Endnu en gang har jeg deltaget i DM i massage, som afholdes i Næstved. Henover de to dage sker der en masse spændende. Jeg selv giver en massage, og modtager også en. Flere forskellige workshops har jeg deltaget i. Og så har jeg kigget og beundret massage behandling fra så mange dygtige massører.

At udvikle sine færdigheder

Hvert år deltager jeg i DM i massage her i Næstved, fordi jeg gerne hele tiden vil udvikle mine færdigheder i massage. Det er konstant vigtigt for mig, at jeg kan tilbyde mine klienter en behandling, som jeg kan være stolt af. At modtage en massage skal være en helheds oplevelse, hvor du stempler ud for en time.

I denne weekend har jeg bevidst valgt at kigge på massage hele søndagen. Jeg lærer utrolig meget af at se, hvordan andre massører giver massage. Jeg kigger og ser hvordan jeg også gerne vil kunne gøre, og jeg spotter nye teknikker, som jeg tager med mig hjem til min egen praksis. Jeg ser også massage, som jeg i hverfald ikke vil tage med hjem, og det er faktisk ligeså givtigt.

Specielt var jeg imponeret over en ung mand, som stillede op i wellness massage. Du kan finde ham her på linket. Han lavede en massage, som jeg selv ville elske at modtage. Hurtigt skrev jeg til min veninde Laise, som bor ved Skovlunde hvor Jakob er, og spurgte om hun ville med, da hun har en dårlig skulder. Jeg er fuldstændig og aldeles overbevist om, at han ville kunne hjælpe hende.

Og sådan gælder det jo for os alle sammen. At finde en, som passer lige præcis til os selv. Der skal være den rigtige kemi. De rigtige tryk. Det rigtige lokale. Mange ting skal være på plads, for at vores massage bliver den helt perfekte – og det skal den være, når man vælger at bruge en god sjat penge.

Nye massage teknikker

Søndag deltog jeg også i en meget spændende workshop med “Sabah Therapy”. Det var en meget spændende time, men en sød sød massør, som kunne vise så mange nye massage teknikker til mig. Jeg tager næsten dem alle med hjem. Nye og brugbare teknikker til fx en kold skulder. Til migræne. Til en lænd der smerter. Til hvordan vi kan fylde vores klient op med god energi, “bare” ud fra hvordan vi starter en massage op. Det var meget spændende.

Jeg er klar til at gå igang igen. Og faktisk er det sådan, at jeg kun laver én massage hver dag. Det gør jeg, fordi jeg ikke har tid til mere, da hovedformålet med min praksis er at hjælpe børn tilbage i trivsel. Til gengæld nyder jeg den ene massage, som jeg hver dag laver. Jeg finder det utrolig givende at kunne hjælpe min klient af med spændinger, med hovedpine og med alt for meget stress i kroppen.

Her kan du læse lidt mere om min massage.