælde)
- hovedpine
- kvalme
- svimmelhed
- uro i kroppen
- søvnproblemer
- hjertebanken
De fysiske symptomer gør det hele endnu mere svært.
For når kroppen reagerer, bliver børn endnu mere overbevist om, at der må være noget galt.
Det bliver en ond spiral.
Hjernen går i alarmberedskab og begynder konstant at overvåge kroppen:
“Kan jeg mærke noget nu?”
“Hvad hvis jeg er syg?”
“Hvad hvis der sker noget?”
Og jo mere børn mærker efter, jo mere larmer kroppen.
“Tanker skaber faktisk livet”
Anden gang i SOS-forløbet arbejder vi meget med hjernen og med forståelsen af, hvordan tanker påvirker kroppen og nervesystemet.
For børn som Viggo er det vigtigt at forstå, at hjernen ofte giver os de samme tanker igen og igen — også selvom de ikke hjælper os.
Det betyder ikke, at han er forkert.
Det betyder bare, at hjernen er blevet utryg.
Lige præcis den dag Viggo var hos mig, havde der været et voldsomt tordenvejr.
Min hund Holger er fuldstændig rædselsslagen angst for tordenvejr.
Han lå under bordet bag ved mig og rystede, og havde tydelige symptomer på angst.
Men da Viggo var hos mig, var tordenvejret faktisk væk. Solen skinnede igen, og himlen var blå.
Alligevel lå Holger stadig og rystede af angst.
Med forklaring på hvad tanker kan gøre med vores krop, blev Holger pludselig et spejl på Viggos egne tanker.
For Viggo sad og kiggede på Holger og kunne godt se det lidt skøre i situationen:
Der var jo ikke længere fare på færde. Himlen var blå. Uvejret havde lagt sig. Hvorfor gik Holger ikke ud i haven igen?
Men Holgers hjerne og krop havde ikke forstået det endnu.
Og dér kunne Viggo faktisk mærke:
“Måske gør min hjerne faktisk lidt det samme.”
Når skammen forsvinder
Det stærkeste øjeblik var faktisk ikke selve forklaringen.
Det stærkeste var, at skammen forsvandt.
For mange børn med sygdomsangst føler sig forkerte.
De skammer sig over tankerne.
De føler sig mærkelige.
Men da Viggo så Holger ligge der og ryste, blev det tydeligt:
Der var ikke noget “galt”.
Der var bare et nervesystem og en hjerne, der stadig troede, at faren var der.
Og når børn forstår dét, sker der ofte noget vigtigt indeni dem.
De begynder at få håb.
Små øvelser som hjælper hjernen tilbage til ro
Vi lavede også små øvelser sammen, som jeg altid gør med børnene anden gang i SOS-forløbet.
Blandt andet lukkede vi øjnene et øjeblik og øvede os i at tænke på noget virkelig rart og trygt. Og ja — de gamle tanker prøvede stadig at komme ind imellem. Det gør de jo, for vi har jo – uden at vide det – trænet de tanker, som ikke er så gode for os.
Men så øvede vi os i stille og roligt at vende tilbage til det rare igen.
Efter lidt tid åbnede Viggo øjnene, og mens han fortalte om det, han havde tænkt på, begyndte han at smile. Vi træner hjernen og kroppen til at skabe nye og bedre tanker.
Mavepine og sygdomsangst hos børn hænger ofte sammen
Jeg møder mange børn, hvor mavepine ikke kun handler om maven. men om et nervesystem, der er blevet overbelastet.
Om tanker, der kører i ring.
Om børn, som hele tiden mærker efter indeni.
Nogle børn bliver så påvirkede, at de:
- stopper til sport
- får svært ved skole
- ikke tør være alene hjemme
- trækker sig fra venner
- bliver bange for kroppen
Men heldigvis kan børn også lære noget nyt.
De kan lære at forstå deres tanker.
De kan lære at skabe mere ro i hjernen og kroppen.
Og de kan langsomt begynde at leve livet igen — uden at angsten skal bestemme det hele ❤️
Det er præcis, det som vi arbejder med i SOS-forløbet.
