Telefon nummer

30281158

Email

stopogsmil@knarreborg.com

Åbningstider

Man - Fre og søndag: 10- 18. Konsultationer i Næstved og Roskilde

Alt for mange unge mennesker får angst. Angst er foruroligende udbredt blandt børn og unge – og det er i en tid, hvor folkeskolerne skal spare og spare og der bliver mindre penge til at hjælpe de her børn. De unge lider af social angst, generaliseret angst, OCD, fobier og panikangst. Det seneste år er der også kommet klima-angst og så fik vi da også lige sygdoms-angst med corona.

Angst i en ung krop

Angst og uro kan bare nemt føre til, at kroppen stress-niveau når usunde højder – og det slider på kroppen. I min verden kan vi ikke skille krop og sjæl ad. At have et spændt nervesystem koster på den lange bane. Et godt sted at starte, kan være med at give et magnesium tilskud. Min yngste datter har fx magnesium stående fast på sit sengebord, fordi magnesium også kan bidrage til en bedre søvn. Men man kan altid vælge junk food fra og erstatte med en sundere kost, måske endda en kost, hvor man “skjuler” grøntsagerne, fx ved at blende dem.

Hvordan kan vi ellers hjælpe vores barn med angst

Skab altid en tryg og rolig base derhjemme. Er det klima eller sygdoms-angst, så snak med den unge om at ja, vi skal passe på jordkloden og på hinanden, men jordens undergang står ikke lige for døren. Mange medier kører på vores frygt og det tager mange unge ufordøjet ind. Få en snak om mediernes rolle, og vis dit eget synspunkt og tag afstand fra medierne.
Skab også et pusterum for dit barn. Pusterum er vigtigt i en verden med fart på og konstante forventninger. Lav noget sammen, så tilliden er så god som mulig, for så er det lettere at hjælpe i tide. Lav mad, bage, være kreative, cykle, svømme, alt hvad der giver jordforbindelse er godt. Det er også godt at se en film sammen eller lytte til podcast, som er så meget oppe i tiden. Noget vi bruger herhjemme er gåture ud i skoven – ud i naturen med vores hunde. Igen sender vi vores yngste datter på gåture – ned til åen, hvor hun finder sit pusterum og kan lade op til hendes hverdag. Vores yngste datter går i 9.klasse på en stor folkeskole. I en klasse med larm og støj – og også lærere, som desværre ikke lige magter alle børnene. Det kan være hårdt, når man er en stille og fornuftig pige. Derfor passer vi rigtig godt på hende. Giver hende pusterum, når hun be’r om det – og så griner vi. Alt hvad vi kan finde på at grine af, selv de mindste små bitteting kan vi grine af. Vi snakker meget, men ikke for meget. Vi dvæler ikke ved bekymringer og sure miner. Ud og afsted med det, og hvad kan vi så i stedet bruge vores tanker til? Hvad er vi taknemmelige for? Hvad skal der ske, af gode ting i fremtiden, som vi kan glæde os til? Er det værd at bekymre sig om noget, hvis vi ved, at det snart er slut? Hvad kan vi vælge at bruge vores tanker på? Alle dem vi godt kan lide, for der er heldigvis mange der. Sådan arbejder vi hele tiden, meget bevidst med vores tanker omkring vores yngste datter – og det virker. Sådan arbejder jeg også med de unge mennesker, som kommer i min klinik. Alle kan lære det. Det er simpelthen et spørgsmål om at få redskaberne og få løsnet blokeringer i vores energibaner.

Tænk over hvor meget vi italesætter det gode i at tænke, være kloge, fagligt dygtige. Der er nærmest ikke andet end test og test i skolen. Skolen fodrer hovedet dagen lang og de fag, hvor der arbejdes med krop eller sanser, er ned-prioriteret. De omtales ofte som værende pjat og spild af tid og som noget, man kan bruge sin sparsomme fritid på. Intet kunne være mere forkert. Børn skal ikke kun vurderes på deres faglige kompetencer. Roser du dit barn nok for ting, som ikke er på skoleskemaet, som ikke er hovedarbejde?
Må man godt være god til noget, der ikke står på skoleskemaet? At strikke, spille guitar, synge, løbe, arrangere filmaftner, lave god mad, lytte og tale, være god ved dyrene, behandle andre med empati, og bare være en god ven eller søster er alt sammen noget, som vi bør rose vores børn for.
Og husk så: Du er dit barns største forbillede. Dit barn lærer af dig. Både af dine gode vaner og dine dårlige vaner. De overtager også alle dine gamle overbevisninger fra din underbevidsthed, som du kører dit liv efter. Alle mønstrene som går i arv gennem familiegenerationer, dem overfører du også til dit barn, med mindre du aktivt handler på dem. Hvis du selv fx føler du ikke er god nok i bestemte sammenhænge, så vil dine børn overtage denne “dejlige” overbevisning fra dig.

Angst er den hyppigste psykiske lidelse hos børn såvel som hos voksne.
Børn med angst oplever oftere følelser stærkere end andre og har mere uhensigtsmæssige strategier (undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd) til at håndtere følelser. Når man har et barn med angst bør man gribe tidligt ind, da ubehandlet angst kan udvikle sig til svære lidelser senere i livet. De lange ventetider på psykolog gør ikke livet nemmere for familier, som har et barn med angst, og det er i en tid, hvor kommuner oplever et stigende antal sager af børn med angst.
Jeg kan godt forstå, at så mange børn har det svært i skolen, så svært at de slet ikke vil i skole. Der er alt for mange ting, som ikke fungerer. Det er derfor jeg har en klinik for børn med angst. Jeg har efterhånden hjulpet mange børn, og jeg skal hjælpe endnu flere de mange kommende år.

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.