Hvorfor søvn er vigtig for vores børn – og hvad du kan gøre

Søvn er ikke bare “hvile” — for børn er det et helt aktivt og nødvendigt rum, hvor krop og hjerne genopbygger sig selv, bearbejder oplevelser, regulerer følelser og forbereder sig på en ny dag.
Når søvnen spiller, får børn ofte mere overskud i skolen, færre konflikter derhjemme og en roligere hverdag.
I mit SOS-forløb i Næstved oplever jeg ofte, at søvnen er det første, der vender og bliver bedre — og det er en stor del af, hvorfor børn og familier får det bedre.


Hvor mange timer søvn har børn brug for?

Forskning viser klare anbefalinger for børns søvn:

  • 3-5 år: ca. 10-13 timer i døgnet (inkl. lur).
  • 6-12 år: ca. 9-12 timer.
  • Teenagere (13-18 år): ca. 8-10 timer.

Når børn får under den anbefalede mængde, kan det påvirke deres opmærksomhed, læring, adfærd og trivsel. Hvor mange børn lever mon efter de her anbefalinger?


Hvad sker der, når søvnen halter?

Når søvnen ikke er tilstrækkelig eller af god kvalitet, kan det blandt andet føre til:

  • Sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen.
  • Øget følelsesmæssig uro eller impulsiv adfærd.
  • Mindre robusthed i hverdagen og lavere trivsel.

    Derfor kan søvn have lige så stor betydning som sund mad og bevægelse, når det gælder børns vækst, udvikling og trivsel. Flere forskere peger reelt på, at søvn har større betydning for vores helbred end fx mad.

Hvordan arbejder vi med søvn i SOS-forløbet

I SOS-forløbet lærer jeg både børn og forældre nogle enkle og trygge redskaber til at skabe ro i kroppen og nervesystemet.
En af dem er EFT – en blid teknik, hvor man let banker på bestemte punkter på kroppen for at hjælpe barnet med at give slip på uro og spændinger.
Når kroppen falder til ro, falder søvnen ofte også på plads.

Mange børn, jeg møder, begynder pludselig at falde hurtigere i søvn, blive i deres egen seng og sove hele natten.
Forældrene fortæller, at deres barn vågner udhvilet, mere glad – og at aftenerne derhjemme er blevet meget nemmere.

Søvnen er derfor ikke bare et “ekstra resultat” af SOS-forløbet – det er en vigtig del af, at hele familien finder roen igen. Mange kalder også mit SOS forløb for et søvnforløb for børn.


Tips til dig som forælder: Sådan styrker du barnets søvn

Her er nogle værktøjer, du kan implementere allerede i dag:

  • Skab en fast aftenrutine med stille aktivitet, lav belysning og uden skærm mindst en time før sengetid.
  • Sørg for, at barnet har mulighed for at sove det anbefalede antal timer (jf. tabellerne længere oppe).
  • Gør soveværelset roligt og trygt: mørkt, køligt, uden unødige forstyrrelser.
  • Vær opmærksom på uro, spænding og bekymringer — ofte hænger det sammen med, at nervesystemet ikke kan “give slip”.
  • Hvis søvnproblemerne bliver vedvarende, så overvej om en målrettet støtte — fx gennem et forløb — kunne være det rette.

Vil du have hjælp til at vende søvnmønsteret?

Hvis du oplever, at dit barn sover dårligt, vågner mange gange eller ikke trives i sin egen seng — så er et SOS-forløb i Næstved lige præcis det, der i mange tilfælde hjælper.
👉 Læs mere om søvnforløbet for børn her

Børn har brug for søvn der er lang og dyb - mit søvnforløb for børn i Næstved klarer det
Børn har brug for søvn der er lang og dyb – mit søvnforløb for børn i Næstved klarer det