Hvordan giver jeg slip på mit barn

At give slip – og finde fred i det

En personlig refleksion fra en mor (mig). For hvordan giver jeg slip på mit barn, når jeg har brug for at være tæt på og hele tiden vide at han er okay. Efter mange svære år i Kristians opvækst, oplever jeg at det er svært at give slip. Noget jeg ellers aldrig har haft problemer med. Mine 4 børn er vidt forskellige, men lige præcis Kristian har haft en svær skolegang, og oveni har haft også været kritisk syg.

Jeg er lige kommet hjem fra nogle vidunderlige dage i Athen hos Kristian. Han er flyttet til Grækenland – langt væk fra det velkendte, men tættere end nogensinde på sig selv.

Kristian i Athen

Han bor i en stor, lys lejlighed med to andre unge. Der er grin og nærvær, en rolig rytme og en hverdag, hvor der er plads til at være menneske. Grækerne er varme og imødekommende. Tempoet er langsommere. Mere menneskevenligt. Og jeg kan mærke helt ind i mit hjerte: Kristian trives.

Det er vigtigt for mig – ikke kun fordi han er min søn, men fordi vejen hertil har været lang.

Kristian har kæmpet sig igennem en folkeskole, der aldrig helt rummede den, han var.
Han har forsøgt at leve op til krav, han ikke var klar til.
Han har følt sig forkert – og til tider knoklet så meget for at passe ind, at han mistede lidt af sig selv.

Han har været alvorlig syg i en lang periode. Vi har “boet” på Rigshospitalet med ham, og efterfølgende har vi haft en lang vej tilbage til livet. Hele min familie har været stærkt påvirket af sygdomsforløbet. Angst og frygt for at miste Kristian. Savnet til mor og far, når vi boede på Rigshospitalet. Usikkerheden omkring fremtiden. Alle 4 børn har kæmpet på hver sin måde.

Derfor er det i dag så meningsfuldt for mig, at han har fundet et sted, hvor han passer ind, præcis som han er.

Hvordan giver jeg slip på Kristian

Det blevet nemmere at give slip. For det føles ikke som et tab – men som en gave.
Jeg har opdaget, at vi som forældre ikke behøver være tæt på fysisk, hvis vi tør være tæt på med tillid.

Alligevel oplevede jeg, at det at sige farvel til Kristian i Athen – det var hårdt. At vide jeg ikke skal se ham i henad tre måneder… Hele mit indre var i kaos. Mit hoved fortæller mig, at alt er ganske simpelt fantastisk, for det er det. Men mit hjerte græder, fordi jeg netop har svært ved at give slip på ham.

For første gang i mit liv – og hans liv – har han ikke brug for mig. Det skal jeg vænne mig til, men det er jo ganske simpelt fantastisk. Jeg glæder mig på hans vegne, at han er blevet fri og har givet slip. Derfor skal jeg selvfølgelig også give slip på mit barn, som i dag er en voksen mand.

Så hvordan giver vi slip – og finder fred i det?

Her er nogle erfaringer, jeg har gjort mig – både som mor og som børnerådgiver:

• Vi må erkende, at vores børn er deres egne – ikke vores projekter.
• Vi må turde stole på, at de har deres egen vej, selv når den ser anderledes ud end vores.
• Vi må give plads til, at trivsel ikke altid ser ud, som systemet siger det skal.
• Vi må øve os i at give slip på præstation og i stedet holde fast i forbindelsen.
• Og vi må minde os selv om, at tryghed ikke handler om kontrol – men om kærlighed.

Det er præcis dét, jeg ønsker at give videre i SOS-forløbene.
Et sted, hvor børn (og forældre) kan lande trygt i sig selv.
Hvor vi ikke presser nogen til at passe ind – men støtter dem i at folde sig ud.

For vi skal ikke altid være lige ved siden af vores børn.
Men vi skal altid være med dem i hjertet.

Hvordan giver jeg slip på mit barn? For pokker hvor er det svært, men vi skal, og det hjælper jeg også med i SOS forløbet, og specielt endnu mere i SOS PRO.

Hvordan giver jeg slip på mit barn
Hvordan giver jeg slip på mit barn