Her får du en godkendt RAB massage. Det betyder at du er garanteret at alle fagligheds- og uddannelseskrav er opfyldt. RAB er din personlige garanti for faglig kompetent behandling i højeste kvalitet. 660 timers undervisning har jeg fulgt, hvorfor jeg netop kan tilbyde en fysiurgisk RAB massage med enten cupping, hot stone eller bindevæv i min klinik i Næstved. Du kan få din massage betalt af din sundhedsforsikring.
Her får du også altid en Egekilde med eller uden brus med på farten. En massage udskiller affaldsstoffer i kroppen og rigelig med vand er derfor rigtig godt for dig. Jeg hjælper dig på vej med vand også.
Hvad er en RAB fysiurgisk massage?
Fysiurgisk massage er en effektiv og dybdegående massage, hvor det er kroppens anatomi, som er i fokus. Fysiurgisk massage har typisk fokus på det dybere bindevæv i muskulaturen og benyttes primært til behandling af muskelspændinger og myoser. Men bestemt også til en lille times afstresning. RAB massør betyder, at jeg er registreret alternativ behandler i massage.
At bestille en tid til massage er altid et udtryk for egenomsorg – og det er så vigtigt i vores stressende hverdag. Her får du både forløst spændinger – og slappet max af. Hvilken type massage du skal vælge, afhænger blandt andet af, hvor alvorlige og dybe dine spændinger er eller om du er stresset.
RAB Fysiurgisk massage med cupping
Massage med cuppings primære formål er at øge blodgennemstrømningen og at opløse myoser, som ved nakke- og ryg-spændinger. Cupping bruges til at massere med og jeg kan også finde på at sætte dem på akupunkturpunkter. Cupping er specielt velegnet, hvor der er smerter, hovedpine og ødemer. Massage med cupping har en healende effekt på kroppen og immun- og lymfesystem bliver styrket så kroppen står stærkere mod virus og sygdom.
RAB Fysiurgisk massage med hotstone
Hvis du har mange smerter i kroppen, kan du vælge at kombinere din massage med hotstone. Denne kombination sætter virkelig gang i udvaskning af affaldsstoffer fra kroppen. Jeg masserer dig med både de varme sten og med mine hænder. Her slapper du mere af, mens du også får afhjulpet stive og ømme muskler. Massage med hotstone er meget afslappende og behagelig. PT kører jeg ikke med hotstone.
RAB Fysiurgisk massage med bindevævsmassage
Ved Bindevævsmassage udrenses kroppen for gamle og fastsiddende affaldsstoffer og ophobet væske i bindevævet og bindevævet genvinder derved sin mere glatte og elastiske form. Bindevævet fungerer som depotplads for affaldsstoffer og væske, der ikke er udrenset på normal vis. Så har du hævede ben og dårligt blodomløb vil en bindevævsmassage være godt for dig.
Du bestemmer hvordan din RAB fysiurgisk massage med cupping, hot stone eller bindevæv i min klinik i Næstved skal være
Læs mere her om hvad der sker i din krop under en massage
RAB Fysiurgisk massage med gua sha
Hvad er Gua-Sha? Massage med gua sha bruges til både akutte og kroniske smerter. Jeg skraber på ømme spændte områder med en glat genstand, og herved sker en hurtig lindring af fx nakkespændinger. Typisk er spændinger øget blodstagnation, og derfor vil der tit være rødme efter en behandling. Gua Sha skaber en sund blodgennemstrømning igennem kroppen.
RAB Fysiurgisk massage ryg/nakke/skulder
Jeg giver dig en massage med fokus på dine spændinger. Hvis du ønsker det, bruger vi også redskaber til at komme helt i dybden og få spændinger og myoser væk.
Klangmassage
Hvis du er stresset og har uro i kroppen er klangmassage godt. Hvis du lever med en autoimmun sygdom og / eller har svært ved at sove om natten, er klangmassage godt.
Under klangmassage kommer du ned i de langsomme hjernebølger, der er forbundet med de dybereliggende traumer. Her åbnes for forløsning af traumatiske begivenheder i underbevidstheden. Klangmassage foregår på briks med tøj på og tæpper over sig. Den giver en lethedsfølelse i kroppen, og forskning fortæller, at klangmassage kommer dybt ned i kroppens celler og helbreder. Den giver energi og overskud og glæde. Forkæl dig selv med en klangmassage en gang om måneden og du vil opleve, at dit liv virkelig begynder at udfolde sig.
Fysiurgisk helkropsmassage med klangmassage
Både massage med olie på hele kroppen og klangmassage vil give dig energien tilbage i kroppen og den vil ikke mindst give dig din natsøvn igen. Har du virkelig brug for egen omsorg, skal du forære dig selv denne massage.
Din massage foregår i et dejligt lokale i min klinik, som er indrettet udelukkende til massagens formål. Du skal intet medbringe. Jeg står klar med en ren briks med lagen og bløde håndklæder, som du får over din krop, så kun den del, som bliver masseret er fri. Hvis du ønsker afslappende musik, så hører du det under din massage, hvorved du selvfølgelig kommer helt ned i gear og kan nyde din massage fuldt ud. Hvis du hellere vil snakke under massagen, så gør vi det. Du bestemmer hvordan din massage skal foregå:-) Jeg har flotte nye malerier på væggene og tændte stearinlys – og så har jeg altid varme hænder;-)
Massage hos mig er ALTID tilrettet lige præcis dig – og den er unik. Jeg kan mere end “bare” give dig en kropsmassage. Dvs jeg bruger mere end massage med hænder. Hos mig får du det hele i en behandling – du får lige præcis det, som din krop har brug for. Klangskålene masserer dig på celleplan. Hot stone varmer myoser op, så jeg kan massere dem væk. Cupping masserer blodgennemstrømningen og går dybere end “bare” hænder. Så hermed en helt fantastisk fysiurgisk RAB massage med cupping, hot stone og bindevævsmassage i min klinik i Næstved.
Nakkemassage mod nakkesmerter og andre problemer i kroppen, fx hælspore
Rigtig mange mennesker oplever at have spændinger i nakken, forskellige nakke smerter, men også spændings hovedpine eller en generelt begrænset bevægelighed. Det er meget almindelig, at vi mennesker spænder op i musklerne i nakken og hæver skuldrene ved psykiske belastninger. Dagliglivets stress og belastninger kan også sætte sig som spændinger i nakken.
Massage har en række helbredsmæssige fordele
Mange af os bruger vores muskler uhensigtsmæssigt og/eller for lidt, således at vi får muskelubalancer samt spændte, slappe eller ukoordinerede muskler, som ofte også er ømme. Myoser (ømme spændte fortykkelser) findes netop i muskler og kan med fordel lindres ved massage. Muskelubalancer og spændte/slappe/ukoordinerede muskler kan medføre problemer for andre organsystemer – fx spændíngshovedpine og led ubalancer / -gener.
Massage har en række helbredsmæssige fordele. Vi har alle fortjent massage, minimum en gang om måneden, og hvis vi vælger os selv til, vil vi give vores krop og sind en kæmpe gave.
Massage reducerer puls og blodtryk, og er således særdeles godt, hvis du også har stress tæt inde på livet. Massage øger også blodgennemstrømning, hvorved vævet iltes og tilføres flere af de gode næringsstoffer, hvorved kroppen lettere kommer af med de ophobede affaldsstoffer.
Massage virker beroligende og reducerer mængden af stresshormoner i kroppen. Som tidligere beskrevet, fremmer massagen blodgennemstrømningen og den udrensningsproces, der transporterer affaldsstoffer væk. Endelig kan massage også øge mængden af protein, der beskytter mod blandt andet infektioner, i blodet. Det er alt sammen med til at gøre dit immunforsvar stærkere.

På “book en tid” vælger du din fysiurgisk massage – nakke, cupping, hotstone og bindevæv i Næstved
