Hvordan jeg hjælper børn og unge med angst og lavt selvværd i SOS trappen til trivsel

Kærligt – anerkendende – imødekommende – med respekt. Her er ingen fordømmelse. Her er alle børn og unge unikke med hver deres fantastiske egenskaber. Vi opløfter. Vi forløser traumer. Vi bygger et nyt selvværd op. Vi sender angsten på retur. Vi finder ind til kernen, hvor livsglæden og overskuddet hele tiden har været. Mit forløb for børn og unge med angst og lavt selvværd er helt unikt og gennemarbejdet over de sidste fem år. Og der kommer hele tiden ny viden til. Senest pædagogisk kinesiologi, så jeg nu kan teste og afbalancere kroppen for uhensigtsmæssig for meget negativ stress.

Dette unikke forløb fås kun hos Stop og smil. Det er specielt designet til at virke hurtigt og effektivt. Dit barn skal ikke opleve de sædvanligvis meget langsommelige processer, som tit ikke virker alligevel. Har du allerede fået “trukket” din dreng igennem de langvarige forløb, og nu er i tvivl om du “tør” sende ham igennem et til – så bestil en tid til dig selv først;-) Herved kan DU opleve mig og mærke efter om jeg kan være en mulighed:-). Jeg har flere mødre, som vælger en sådan start – og det fungerer rigtig godt:-)

Du kan også vælge at få mig på et hjemmebesøg. Her har vi en times tid sammen, hvor vi mærker efter og dit barn oplever, at jeg såmænd ikke er så farlig endda. Et hjemmebesøg koster i Næstved 950 kr. Dette hjemmebesøg er en starter på forløbet. Bor du andre steder, kontakt mig, og vi finder en løsning.

Uddybningen af SOS trappen til trivsel for børn og unge med angst og lavt selvværd

Første trin dit barn er hos mig,

tester jeg om de to hjernehalvdele arbejder sammen. Hvis ikke de gør (som det ofte er tilfældet) starter vi med kinesiologiske øvelser, som sammenkører hjernen. Derefter laver vi “picture tapping technic”. Det er en yderst virksom, men mild form for at finde essensen af barnets udfordringer. Ved hjælp af tegninger går vi tilbage til episoder, som skabte den blokering, som i dag findes i barnet. Vi ændrer den ved hjælp af EFT (vi tapper på punkter for meridianbaner i kroppen) hvorefter vi skaber en forløsning, så barnet kan slippe angst for den bestemte episode.

Fx er mange børn bange for at miste sine forældre. Det kan komme af en enkelt lille episode, hvor barnet pludselig – i et splitsekund – har oplevet at blive væk – og derfor alene. Sådan en lille episode kan forfølge barnet, hvis ikke den bliver løst. Det gør vi hos mig, og det hjælper og virker hurtigt. En anden dreng har måske oplevet at blive råbt af og skældt ud som barn, og nu reagerer han kraftigt, når han bliver presset af andre. En tredje har måske oplevet at få noget galt i halsen, og vil ikke spise mad mere. Vi kan ændre oplevelserne, så barnet kommer tilbage til før traumet.

Anden trin afhænger af barnets alder.

Men her laver jeg en afbalancering af kroppen, så barnet kan komme af med sin følelsesmæssige stress. Er det mindre børn, arbejder vi videre med integrations-kinesiologien, hvor vi igen genopretter forholdet mellem hjerne og krop. De fleste børn bruger kun den ene halvdel af hjernen i dag, og det kan skabe problemer, både i forhold til indlæring, men også i forhold til uro, stress og angst i kroppen. Når børn begynder at lære med hele hjernen, bliver de åbne, modtagelige og nysgerrige mht hvad der foregår omkring dem. Vi inddrager også elementer fra kunst-terapiens verden, som igennem farver og tegninger også forløser kroppen for traumer, men typisk vil der her komme hjemmearbejde med hjem til hjernen. På andet trin tilbyder jeg kranio sakral terapi, hvor jeg behandler forskellige psykiske udfordringer. Bl.a søvnfølelse, hjælp til at komme videre oven på dårlige oplevelser. Du også læse mere her om min behandling med kranio sakral terapi.

Tredje trin kigger vi igen på flere blokeringer.

Vi laver nye tegninger og tapping, og der kommer nyt hjemmearbejde med hjem. Her laver vi også forskellige teknikker, som reducerer kroppens stress-niveau. Jeg foreslår altid børnene, at de indarbejder de teknikker i “en daglig rutine” og bruger dem hver dag. Her lærer børnene også hvordan de selv kan teste, om noget er godt eller skidt for dem. Vi kigger også på hvilke overbevisninger, som dit barn har tilegnet sig. Fx lever mange børn med en overbevisning om, at de ikke er gode nok, eller at de andre tænker dårlige tanker om dem (oftest fordi de selv er bange for de tanker). Ved hjælp af bestemte øvelser, kan vi om programmere de her negative overbevisninger til mere hensigtsmæssige Fx “jeg er altså god nok som jeg er” eller “de andre tænker kun gode tanker om mig”. Det er oftest en befrielse for børnene at blive fri for de her begrænsende overbevisninger:-) En børnevenlig form for traume-forløsende opgaver kommer idag med hjem.

Den sidste trin afrunder vi alt vores arbejde.

Og her er din dreng eller datter også blevet helt klar til at lære og arbejde med de forskellige måder henimod nye overbevisninger. Hvis dit barn fx kæmper med lavt selvværd og ikke føler sig god nok i alle sammenhænge, indkoder vi en ny overbevisning: Fx “jeg gør alt super godt”. Igen arbejder vi med kroppen, hjernen og underbevidstheden, og får det hele til at passe sammen. Tankekort med positive bekræftelser vil også være en stor del af alle trin, men netop ekstra på sidste trin, fordi dit barn (og dig) selv kan arbejde videre her. Mange hverdagsudfordringer kan ændres til det bedre, hvis vi husker at kigge konstruktivt og positivt på alt.

Og så gør vi så meget mere – lige præcis til rettet til din datter og din søn… Vil din datter snakke og have hjælp til at få vendt problemstillinger, gør vi det. Jeg tager altid udgangspunkt i barnet i stolen. Nogle børn kaster sig ud i alle mine forskellige metoder. Andre børn er lidt mere skeptiske og vil hellere bare snakke, og alt virker lige godt, fordi udgangspunktet altid er barnet.

Men en ting der er sikker i alle trinene er Bella. Hun er så klar til at møde dit barn, og hun elsker at blive nusset og kigge med, når vi arbejder og snakker. Faktisk sidder hun altid og venter, når dagen er ved at starte og det første barn er på trapperne. Og endnu en lille havanneser er på vej. Lille sorte Smilla skal læres op af Bella , og vil derfor også være med om dit barn.

Nu er dit barn rustet til hverdagen, skolen, fritiden og et bedre liv uden angst og stress i kroppen.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig
på 3028 1158.

Læs mere her om mit arbejde med børn og unge