Selvværd – angst – meditation – ikke dømmen – naturen
Et godt selvværd i livet kunne beskrives som en vedvarende vækst af lykke, som “bare” elsker at være til
Et godt helbred, energi, begejstring over livet, tilfredsstillende relationer til andre mennesker og velvære er bare nogle af vores helt grundlæggende behov, vi alle besidder, men ikke alle formår at være i.
Ren bevidsthed – vores grundlæggende natur
I vores grundtilstand er vi ren bevidsthed. Ren bevidsthed af rene udviklingsmuligheder. Masser af muligheder og uendelig kreativitet. Ren bevidsthed er vores helt grundlæggende “åndelige” tilstand fra baby-stadiet. Vores grundlæggende natur er ren glæde, ren viden, fuldkommen ligevægt og uovervindelighed. Når du lærer din helt grundlæggende natur at kende, og ved hvem du virkelig er, så vil der i denne erkendelse af dit eget selv, findes evne til at opfylde enhver drøm du måtte have.
Dit eget selv
Dit eget selv er det vigtigste i din verden. Dit eget selv er din rene bevidsthed, der hvor du ikke er blevet afhængig af andres meninger og holdninger. Når du er tro mod og kender dit eget selv, din egen indre natur, bliver du mindre afhængig af andre. Og opnår et godt selvværd.
Når vi er rettet mod andre
Det modsatte er, når vi er rettet mod andre. Når vi er det, er vi altid under indflydelse af andre og af forskellige situationer. Her søger vi konstant andres godkendelse. Vores tænkning og adfærd baserer sig altid på en forventning om en reaktion. Derfor bliver den baseret på angst. Her føler vi også et intenst behov for at have kontrol over ting. Vi føler et intenst behov for at bevare en ydre magt. Behovet for anerkendelse og behovet for magt er behov, som er baseret på angst. Her er dit ego dit ydre referencepunkt. Egoet er imidlertid ikke hvem du virkelig er. Egoet er det billede, du har af dig selv. Det er din sociale maske. Det er den rolle du spiller. Den sociale maske trives, når den opnår anerkendelse. Den ønsker at styre, og den understøttes af magt, fordi den lever i angst. Vi lever nærmest i en pandemi af angst og lavt selvværd. Det er der måske en grund til. Vi har fjernet os så langt væk fra vores helt grundlæggende natur.
Når du er ren bevidsthed, er der ingen angst til stede. Der er ingen tvangstanker om at have kontrol over ting. Ingen kamp for anerkendelse eller ydre magt. Din sande bevidsthed er helt fri for angst og det kæmpe behov for evig anerkendelse. Det er usårlig overfor kritik. Det er frygtløst overfor enhver udfordring. Og det føler sig ikke underlagt under nogen andre. Og alligevel er det også ydmygt og ikke overlegen overfor andre, fordi du her erkender at alle andre også er det samme selv, bare forklædt i andre dragter.
Den grundlæggende forsket på selvet og objektet
Det er den grundlæggende forskel på at være dit eget selv eller rettet mod andre. Når du kan være dig selv oplever du dit sande jeg, som kan være frygtløs over for enhver udfordring, som respekterer alle mennesker og ikke føler sig underlagt nogen andre. Her har du et godt selvværd. Din styrke er permanent, fordi din styrke er baseret på din egen anerkendelse. Der findes visse kendetegn, som ligger i den styrke af dit eget selv. Den tiltrækker andre mennesker, og den tiltrækker også de ting, som du ønsker. Fordi du kan være dig selv 100%, er du nem at være sammen med. Du elsker og accepterer dig selv, og så tiltrækker du mennesker, som opfylder dit eget grundlæggende sind. Hvis ikke du elsker dig selv, vil du ikke finde en mage, som gør det.
Hvis du modsat er rettet mod andre og har en vis titel, fx bestyrelsesformand for et stort selskab, eller hvis du ejer en masse penge, vil den styrke du har, forsvinde med titlen eller pengene. Ego baseret magt vil kun vare så længe disse ting findes. Forsvinder titlen eller pengene, forsvinder magten.
Hvor kan du bedst se dig selv? Selvværd – angst – meditation – ikke dømmen – naturen
En rejse til et lykkeligere liv med godt selvværd
Vil du gerne finde tilbage til dit eget oprindelig jeg, så kan det lade sig gøre for alle mennesker. Det er ikke en fix pille, men rejsen dertil vil ændre dit liv til det markant bedre. Børnene i mit forløb er på en sådan rejse, fordi vi forløser nogle af de blokeringer, som de har skaffet sig i livet. Vi finder deres sande profil og de lærer, at de er så fantastiske, som de lige præcis er. Mange børn i dag kæmper nemlig seriøst med et lavt selvværd, og derfor bruger vi en del tid på at rette det lave selvværd til et godt selvværd, det kan man nemlig med hjælp herfra:-)
Gå mod fuld bevidsthed
Vil du gerne gøre brug af den fulde bevidsthed, som er dig, så bliver du nødt til at få adgang til den. En måde at få adgang, er ved daglig meditation. Dit sind er under konstant beskydning fra alle sider, og det gør desværre, at du fjerner dig mere og mere fra dig selv. Sæt lidt tid af, nu og da, til at dyrke dig selv i stilhed, helt uden mobil, fjernsyn osv. Luk alt ude – når det kan lade sig gøre. Helst lidt hver dag. Giv det tid. Det er svært. Først vil der være rastløshed og uro, men er du standhaftig, vil du opnå en ro. Efter et stykke tid vil din sind give op. Dyb ro og stilhed er første forudsætning for at nå tilbage til dit eget selv.
Vil du helt ned i den dybeste ro, prøv klangmassage
En ikke dømmende praksis
Desuden er vi alle så gode til at dømme. Det er sådan vores samfund har udviklet sig. Vi er alle sammen så forkerte hele tiden, og vi kommer hurtigt til at dømme hinanden. Hvis du hele tiden vurderer, klassificerer og analyserer, og sætter etiketter på ting, skaber du en masse turbulens i dit eget hoved.
Prøv om morgenen at sige: “i dag vil jeg ikke dømme noget som helst af det som sker” og hele dagen igennem minde dig selv om det her udsagn, hver gang du fanger dig selv i at dømme.
Tid i naturen
At tilbringe tid i naturen vil også gøre rigtig godt for dit oprindelige jeg. At bruge tid ude i naturen, sætter dig i stand til at fornemme det harmoniske samspil mellem alle livets elementer og kræfter. Hvad enten det er et vandløb, en skov, en sø eller en strand, vil denne forbindelse med naturen hjælpe dig med at få adgang til dit eget selv.
Hvorfor naturen, skoven og stranden er så god for os
Kun et bevidst sind er fri af andre – og du har et godt selvværd – som er så stor en forudsætning for et godt liv for vores børn og os selv.
Hvorfor skriver jeg dette blogindlæg? Fordi menneskeheden skriger på et godt selvværd.
Selvværd – angst – meditation – ikke dømmen – naturen