Et typisk eksempel

på en teenager med galopperende tanker – jeg er anderledes

Situation: Pigen møder en person, som ikke hilser i skolen – eller på gaden

Tanker: “Han kan ikke lide mig” eller “hun synes jeg er kedelig” eller ” jeg ER kedelig og en fiasko”

Følelser: ked af det, magtesløs, føler sig anderledes og forkert og angst

Krop: Drænet for energi, tung i kroppen, knude i maven, benene bliver lammet

Adfærd: Pigen trækker sig fra alle sociale sammenhænge, både i skolen og evt. fritidsrammer – bliver hjemme og ser netflix og serier, for her kan man være tryg og ikke blive udfordret af situationer, hvor hovedet starter tanker og efter kort tid, vil pigen ikke ud, fordi hun ikke kan styre sin tanker mere.

En ond cirkel

Pigens hoved har skabt en ond cirkel, som pigen skal have hjælp til at komme ud af. At pigen kun vil blive hjemme og se netflix, er et tydeligt tegn på, at hun begiver sig ind i en tryg verden, hvor hun ikke bliver udfordret. Problemet er bare, at jo længere tid piger gemmer sig her – jo sværere bliver det at komme tilbage til den virkelig verden. Og forvent ikke at pigen selv kan komme ud af denne her “tankevirus” – det kan hun ikke. Jeg har pt mange piger i min klinik, som er havnet i den her onde spiral, men med de redskaber jeg arbejder med, kan jeg hjælpe langt de fleste piger tilbage til et godt teenageliv uden angst.

Et andet typisk eksempel

på en teenager med galopperende tanker – jeg føler mig anderledes

Situation: Hans forældre skændes henover hovedet på ham og hans søskende

Tanker: “Det er min skyld, at de skændes” eller “De kan nok heller ikke lide mig”

Følelser: Føler sig anderledes og føler skyld

Adfærd: Verden er et farligt sted at begive sig ud i. I skolen kan han ikke bruge nogen. Det eneste sted han har et frirum af dårlige tanker, er foran computeren. Derfor bliver computeren hans faste holdested og skolen bliver en overvindelse, fordi tankerne overmander ham.

Endnu en ond cirkel

Drengens hoved har også skabt en ond cirkel, som han skal have hjælp til at komme ud af. At han kun vil blive hjemme og spille computer, er et tydeligt tegn på, at han begiver sig ind i en tryg verden, hvor han ikke bliver udfordret. Problemet er bare, at jo længere tid drengen gemmer sig her – jo sværere bliver det at komme tilbage til den virkelig verden. Og forvent ikke at drengen selv kan komme ud af denne her “tankevirus” – det kan han ikke. Jeg har pt også mange drenge i min klinik, som er havnet i den her onde spiral, men med de redskaber jeg arbejder med, kan jeg hjælpe langt de fleste piger og drenge tilbage til et godt teenageliv uden dårlige tanker og angst.

Tyndslidte forældre

Udfordringen kan være at vi har at gøre med teenagere, som lever med bekymrede “ødelagte” forældre, som i lang tid har kæmpet for at hjælpe deres børn. Forældrene er tyndslidte og vil gøre hvad som helst for børnene, og det mærker teenageren, og kan opfatte det som usikkerhed, og det reagerer de på. Teenageren siger nej til alt hvad forældrene foreslår, og forældrene vil for alt i verden ikke presse sit barn.

Hvordan kan du hjælpe din teenager med tanker om at føle skyld og være anderledes?

Kan du som forælder snakke med din teenager om at lave en taknemmelighedsdagbog, kunne det være en start til at bryde nogen af de dårlige tanker, fordi der kommer fokus på noget der er godt. Snak samtidig om, at de her tanker ikke er virkelighed, men nogen der skabes. “Du er ikke dine tanker, du er en person som tænker tanker og som tillader din opmærksomhed at stikke af med dine tanker og forene sig med dem”. Og tag på små ture væk fra netflix eller computer. Bestem at I skal ud af huset, eller i det mindste på tur i stuen.

Jeg hjælper teenageren ud af tankekaos

Jeg hjælper teenageren ud af tankekaos, så der kommer ro og frihed til at være nærværende tilstede, på en sund og balanceret måde. Med enkle teknikker arbejder vi med tanker, så de ikke udvikler sig til destruktiv overtænkning, stress, uro, angst etc. Jeg finder hurtigt ud af, at det handler om “hvad de andre tænker om mig” og “der føles skyld” og ved hjælp af arbejde med underbevidstheden og kroppen skal vi have de her dårlige tanker ud af kroppen. Det får vi ret hurtigt, og så er det så fantastisk, at tankerne vil prelle af, fordi følelsen ikke findes i kroppen mere.

Mere om hvordan du kan hjælpe dit barn med angst