Kære mor. Din dreng er sensitiv, og ekstra følsom overfor sansning og stimuli. Han er en helt unik lille skabning, og når han mødes i sit eget design, vil han udvikle sig til en stjerne i sit liv.

Du har fået et barn i dine arme, som er helt sin egen.
Og lige præcis dét vil du nu lære at forstå endnu dybere. For hvordan møder man egentlig et lille menneske, der endnu ikke har ord – men allerede har følelser, behov og sin helt særlige måde at være i verden på?

Med Human Design får du en blid og kærlig vejviser. Også omkring sansning og stimuli i forhold til en sensitiv dreng.
Det er ikke en facitliste, men en invitation til at følge dit barns energi – og lære at støtte ham på den måde, han har brug for. Ikke som vi tror, han burde have det. Men som han virkelig er.

Her får du “SOS – dit barns unikke design” – med masser af små idéer til, hvordan du allerede nu kan være en tryg base i hans liv.


1. Din lille drengs unikke design

Type: Manifester
Strategi: Informer før du handler
Autoritet: Emotionel autoritet
Profil: 1/3 – Opdageren og eksperimentatoren
Definition: Single definition – en sammenhængende og selvstændig energi

Din søn er født som Manifester

– det betyder, at han bærer en stærk og selvstændig energi. Han er ikke her for at følge andre. Han er her for at vise nye veje, sætte i gang, starte ting op – og gøre det på sin egen måde.

Du vil måske mærke allerede nu, at han har en naturlig viljestyrke. Han bestemmer selv, hvornår han vil sove, spise, være tæt på – og han kan reagere kraftigt, hvis noget ikke føles rigtigt for ham. Det er ikke, fordi han er “svær”. Tværtimod – det er fordi, han allerede kender sig selv og sine grænser.

Alle vil gerne være Manifestors. De kan gøre ting uden at interagere med andre mennesker. Når timingen er rigtig, går deres udvikling stærkt. Manifestors er drevet af en enorm trang til at gøre noget, og det er vigtigt, at de følger denne her trang. For den kommer med en stor spontan energi. Manifestors er drevet af passion, så lad endelig din lille dreng gå med det, som føles rigtigt for ham.

Hvis du forsøger at kontrollere din dreng eller fortælle ham, hvad han skal gøre – og ikke gøre, kan han reagere med vrede. Giv vreden plads. Det er en drivkraft, som forsvinder igen og bliver til fred og ro.

Manifestor-børn

De fleste manifestor børn er milde, sensitive og ønsker bare fred. Her ser vi ofte en sensitiv dreng, som er overfølsom overfor sansning og stimuli. Forældre kan ofte blive stresset, fordi de ikke føler, at de kan kontrollere deres manifestor-børn.

Manifestor børn responderer IKKE godt på at blive kontrolleret. Deres natur er at være selvstændige. Ofte føler de, at de ikke må være sig selv. Og så kan de enten gøre oprør eller tilpasse sig. Bege dele er uhensigtsmæssige for barnet.

Sådan hjælper du nu og når han bliver ældre
  • Lad ham undersøge sit eget indre kreative flow og verden:
  • Hold ham ikke tilbage
  • Lær ham at stole på sine indre instinkter og visdom
  • Vær der for ham, når det ikke går som planlagt.
  • Det kan være svært for ham at informere – det kan virke skræmmende
  • Han vil være bange for, at nogle vil stoppe ham – eller straffe ham
  • Lær ham at bede om tilladelse, før han gør noget
  • Hvis ikke tilladelse – giv da en god og logisk forklaring på, hvorfor han ikke må det.
  • Forvent modstand fra dit Manifestorbarn.
  • Led efter win-win løsninger
  • Giv din dreng fornuftige grænser og så lad ham være.
Med emotionel autoritet

er din dreng skabt til at tage beslutninger ud fra følelsesmæssig klarhed. Det betyder, at hans stemninger kan gå op og ned – og det er helt normalt. Han har brug for, at du ikke forsøger at “fikse” hans følelser, men bare er med dem. Når du giver ham ro til at være i sin følelsesmæssige bølge, lærer han, at han er god nok – også på de mere stille eller eksplosive dage. Din dreng er ikke designet til at tage spontane beslutninger. Hjælp ham med at vente på, at der kommer ro på følelserne. Hvis din dreng mærker uro og nervøsitet omkring noget – så er det et nej. Sov gerne -sammen med din dreng- på beslutninger, der skal tages.

Din dreng er den jordnære og undersøgende ekspert

Profilen 1/3 fortæller, at han er en lille opdagelsesrejsende. Han er her for at undersøge, mærke, pille ved ting, fejle og prøve igen. Han har brug for at forstå verden med sine egne sanser – og det gør, at han måske ikke altid følger den “pæne vej”, men til gengæld bygger et stærkt fundament, han kan stå på hele livet.

Denne evne kan dog samtidig gøre, at han aldrig rigtig føler, at han helt ved nok om et emne. Han vil ikke bryde sig om at blive sat i “rampelyset”, før han føler sig godt nok forberedt til det. Det er ofte de børn, som bliver til perfektionister, og nægter at række hånden op i skolen, for de er 120% sikre på et korrekt svar. Dit job er at lære din dreng, at mindre er også godt nok.

Et stabilt fundament og en tryg base er alt for denne profil, og det er ikke noget, man skal tage let på.

Med en 1/3 profil er man her for at lære, at selvom man brændende ønsker at have kontrol over alting, må man til tider give slip på dette behov for at give plads til udvikling og nye muligheder. Her har du chancen for at guide din dreng i en blidere vej.

Fun fact: Man kan ikke lyve over for en 1/3 profil. De fornemmer det med det samme.


2. Hvordan du bedst kan møde ham

Din søn har ikke brug for en masse retning – han har brug for respekt og plads.
Når du ser ham som den lille leder, han allerede er, vil du begynde at mærke, hvordan hans energi åbner sig i tillid til dig.

  • Informer ham, før du handler. Selvom han er lille og ikke har sprog endnu, forstår hans energi, hvad du siger. Når du fortæller: “Nu tager jeg dig op,” eller “Nu går vi ud,” giver du ham tryghed og følelsen af at være med i det, der sker.
  • Giv ham små muligheder for valg. Fx: “Vil du have denne bamse eller den anden?” – Det vækker hans naturlige følelse af kontrol og ro.
  • Lad ham trække sig, når han har brug for det. Han er ikke nødvendigvis et barn, der altid søger kram eller fysisk kontakt. Når han får lov at vælge nærhed på egne præmisser, bygger du tillid.
  • Undgå at mase ham ind i faste skemaer og for mange input. Han fungerer bedst, når tingene føles naturlige og i hans eget tempo. Han kan hurtigt blive overstimuleret og har brug for rolige pauser uden for mange sanseindtryk.
  • Vær en rolig og tydelig voksen. Han aflæser dig lynhurtigt. Din egen ro og klarhed er den stærkeste støtte, du kan give ham – også på de dage, hvor du ikke selv føler dig perfekt.
  • Vær stolt over at han er en sensitiv dreng, men behov for den helt rigtige sansning og stimuli.

3. Praktiske hverdagsråd

Søvn:
Din søn har sin egen indre rytme. Pres ham ikke ind i faste skemaer – følg hans signaler. Nogle nætter vil være rolige, andre mere urolige – det er en del af hans bølge. Han sover bedst, når han har fået lov til at “lande” i sig selv først.

Sansning og stimuli er vigtig for en sensitiv dreng:
Han kan være sensitiv overfor lyde, lys og stemninger omkring sig. Giv ham pauser fra indtryk – især efter nye oplevelser. Mørke, stilhed og din varme favn kan være nok til at få ham tilbage i ro. Hårde tryk på kroppen, specielt langs rygraden virker også beroligende for et overstimuleret nervesystem. Hjælp ham med at mærke efter. Lær ham at han har brug for hvile og brug for at trække sig fra andres selskab, og det er okay.

Trøst og nærhed:
Han søger ikke altid trøst som andre børn. Nogle gange skal du blot være der, uden ord. Bare sidde stille ved ham, lægge en hånd på hans ryg, og lade ham mærke, at du ser ham – uden at skulle ændre noget.


4. Bachs blomsterremedier

Som støtte til hans energi i starten af livet, kan du bruge en blid blanding af Bachs blomsterremedier med:

  • Walnut – til beskyttelse af hans energi, og støtte når han møder nye indtryk
  • Impatiens – når han virker frustreret eller utålmodig
  • Gentian – hvis han bliver ked af det, når noget ikke lykkes i første forsøg

Du kan give ham dråberne i lidt vand, putte dem på hans babytøj eller blot lægge flasken nær ham – energien arbejder blidt uanset hvordan. Du kan også bestille en flaske hos mig, hvor jeg på forhånd har lavet hele blandingen i en flaske til din lille dreng.


5. Når du vil videre

SOS Baby er din kærlige start på en rejse ind i dit barns indre verden.
Hvis du har lyst til at forstå endnu mere – også om hvordan du selv bedst støtter ham med din energi – så tilbyder jeg forældresessioner og udvidede readings, hvor vi ser på jer sammen. Her vil dit eget unikke Human Design også blive taget med ind i samtale. For når forskellige typer mødes som mor og barn, kan det nogen gange være svært for begge parter.

Du er altid velkommen hos mig.

Kærlige hilsener
Mette Knarreborg
Stop og Smil