Da Signe var lille, oplevede hun et stort traume, og kort efter mistede hun hørelsen på det ene øre.
Som 15-årig stod hun som teenager midt i mistrivsel med både tankemylder, perfektionisme, og en konstant følelse af at føle sig anderledes end de andre – alt det pga et traume fra barndommen.
Hun prøvede at holde sammen på sig selv i skolen, til fodbold og i hverdagen – men hendes nervesystem var konstant fanget i fortiden.
Det var først i SOS forløbet, da vi begyndte at arbejde med Human Design for teenagere, at brikkerne faldt på plads for hende og hendes mor. Og Signe er også en af de piger, som har gået til psykolog uden virkning.
Kroppen husker – og reagerer
Da Signe var lille, mistede hun hørelsen på det ene øre.
Det skete efter et traume, hvor hendes far blev alvorligt psykisk syg, og hele familien blev ramt på deres tryghed.
For et barn kan sådan en oplevelse være alt for stor.
Og nogle børn reagerer ikke udad – de reagerer indad.
Signe lukkede for lyden. Både fysisk og energetisk. Signe har fået undersøgt ørerne på hospitalet, men der er intet galt. Jeg har mange børn i klinikken, som har symptomer i kroppen, der er blevet undersøgt på hospitalerne, men intet er galt.
Årene efter det her traume begyndte hun at kæmpe med det, vi i dag ser hos mange unge med teenager mistrivsel
- tankemylder
- perfektionisme
- følelsen af at “gå i stykker indeni”
- svært ved at sige noget højt af frygt for at virke forkert
- og en konstant følelse af at føle sig anderledes
Hun ville så gerne passe ind, men hendes nervesystem stod konstant og stadig i alarmberedskab.
Human Design forklarede det, ingen andre havde kunnet forklare
Da jeg slog Signes Human Design chart op, gav det hele pludselig mening.
Signe har tre energimønstre i sit design, som – når de bliver presset – let skaber både tankemylder og perfektionisme:
🔸 Kanal 17–62 – som gør, at hun lukker ned og ryger op i hovedet, når verden bliver for meget.
🔸 Kanal 63–4 – som i skyggesiden giver ekstrem tvivl og mental uro.
🔸 Kanal 18–58 – som skaber hård selvkritik og høje krav til sig selv.
Når alle tre kommer i ubalance, reagerer kroppen ofte ved at:
- analysere alt
- “lukke” sanserne
- beskytte sig mod indtryk
- trække sig socialt
- og have svært ved at finde sin egen stemme
Det forklarede, hvorfor hun som lille blev døv på det ene øre.
Det var ikke en fejl – det var hendes overlevelsesstrategi. I mange år har Signe levet sådan, men som teenager bliver det hårdt. For i dag er det svært at føle sig anderledes.
Og så begyndte hun at åbne igen
Vi brugte Human Design ikke som teori – men som hendes vej ud af skyggesiderne.
Signe lærte:
✨ at skelne tanker fra sandheder
✨ at slippe tvivlen og træne nysgerrighed
✨ at sænke krav og perfektionisme
✨ at sige små ting højt uden at overanalysere
✨ at mærke, at hun er god nok – også når hun står ud fra gruppen
Og der skete forandringer.
Det blev lettere at gå i skole.
Hun kunne igen være med til fodbold uden at blive overvældet.
Hun sagde mere i timerne.
Og hendes ansigt blev roligere.
Hun sagde selv:
“Jeg tænker ikke så meget mere. Jeg kan sige noget nu.”
Mor sagde:
“Det er som om noget i hende er åbnet.”
⭐ Human Design som støtte til unge
Human Design er ikke magi.
Det er et bevidsthedsredskab, som giver unge en dyb forståelse af, hvorfor de reagerer, som de gør –
og hvordan de kan komme tilbage i balance.
For Signe betød det, at hendes nervesystem faldt til ro,
at hendes perfektionisme slap sit greb,
og at hun kunne begynde at høre verden igen – på sin egen måde.
Signe stod som teenager midt i mistrivsel med både tankemylder, perfektionisme, og en konstant følelse af at føle sig anderledes end de andre – alt det pga et traume fra barndommen. Jeg tror på, at fremtiden bruger Human Design meget, meget mere, fordi Signe kunne være hjulpet mange år tidligere, hvis der var blevet kigget på hele hendes situation, i stedet for kun det fysiske.
Signe fandt tilbage til sig selv.
Og det kan andre unge også. Jeg hjælper dem hver dag, og det er en kæmpe gave at være vidne til. Utrolig livsbekræftende når teenagere finder tilbage til glæde og succes i livet.