Forældrerådgivning midt i et SOS forløb gør vi også rigtig meget af

Indledning

Midt i et SOS-forløb kan der nogle gange opstå behov for en ekstra forældrerådgivning. Det sker ofte, når der skal holdes et møde på skolen – et møde, hvor mange professionelle sidder rundt om bordet, og hvor mor eller far pludselig står alene og føler, at de skal forsvare sig.

Udfordringer

Forældrene oplever ofte, at stemningen hurtigt bliver præget af, at barnet bare skal i skole – helst så hurtigt som muligt. Mor eller far kan høre sætninger som: “Nu skal du også tage en voksen beslutning” eller mærke, at der bliver talt lidt ned til dem. Det er en ubehagelig følelse, fordi de jo er dem, der kender deres barn bedst. Mange forældre fortæller, at de bliver bange for at møde et massivt pres – for presset hjælper ikke barnet. Tværtimod.

Denne forældrerådgivning i dette SOS-forløb

I denne rådgivning lavede vi sammen en køreplan. Mor fik lov til at sætte en dagsorden og stå fast i sin mavefornemmelse. Hun fandt ro i at kunne sige: “Mit barn vil faktisk gerne i skole, og I gør det faktisk godt – men han må ikke presses. Vi skal have ham med som en medspiller, ellers taber vi ham igen.”

Vi arbejdede også med mors indre styrke. Hun slap behovet for at bevise sit værd og fandt tilbage til sig selv. Hun mærkede, at hun ikke skulle kæmpe alene – men at hun kunne stå trygt, fordi vi sammen havde lagt en klar plan for mødet.

Resultatet

Mor kan nu gå ind til mødet med fornyet ro og selvtillid. Hun ved at hun skal stå fast i sin egen mavefornemmelse og kunne tale klart om, hvad hendes barn havde brug for. Hun vil øve sig i at føle sig stærk og tydelig.

Det er netop dét, forældrerådgivning handler om: at give forældre støtte, mod og konkrete redskaber, så de kan navigere i svære møder og stadig stå trofast ved deres barn.

Forældrerådgivning kan også bestilles hos mig

Forældrerådgivning midt i et SOS-forløb
Forældrerådgivning midt i et SOS-forløb