I alle skoleklasser betyder det at være sensitiv, at der automatisk nærmest kommer en overstimulering af barnets nervesystem. Hvis ikke vi griber ind, og gør plads, kan det ende med skolevægring.

Uanset hvordan vi er skruet sammen, er der styrker ved alt. For nogen mennesker opleves det ret træls, at nogen forbinder det at være sensitiv med noget negativt.

Mange sensitive børn er udsat for en forkerthedsfølelse, fordi de oplever sig selv, som værende anderledes end alle andre. Det kan være problematisk, for det kan føre til uvirkelighedsfølelse og angst. Der er noget indre arbejde, som barnet skal hjælpes med. Overbevisninger der skal gives slip på.

Hvad betyder det overhovedet at være sensitiv

Det er meget, meget relevant i dag at forstå sig selv. Herved kan barnet komme hen et sted, hvor kroppen er meget mere i balance. Børn som er sensitive er også meget sansestærke.

Det handler om, at man har en større modtagelighed for stimulering. Så når du er sensitiv, har du ligesom nogen større antenner ude, som du går rundt med i verden. Du suger faktisk til dig, lidt ligesom en svamp tager ting til sig. Du sanser alt i livet med en større sanselighed.

Det betyder også, at du som sensitiv tager rigtig mange energier ind. Dvs at sensitive børn allerede, når de træder ind i et rum, ved hvordan stemningen er derinde. Der er noget dårlig stemning, eller der er noget konflikt på vej. Barnet kan mærke det hele i egen krop, og skal lære at navigere i det, for ikke at komme i ubalance.

Sensitive børn er ofte meget empatiske, fordi de nærmest, en til en, kan mærke, hvad der sker ovre i andre mennesker. Barnet føler og tænker mange tanker. Der sker rigtig meget hele tiden, og nervesystemet er konstant på arbejde. Hjælp derfor barnet med fx at placere dem i udkanten af fx en skoleklasse.

Hvad ligger der af gaver i at være sensitiv

Man kan selvfølgelig godt tænke, at det er godt nok problematisk, når man bare mærker alt, og tager 100% ind i sit nervesystem. Den her medførte sensitivitet kan virkelig give knubs i løbet af livet. Så hvordan kan det være en gave? Det kræver, at man forstår, hvordan man navigerer med den, fremfor imod den. Det hele handler – for os alle sammen – at vi lærer at navigere med vores natur. Vi skal ikke have modstand på os selv.

Ofte har / er det svært at være sensitiv, fordi der ikke er plads til at være i verden. Og svært kan det være at finde sin egen hylde, fordi vi ofte skal passe ind i de rette hylder, og måder at gøre ting på, som måske er lidt modsatrettet den person, vi er. Du kan hurtigt blive stemplet som for meget eller for sart. Det kan også sagtens være dig selv, som har skældt dig ud over, at du ikke kan de samme ting, som de andre gør. Vi skal aldrig sammenligne os med andre. Reelt ved vi ikke, hvordan de har det indeni.

Hjælp dit barn her

Når man nu har denne her sensitivitet, handler det rigtig meget om, at finde tilbage til i sig selv, og acceptere hvordan vi er. Vi opdager hele tiden nyt undervejs, men det vigtige er at gøre plads til os selv.

Inviter dig selv til at kigge på dig selv. Kig på det, du indeholder, alt det du er, og tag udgangspunkt i. “Hvad nu hvis det her – mig – ikke er en fejl”? Hvis den jeg er, er helt rigtig. Hvordan kan jeg gøre det til en positiv ting for mig. Hvordan kan jeg spotte også de gaver, det kommer som? Så det ikke bliver en hindring at være sensitiv med en overstimulering af ens nervesystem som følge.

Det handler om at tage ejerskab på dig. At du er sensitiv, og hvad kan du bruge det til. Alt bliver nemmere som menneske, når vi møder os selv med accept.

Der er mange styrker ved sensitive børn. De er typisk mere empatiske. De er rigtig gode til at arbejde sammen med mennesker. De føler livet meget dybt. Derved kan du også finde vej derhen, hvor der er godt for dig, hvis du er bevidst om dit eget værd.

Sensitive børn er sat her på jorden med et særligt formål. De kommer med et mega vigtigt bidrag. De evner at være spejl for andre mennesker, og derfor kan de hjælpe så mange mennesker i mistrivsel.

Vær opmærksom på at “bare” observere i stedet for at absorbere alt. Vær også opmærksom på ikke at please alle andre, for du er ikke ansvarlig for andres følelser. Et sensitiv barn har ikke godt af en overstimulering af sit nervesystem.

Hvordan kan du regulere dit barns nervesystem

Når man er sensitiv, handler det om at mærke efter for, hvor meget kroppen er fyldt op af stimuli. Hjælp dit barn med at sige højt, når kroppen begynder at reagere på for meget stimuli. Find de markører, som viser, at at dit sensitiv barns nervesystem lider af overstimulering.

Dit barn skal have nogle “go to” ting:

Små pauser i hverdagen. Det kan være 5 minutter, 20 minutter eller hvad der virker. Men det er uden mobil og fjernsyn. Alle vores sanser og indtryk går ind gennem øjnene og ørerne, og de har brug for en pause.

Æteriske olier kan bruges til at skabe ro i nervesystemet. Fx kan I bruge en difuser, hvor olierne og duften går op i det limpiske system i hjernen, som har med vores følelsescenter at gøre. Alt efter hvilke olier der bruges, kan I går ind på forskellige følelser. De kan også give et skud af energi og overblik til hjernen.

Ørepropper kan være rigtig godt til at dæmpe høje lyde, så dit barn bedre kan være til. I skoleklasser, i svømmehaller, i storcentre osv. Man kan købe så mange smarte ørepropper i dag, som sænker støj og larm. Jeg anbefaler det til mange børn, specielt børn i indskoling, som lider under larm i en skoleklasse.

Gå ud i naturen – hver dag – med dit barn. Naturens frekvenser hjælper os til at komme i bedre balance. Det er noget, som kvantefysikken fortæller os.

Alenetid er vigtig, for indtryk skal fordøjes og antenner skal have en pause. Det er ikke egoistisk, men i stedet enormt selvkærligt, og vigtig for ens velbefindende.

Drop sammenligningerne – du og dit barn er lige som I skal være – accepter det, og få bedre balance. Sig fra i dag bevidst – ja eller nej

Læs her om hvordan jeg hjælper de sensitive børn i mit SOS forløb