Er det normalt, at mit barn græder hver morgen?

Det korte svar er: Nej, det er ikke “normalt” – men det er desværre mere almindeligt, end mange tror. Mon ikke mange af os har oplevet, hvor ondt det også gør på os selv, når man oplever, at “mit barn græder hver morgen”.

Hvis dit barn ofte græder, bliver stille eller meget vred hver morgen før skole, er det et tegn på, at noget er svært. Det betyder ikke nødvendigvis, at dit barn er i alvorlig mistrivsel – men det er en vigtig alarmklokke, du skal tage alvorligt.

Det kan skyldes:

– At barnet er overbelastet – socialt, følelsesmæssigt eller fagligt.
– At det er angst, utrygt eller presset over noget, du måske ikke kender til.
– At det har svært ved overgange, afsked, struktur – eller måske ikke føler sig set, som det er.

💬 Når et barn græder hver morgen, er det kroppen, der siger: “Det her er for meget for mig lige nu“. Det er vigtig at handle. Måske kan du selv klare det. Måske skal du have hjælp af en professionel.


💡 Hvad kan du gøre som forælder?

🔹 Start med at anerkende barnets følelser
I stedet for at sige “Det skal nok gå”, så prøv:
“Jeg kan godt se, at det er svært for dig lige nu. Jeg er her.”
Det virker måske som en lille sætning – men den åbner barnet og giver dit barn den vigtige ro til at mærke sig selv.

🔹 Sæt ord på det, barnet måske ikke selv kan sige
Hvis barnet ikke selv ved, hvorfor det græder, så prøv med:
“Måske føles det hele lidt for meget i dag?”.
“Måske er du træt i både krop og hoved?”.
Du hjælper barnet med at få sprog for det, der ellers er kaos.

🔹 Undgå hast og skældud
Morgener kan være pressede – men hvis du kan skære ned på tempo og krav, kan det gøre en stor forskel. Et par minutter i ro, nærvær og øjenkontakt kan grounde barnet mere end ti formaninger.

🔹 Vær nysgerrig på, hvad det egentlig handler om
Måske handler det ikke om skolen, men om noget hjemme? Måske er det uroen i kroppen, der er for meget? Eller relationer, som fylder? Du behøver ikke kende alle svar – men du må gerne spørge. Nogle gange kan det hjælpe at tegne det, som er svært. Herved kommer der både følelser ud, og det kan være nemmere at tale om det på papiret.


🌱 Hvordan hjælper SOS-forløbet børn, der græder hver morgen?

Når et barn starter dagen med tårer, uro eller modstand, handler det ofte om indre overbelastning. I SOS-forløbet hjælper jeg barnet med at komme ned i gear – og få kontakt til det, der ligger bag gråden.

Vi arbejder med:

🌿 Kroppen først – så tankerne
Jeg starter med at hjælpe barnets nervesystem til ro. Når kroppen falder til ro, åbner samtalen sig lettere – og barnet kan mærke, hvad der egentlig fylder.

💬 En tryg samtale uden forklaringskrav
Barnet skal ikke “forklare” sig. Det bliver mødt lige dér, hvor det er – med nysgerrighed og nænsomhed. Vi taler i billeder, og bruger leg, hvis det er det, barnet har brug for.

🌸 Bachs blomsterremedier
De blomsterremedier, barnet får med hjem, hjælper med at balancere de følelser, som ellers er svære at rumme. Det kan være frygt, pres, savn eller følelsen af at skulle være noget, man ikke er.

👪 Samarbejde med dig som forælder
Du får konkrete redskaber til at støtte dit barn i hverdagen – uden at presse, men med ro og retning. Hvis barnet ikke selv vil i forløb, starter vi med dig.

💛 Det handler ikke om, at barnet “skal stoppe med at græde”. Det handler om, at barnet lærer at forstå og håndtere sine følelser, så morgenerne igen bliver trygge.

📘 Her kan du læse en kort oversigt over, hvordan vi arbejder i mit SOS forløb, som også er designet til at hjælpe børn, der har det svært – også når det viser sig som tårer og modstand.