Når du forbereder dig til eksamen, kan du få hjælp ud fra dit Human Design.
Som generator lærer du bedst
Du har brug for tid til at kunne mestre faget, og det føles måske rart for dig at kunne følge en trin-for-trin læringsproces, hvor læringen sker i et stabilt og kontinuerligt tempo. Det kan derfor føles forkert eller svært, hvis du skal skynde dig gennem detaljerne og springe trin over.
Følg gerne din mavefornemmelse, og lad den guide dig i retning af, hvad du skal engagere dig i. Når du følger den, skaber du energi til din læring.
Du trives bedst med konkrete og specifikke opgaver, fremfor helt åbne opgaver med uklare rammer. Får du stillet helt åbne opgaver, skal du vide, at du evt. selv kan prøve at lave opgaverne mindre, og selv putte dem ned i små rammer.
Du vil have godt af at tage undervisning i mindre bidder. Sidde og lytte, og tage noter i dit eget tempo.
Med sakral autoritet forbereder du bedst din eksamen
Når du sørger for at dyrke det, som giver dig energi og glæde. Med de fag som du elsker, er det selvfølgelig ikke så svært. Her er det bare at give den gas. Men når du fx forbereder matematik, som du ikke er så vild med, kan du sørge for at kombinere med noget andet. Noget du godt kan lide. Din musik kan køre i baggrunden. Det kan være du skal gå en tur, mens du “terper” det du skal fremlægge. Det kan også være, at du skal tegne, mens du øver og lærer matematik. Det handler om, at du gør noget, som du godt kan lide, når undervisningen og forberedelsen ikke lige giver dig god energi.
Sådan lærer du bedst ud fra dine linjer
Med din 3ér linje er du “hands-on” og lærer bedst ved at få fingrene ned i dit materiale. Det er sundt for dig bare at hoppe i med begge fødder, og få muligheden for at prøve tingene selv først.
- Jo mere du prøver og kaster dig ud i stoffet, jo mere lærer du.
- Start så tidligt som muligt med at forberede / øve din eksamen.
- Du skal prøve og snakke eksamen igennem, før det helt lander i dit system.
- Din læringsstil kan kaldes “experimenterende læring”
Når du forbereder dig til eksamen, må det gerne være uperfekt og rodet – fejl er din bedste underviser. Jo mere du kaster dig ud i stoffet, uden at alt skal være korrekt med det samme – jo bedre. For dig er fejl lig med stor læring. Du lærer altså hver gang du laver “fejl”. Fortæl om alt det stof, som du er i gang med. Mange vil synes det er fedt at få indblik i dine læringer.
Din ubevidste linje
Med din 5ér linje er det vigtigt, at du prioriterer at lære noget DU gerne vil lære. Ikke vælger det andre forventer eller tænker vil være godt for dig.
Case arbejde med andre som også vil lære, er godt for dig. Du er en dygtig problemløser, og lærer godt igennem problemstillinger, som du skal finde kreative løsninger til. Du kan måske godt lide at have en underviser, der er innovativ og gør ting på en anden måde.
Det du lærer, fungerer bedst for dig, når det er brugbart og kan anvendes til at løse problemer i din hverdag.
Din split Definition hjælper dig godt på vej
Du skal give dig selv god tid til at fordøje og integrere den nye viden. Det skal lige igennem hele dit system, så forvent ikke at du lærer det øjeblikkeligt.
Hvis der er noget, der ikke lige klikker, kan det hjælpe dig at bevæge dig ud fx på en café eller gå en tur, mens du lytter til eller tænker på dit stof. For dig kan det føles godt at lære med og omkring de rigtige mennesker.
Det kan også være rart at studere og lære steder, hvor du passer dig selv og samtidig er omringer af mennesker (fx på en café med høretelefoner i ørerne).
Og så er det sundt for dig at balancere din forberedelse til eksamen i fællesskaber og alene.
Sådan lærer du bedst ud fra dine centre
Med dit definerede rodcenter lever du i et konstant pres for at lære og udvikle dig, men din energi kommer i pulserende bølger. Så når du studerer, er det vigtigt at sætte dig med tingene, når du mærker, energien er der til det og holde pause, når energien slipper. For du skal nok nå det. Du når det altid.
Du trives godt med korte deadlines. Lav derfor selv små delmål på vejen til eksamen, så du hele tiden har noget at holde dig selv op på.
Sørg også for at du får bevæget dig, og ikke sidder begravet i eksamen hele dagen. Der ligger nemlig enormt meget fysisk energi i dit rodcenter.
Dit næste center med indflydelse
Med dit udefinerede hjertecenter vil din viljestyrke variere gennem eksamensforberedelsen. Derfor skal du være opmærksom på, at det kan være svært for dig at holde aftaler med dig selv og andre.
Du kan have en tendens til at ville vise hvor god du er ved at knokle og overpræstere. Vær bevidst om hvornår det kommer i spil, og fokuser på din egen læring i dit eget tempo.
Dit sidste center med indflydelse på forberedelse
Dit definerede Ajna hjælper dig til at opretholde en stabil energi til researche, undersøge og lære. Vær opmærksom på, at din mentale energi kan “fryse fast”. Hvis du ser dig sort på noget ny viden, kan det være en god ide at søge nye synspunkter hos andre mennesker.
Udfra variablerne, som er pilene øverst i dit chart
Du har det måske bedst med bare at lytte opmærksomt. Du kan nemlig suge alt information til dig som en svamp, så din tilstedeværelse er faktisk det vigtigste.
Du har travlt med at suge alt informationen til dig, så spørgsmålene kommer nok først senere. Du skal følge dit eget flow, hvor du netop suger alt til dig.
Du trives i at lave noget andet, mens du lærer. Så når du sidder og ser serier, mens du studerer, så har du faktisk nok ret i, at det virker bedst for dig.
Du oplever ofte, at du indtager meget mere information, end hvad der bliver undervist i. Din gave er at se det, andre overser. Når du forbereder dig til eksamen, kan du med fordel læne dig ind i dit eget flow og lade svaret komme, når det kommer, i stedet for at tvinge det frem.
