Nu også certificeret Human Design Reader

En ny milepæl i Stop og Smil – nu er jeg certificeret Human Design Reader 🌟

I dag kan jeg dele en nyhed, der betyder rigtig meget for mig – både personligt og fagligt:
Jeg er nu certificeret Human Design Reader.

Det har været en rejse, der er vokset ud af min store kærlighed til at hjælpe børn og unge tilbage i trivsel. Jeg har i mange år arbejdet med børn, der har angst, lavt selvværd, uro og skoleudfordringer: Og jeg har set, hvor forskelligt børn reagerer, selv når de står i de samme situationer.

I mange år har jeg været nysgerrig på. “Hvorfor er det, at det, der hjælper ét barn, ikke nødvendigvis hjælper et andet”?
Det spørgsmål ledte mig til Human Design. Selvfølgelig af en masse omveje, for sådan er verden nu engang. Men “Alle veje fører til Rom”. Min vej til at blive certificeret Human Design Reader, har været undervejs i mange år. Det viste sig lige præcis på det rigtige tidspunkt – der hvor jeg var blevet klar. Både til at kigge godt og grundigt indad, men også der hvor SOS forløbet var blevet klar til mere.


Hvorfor Human Design?

Human Design er et system, der kombinerer moderne videnskab og gamle visdomstraditioner. Det giver et unikt “energi-kort” over, hvordan vi fungerer bedst. Hvad vi har brug for – og hvordan vi kan tage beslutninger, der føles rigtige for os.

I min hverdag med børn i SOS-forløbet betyder det, at jeg kan møde barnet præcis dér, hvor det er. Jeg kan hjælpe forældrene med at forstå, hvorfor deres barn reagerer, som det gør – og give dem helt konkrete måder at støtte på, der matcher barnets unikke design.


Allerede mærkbare forandringer

Jeg begyndte at bruge Human Design stille og roligt i SOS-forløbene for et halvt år siden. Og det har været en øjenåbner.

Jeg tænker på en pige, der altid blev kaldt “doven” i skolen, men som i virkeligheden var Projektor – en type, der ikke skal knokle som de andre, men i stedet bruge sin energi på det, hun brænder for, i kortere, fokuserede perioder. Da forældrene forstod det, ændrede deres tilgang sig fuldstændigt – og pigen blomstrede.

Eller drengen, der var Manifesting Generator og altid havde gang i fem ting på én gang. Før føltes det som et problem. Efter vores samtaler forstod forældrene, at det faktisk var hans natur – og at han lærte bedst ved at have frihed til at skifte mellem interesser. Han skulle ikke have en diagnose. Han skulle forstås i sit unikke design, og have hjælp til at vokse derfra.


En personlig udviklingsrejse

At tage uddannelsen til at blive certificeret Human Design Reader har ikke kun givet mig værktøjer til at hjælpe børnene – det har også været en rejse ind i mit eget design. Jeg har lært, hvordan jeg selv træffer de bedste beslutninger, og hvordan jeg kan bruge min energi, uden at brænde ud.

Det betyder, at jeg i dag står endnu stærkere – både som menneske og som den, der holder rummet for børn og forældre i Stop og Smil.


Hvad betyder det for dig og dit barn?

Hvis dit barn starter i et SOS-forløb hos mig, vil Human Design være en naturlig del af processen.
Anden gang vi mødes, taler vi om barnets type og autoritet. Hvordan barnet bedst træffer beslutninger. Tredje gang ser vi lidt på de 9 energicentre i designet og får en endnu dybere forståelse af barnets styrker og udfordringer.

Det betyder, at forløbet bliver endnu mere skræddersyet – og at I som familie får redskaber, der rækker langt ud over de tre gange, vi ses.


Jeg er stolt, taknemmelig og fuld af energi til at bruge alt det, jeg har lært – til gavn for børn, unge og deres forældre. ❤️

Hvis du er nysgerrig på, hvordan Human Design kan hjælpe dit barn, er du altid velkommen til at skrive til mig. Det kan være det første skridt mod en hverdag med mindre stress, færre konflikter – og meget mere trivsel.

Se mit SOS forløb her

Se også SOS PRO, hvor vi arbejder endnu mere i dybden ud fra Human Design

certificeret Human Design Reader
certificeret Human Design Reader