5 kærlige råd til dig, der har et barn, der (måske) ikke er klar til skolestart

Det kan være en mavepuster, når man mærker, at ens barn ikke virker glad for tanken om skolestart. Måske siger dit barn, at det ikke vil i skole. Måske bliver det stille, klynkende eller får ondt i maven. Måske mærker du det bare helt instinktivt som forælder. Så her får du 5 kærlige råd, når dit barn måske ikke er klar til skolestart.

Uanset hvad – så er det helt okay. Husk at dit barn er helt unik, og udvikler sig i lige præcis sit rette tempo. Et tempo som måske ikke passer sammen med systemet, men i min verden, noget vi skal blive meget bedre til at respektere.


1. Stol på din mavefornemmelse

Du kender dit barn bedre end nogen andre. Hvis noget føles off, så er det værd at lytte til. Du behøver ikke en faglig vurdering for at kunne mærke, når dit barn ikke trives. Din intuition er guld værd her. Stå fast


2. Lad barnet være barn – også i overgangen

Skolestart er en stor overgang, og det betyder ikke, at barnet pludselig skal “være skoleklar” på alle punkter. Leg, fantasi og nysgerrighed er stadig barnets vigtigste ressourcer – og du må gerne sænke ambitionerne lidt. Det hjælper barnet langt mere end ekstra bogstavøvelser. Der findes så mange andre gode måder at lære på, end at sidde stille med en bog.


3. Gør det konkret og forudsigeligt

Mange børn bliver utrygge, fordi de ikke ved, hvad der venter. Vis billeder af skolen, gå forbi legepladsen, fortæl om små detaljer: “Du kommer til at have din madkasse med, og i starten er der en voksen, som hjælper jer med at finde jeres pladser.” Det skaber ro.


4. Tal med barnet uden at presse

Lyt mere, end du forklarer. Du behøver ikke fikse det. Bare spørg blidt:
“Hvordan har du det med at skulle starte i skole?”
“Hvad tror du, du vil glæde dig til?”
“Er der noget, du er lidt nervøs for?”
Når barnet bliver hørt, falder det ofte lidt mere til ro. Og forstå dit barn. Vis at det er okay med alle følelser. Også de svære.


5. Tag imod hjælp – du behøver ikke stå alene

Hvis du mærker, at bekymringen fylder for meget, så ræk ud.

Giv dit barn mit SOS forløb, her får både du og dit barn hjælp

Her er plads til både barnets og dine følelser – og vi finder sammen ud af, hvordan I kommer trygt videre til skolestart.

5 kærlige råd til dig med et barn, som måske ikke er klar til skolestart
5 kærlige råd til dig med et barn, som måske ikke er klar til skolestart