Mit barn har angst – hvad gør jeg?
Flere og flere forældre kontakter mig, fordi deres barn har angst.
Det kan føles voldsomt – og utrygt.
For hvordan hjælper man sit barn, når det bliver bange for noget, der ikke virker farligt?
Og som forælder kan det være svært at forstå –
fordi man med sin egen bevidsthed godt ved, at der ikke er noget at være bange for.
Men uanset hvad, så gør det rigtig ondt i os, når vores barn er bange ❤️
Angst hos børn kan vise sig på mange måder:
– barnet tør ikke sove alene
– barnet er bange for at blive væk fra mor eller far
– barnet får ondt i maven eller hovedet
– barnet bliver urolig eller ked af det uden helt at kunne forklare hvorfor
– barnet undgår situationer, som før var helt almindelige
Nogle børn siger det højt.
Andre holder det hele inde.
Når et barn har angst, er det ikke “bare en fase”
Det er vigtigt at tage alvorligt.
For angst er ikke noget, barnet vælger.
Det er noget, kroppen gør.
Og ofte er det noget, der har opbygget sig over tid.
Barnets system er på overarbejde.
Det prøver faktisk at passe på barnet.
Angst er et signal – ikke et problem i sig selv
Når et barn får angst, er det ofte et tegn på, at noget er blevet for meget.
Det kan for eksempel handle om:
– at barnet føler sig utrygt
– at der er sket noget, som har sat sig i kroppen
– at barnet er meget følsomt og tager meget ind
– at barnet oplever pres eller krav, det ikke kan leve op til
– at barnet mangler ro og balance i hverdagen
Det vigtigste er ikke at fjerne angsten – men at forstå den
Som forælder vil man naturligt gerne hjælpe sit barn væk fra angsten så hurtigt som muligt.
Men ofte hjælper det ikke at sige:
“Du behøver ikke være bange.”
For barnet er bange.
Det, der hjælper, er at:
– møde barnet i følelsen
– skabe ro i kroppen
– og stille og roligt hjælpe barnet tilbage i tryghed
Og samtidig vil jeg sige:
Vi skal ikke nøjes med at forstå angsten.
Vi skal også hjælpe barnet fri af den.
For intet barn skal leve med angst.
Og lige præcis dét arbejde er en vigtig del af mit SOS-forløb.
Hvad kan du gøre som forælder?
Du kan starte med at:
❤️ Tage barnets frygt alvorligt
❤️ Være rolig og nærværende
❤️ Undgå at presse barnet ud i det, det er bange for
❤️ Hjælpe barnet med at finde ro i kroppen
❤️ Søge hjælp, hvis det fylder for meget
Du behøver ikke stå alene med det.
Måske forstår du ikke følelsen.
Måske kender du den alt for godt.
Begge dele er helt okay.
Min erfaring med angst
Jeg har selv haft angst – både som barn og som voksen.
Jeg ved, hvor voldsom en følelse det er.
Hvordan den kan tage over i kroppen og sætte én helt ud af sig selv.
I dag er jeg fri af min angst.
Og under min uddannelse til traumeterapeut har jeg fået redskaber, som netop hjælper med at forløse angst i kroppen.
Det er også derfor, jeg i dag hjælper mange børn med at blive fri af angst.
For jeg mener ikke, at børn skal lære at leve med angst.
Jeg mener, at de skal have hjælp til at slippe den.
Hos mig arbejder vi med at skabe ro og tryghed igen
I mine SOS-forløb hjælper jeg børn og forældre med at forstå, hvad angsten handler om.
Vi arbejder med:
– at berolige barnets nervesystem
– at skabe tryghed i kroppen
– at finde årsagen til angsten
– at styrke barnets mod og selvfølelse
Og vigtigst af alt:
At barnet oplever, at det godt kan være i det igen ❤️
❤️ Mange forældre oplever, at angsten slipper sit greb, når barnet bliver mødt rigtigt.
Du er ikke alene
Hvis dit barn har angst, så er der en vej videre.
👉 Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for sparring eller hjælp.
👉 Eller læs mere om SOS-forløbet, hvis du kan mærke, at det er det rigtige næste skridt.
Jo tidligere vi hjælper barnet, jo lettere er det at skabe ro igen.
Mange forældre ringer til mig og siger: “Mit barn har angst – hvad skal vi gøre?”
