Om halvanden måned starter mit barnebarn Mattheo i SFO og førskole –
7. april – fire måneder inden den rigtige skolestart
Og jeg må være ærlig:
Jeg er lidt nervøs.
Ikke fordi jeg ikke tror på ham.
Men fordi jeg er usikker på rammerne.
Forældremødet ligger samme dag som børnene starter.
Først om aftenen. Efter første dag.
Mødet i februar blev aflyst på grund af sygdom.
Og det næste mulige tidspunkt var altså… startdagen.
Jeg forstår det simpelthen ikke.
Jeg håber inderligt, at denne ret uheldige prioritering ikke afspejler niveauet og kvaliteten i SFO og førskole.
Men det får mig til at stille spørgsmål.
Hvordan kan vi sende vores 5-6-årige ind i en helt ny hverdag,
uden at forældre aner, hvad de træder ind i?
Når SFO og førskole bliver en mellemstation
De seneste år har flere faglige stemmer peget på, at SFO og førskole mange steder fungerer mere som en praktisk overgang end som et pædagogisk løft.
Normeringerne følger ikke altid med.
Der er mange børn pr. voksen.
Og pædagogerne løber stærkt.
Det betyder ikke, at de ikke vil børnene.
Det betyder, at de ikke har hænder nok.
Og når der mangler hænder,
så bliver det svært at skabe ro.
Relationer.
Overblik.
Tryghed.
Så bliver det nemt mere ophold end udvikling.
Mere logistik end omsorg.
Overgangen er større, end vi tror
For et barn er det her kæmpestort.
De forlader børnehaven.
De forlader de voksne, der har kendt dem i årevis.
De skal navigere i nye grupper, nye regler, nye forventninger.
Og vi ved fra både forskning og erfaring,
at overgange er sårbare perioder i et barns liv.
Det er her, nervesystemet skal føle sig trygt.
Det er her, relationer betyder alt.
Det er her, tempoet helst ikke må være for højt.
Når vi samtidig hører om underbemanding og arbejdspres i SFO’erne,
så er det vel ikke mærkeligt, at forældre – og bedsteforældre – bliver urolige.
Hvis du står med et barn, der reagerer på overgangene, kan du læse mere om, hvordan jeg arbejder med skolestart og førskole her.
Det handler ikke om at pege fingre
Jeg angriber ikke pædagogerne.
Tværtimod.
Jeg har kæmpe respekt for det arbejde, de står i.
Men jeg synes, vi skal turde stille spørgsmålet:
Er rammerne gode nok til vores mindste skolebørn?
Er vi som samfund tilfredse med, at informationsmøder først kan ligge, når børnene allerede er startet?
Er vi okay med, at forældre skal sende deres barn afsted uden at kende strukturen, de voksne eller hverdagen?
Når vi mærker uro som forældre
Jeg arbejder hver dag med børn, der mistrives – ofte i kølvandet på en overgang, der blev for voldsom. I mit SOS-forløb hjælper jeg barnet med at finde ro igen.
Og meget ofte starter det ikke med “store problemer”.
Det starter med en overgang, der blev for voldsom.
For utydelig.
For utryg.
Det stille barn holder vejret.
Det robuste barn bliver pludselig vredt.
Det følsomme barn får ondt i maven.
Overgange sætter spor.
Og derfor må vi godt tage dem alvorligt.
Hvad kan vi gøre?
Vi kan:
• stille spørgsmål
• bede om gennemsigtighed
• insistere på dialog
• støtte vores barn ekstra i perioden
• være nysgerrige fremfor tavse
Og vigtigst:
Vi kan tage vores egen mavefornemmelse alvorligt.
For den er der af en grund.
Nogle gange handler det også om at forstå, hvordan netop dit barn reagerer på forandringer – og her kan forældrerådgivning med Human Design give en helt ny ro.
Jeg håber, Mattheos start bliver tryg og god.
Jeg er ikke nervøs for ham – jeg er nervøs for de rammer, han skal ud i.
For ryk til SFO og førskole flere måneder før egentlig skolestart er mange steder blevet en fast model.
Flere undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved, om det reelt gavner børnene – især hvis normeringer og pædagogiske ressourcer ikke følger med.
Alligevel fortsætter modellen mange steder.
Det kalder på, at vi som forældre tør stille spørgsmål.
Ikke for at skabe konflikt – men for at skabe kvalitet.
For skolestart, SFO og førskole er ikke bare en administrativ overgang.
Det er en begyndelse.
Og begyndelser sætter retning.
For nogle børn bliver det starten på en tryg skolegang.
For andre bliver det desværre starten på en kamp, der kunne være undgået.
Og det er derfor, vi må tage det alvorligt ❤️
