Danmarksmesterskabet i massage i Næstved af Mette Knarreborg

En fantastisk rejse fra at være skolelærer for under et år siden, blive ramt af forskellige dunk oven i knolden, for så endelig at forstå, at tiden var klar til et skift. Et skift, som har været undervejs de sidste 10 år, og som i dag betyder, at jeg også er fysiurgisk massør – og i denne weekend deltaget i de danske mesterskaber i fysiurgisk massage.

Skulle bare ha’ haft en sundhedsfaglig grunduddannelse

Synkroncitet bliver et kendt ord, når først man opdager det. Alt i min verden er synkronicitet. Havde jeg ikke haft brug for en sundhedsfaglig grunduddannelse havde jeg aldrig mødt Jeppe Tengbjerg fra Tengbjerg Massageskole. Da jeg “bare” skulle ha’ en sundhedsfaglig grunduddannelse og faktisk aldrig havde tænkt at massage var et ord, blev jeg lige overtalt til også at tage en massageuddannelse – og i dag mangler jeg kun 10 timer fra at blive RAB godkendt fysiurgisk massør. Uddannelsen er fantastisk og jeg kan kun anbefale den, hvis du står overfor et karriereskift og gerne vil være selvstændig.

I Danmark er der ikke så mange massører, som går op i danmarksmesterskaberne i massage

Danmarksmesterskabet i massage i denne weekend trækker ikke så mange danskere til, men heldigvis deltager massører fra flere forskellige nationaliteter, og en af dem vandt da også en guld medalje i free style massage. Jeg synes det er synd, at ikke flere danske massører deltager. Det er en helt unik mulighed for at blive inspireret af andre, så du kan bringe nye tiltag ind i din massageklinik. Ifølge Jeppe Tengbjerg er vi danskere lidt for konservative til at stille op, hvor mesterskaber i andre lande tiltrækker store mængder af massører til. Det skal jeg prøve en dag, fx Polen – der var tre søde kvinder fra Polen med og de var så dygtige og rare.

Min rejse indenfor massage er startet

Jeg har været med til mesterskabet, selvom jeg var noget skeptisk. Jeg er nybegynder i faget, men elsker det og har allerede mange kunder, og kunder som kommer igen, hvilket jeg er dybt taknemmelig for. Det er så hyggeligt. Så kan der gå lidt mere freestyle massage, fordi man er blevet lidt kendt.

Jeg har derfor både modtaget rigtig dejlig massage i to forskellige kategorier og jeg har selv givet massage, en stolemassage og en fysiurgisk massage. Og samtidig har jeg set en masse inspirerende massører udøver det bedste fra deres fag. Udover mesterskabet har der også været workshops med verdensmestre. Om mobilitet og stræk samtidig med massage, det nåede jeg selv at mærke på kroppen – hold da op. Min krop spinder her til aften og jeg er så afslappet, som jeg ikke har været længe.

Jeg lavede fysiurgisk massage med hot stone til danmarksmesterskabet

Til Danmarksmesterskabet i Næstved lavede jeg således fysiurgisk massage med hotstone, som er blevet mit guld. Det varmer muskler op og jeg kan lige pludselig massere myoser og spændinger væk, så let som ingenting. Selv mine klangskåle blev hjemme. Jeg masserede en hel krop med stenene og mine hænder, startede med brystmassage, så begge ben og fødder foran og bagpå og ryg og lænd til sidst. Det var en god oplevelse selvom dommerne gik rundt om en, og Jeppe kom forbi med sit camera ret tit. Du bliver dømt på flere forskellige parametre og jeg var tilfreds med alle. Igen så glad for at Jeppe overtalte mig til at deltage. Jeg vil helt bestemt deltage i DM hvert år, fordi det er en så unik mulighed for at holde sig opdateret på alt det nye inden for massage.

Her kan du se lidt fra dagens massage

Som en ekstra bonus har jeg været sammen med de sødeste mennesker hele weekenden – sikke en gave også at blive beriget med. En efterårstur til Litauen for at få en 4-hånds massage blev et stort ønske fra flere af os. En heldig kvinde fik denne 4-hånds massage til dagens finale. For pokker – jeg var lidt misundelig. Jeg tager gerne til Litauen for at opleve det – og da helt sikkert med en masse andre søde kvinder fra vores massagehold.

Hvis du har lyst kan du læse lidtFysiurgisk massage – med cupping, hotstone og bindevæv i Næstved om hvad jeg tilbyder i min massageklinik