De sidste tre år har jeg dyrket traumeterapien. Både på mig egen krop, på øveklienter, mine kollegaer på uddannelsen EFTMR Traumeterapeut og nu klienter i min klinik. Den 3. maj skal jeg til eksamen og have min eksamens klient med. Jeg glæder mig meget til at vise, hvad jeg har opnået, og så glæder jeg mig til at sætte et punktum på tre års personlig udvikling, hvor jeg har fået de vildeste aha oplevelser.

Hvad er traumeterapi?

Traumeterapi er en behandlingsmetode, som kan hjælpe dig med at bearbejde dine negative oplevelser ved hjælp af en om føring af gamle traumer. Programmer i vores underbevidsthed fylder 95% af vores daglige adfærd. Mange af programmerne blev dannet indenfor de første 6 år af vores liv via traumer, misforståelser og observation af vores omgivelser. Traumeterapi giver dig mulighed for at ændre de negative programmer.

Hvordan fungerer en traumeterapi?

Klienter kommer ofte med en svær følelse eller ligefrem en fysisk smerte. Den tager vi udgangspunkt i. Vi finder tidligere erindringer fra dit tema og her går vi – sammen – tilbage og løser dit echo fra dine erindringer. Dine echoer har alle oplysningerne og herigennem kan vi løse en hel serie af traumatiske oplevelser. Vi tilfører nye ressourcer, skaber nye billeder og tager disse ind i kroppen for at manifestere sig som den nye virkelighed. Det fantastiske er, at din krop nu tror på de nye ressourcer og du vil derfor mærke en ro ift den følelse, som du oprindeligt startede med. Og hele seancen foregår roligt og uden smerte, fordi det netop er dit echo, som gør arbejdet. Du sidder i stolen hos mig og vi hjælper sammen dit echo til at få løst de gamle traumer.

Hvad har traumeterapi gjort for mig?

Under min uddannelse til EFTMR traumeterapeut har jeg været gennem adskillige traumeterapier. I starten oplevede jeg det som noget “langhåret” og det var faktisk en lidt svær opstart. Alligevel opdagede jeg ret hurtigt, at det virkelig gjorde nogle forandringer i min krop. Hvis jeg tog min sædvanlige modstand fra, ville det her kunne gøre fantastiske ting for mig. Jeg har været næsten tre år om at komme igennem. Tre år med en fantastisk lærer, som på mange måder har gjort en forskel for mig. Fantastiske kvinder på uddannelsen, hvoraf jeg stadig ses med en del og også har fået den sødeste veninde ind i mit liv.

Nye overbevisninger i mit liv

Bare et par enkelte, for jeg har en del…
“Jeg vælger mig selv til, for jeg er den vigtigste i mit liv”
“Jeg siger fra, uanset andres eventuelle reaktion”
“Jeg siger nej tak, til det jeg ikke har lyst til at høre på”
“Og jeg behøver ikke altid at være på vagt”

Har aldrig passet ind

I min familie har jeg generelt oplevet at blive valgt fra. At være nødt til at overpræstere for at være inde i “varmen” og for at skulle provokere, for at få en reaktion. En af mine traumeterapier har været med til at give mig en forståelse for, hvorfor jeg ikke passer ind særlig mange steder. Hvorfor jeg tit har haft et behov for at provokere mine chefer på mine arbejdspladser. Og ikke mindst hvorfor jeg har været så længe om at realisere min drøm om at hjælpe børn med angst og lavt selvværd. Helt seriøst nået til, at jeg slet ikke har brug for at passe ind. Jeg skal egentlig bare passe ind hos mig selv – sikke en befrielse.

Forløbet med min eksamens klient, som løbende har trappet ned i medicin

Jeg har haft en ung kvinde på 48 år med en autoimmun sygdom til traumeterapi over fem gange i min klinik i Næstved og Roskilde. En kvinde med hashimotos, for lavt stofskifte og daglig medicin-indtag. Et medicin-indtag, som bla har gjort tænderne prorøse. En kvinde med et stort ønske om at nedtrappe medicinen og få lavet om på sine uhensigtsmæssige overbevisninger. Fx har hun altid tilsidesat sig selv og sine egne behov og i stedet gået efter at gøre alle andre glade og tilfredse.

Traumeterapi og autoimmun sygdom

Det er tydeligt for mig, at min traumeterapi i Næstved og Roskilde kan have en kæmpe positiv indvirkning på en autoimmun sygdom. På ting, som allerede har fundet sted i fortiden. At gennem traumeterapi kan vi ændre alt – hvis vi vil. Lige pludselig bliver fortid og nutid et, og med det former vi en bedre fremtid. Det er ret fantastisk – og lige præcis med min eksamens klient er det så tydeligt. Hun er trappet meget ned i medicin – selvfølgelig med lægen på sidelinjen. Hun har fået en tro på sig selv. Hun har fået mere overskud og nye gode overbevisninger, som er blevet tydeliggjort for hende. Hun er blevet meget mere bevidst om at dyrke alt det gode i sig selv – og være i det, som om det allerede er.

Kan en autoimmun sygdom helbredes ved hjælp af traumeterapi?

Den officielle verden med læger og hele sundhedsystemet tror ikke på det. Selvfølgelig er der enkelte i det system, som tror på det, men de taler ikke højt om det.
I min verden er årsagen til en autoimmun sygdom ofte psykiske traumer, som sidder fast i kroppen. Med hashimotos er det ofte kvinder, som tilsidesætter egne behov for at klare andres behov. Ved fibromyalgi er det også psykiske traumer i kroppen, og det er endda nu bevidst og står skrevet i lægebøger.

Læs mere om min traumeterapi i Næstved og Roskilde