Når medicin ikke er nok

Antallet af børn og unge i mistrivsel, der får en ADHD diagnose, er steget voldsomt de sidste år. Ifølge DR er brugen af ADHD-medicin steget med hele 300 procent siden 2010.

For mange familier føles diagnosen som et svar – endelig er der en forklaring. Og for nogen kan medicinen også være en kortvarig lettelse. Den kan give ro, overskud og dæmpe nervesystemet.

Men som journalist Mette Cornelius sagde i et nyligt interview, så begyndte medicinen med tiden at påvirke hendes krop på en negativ måde. Hun fandt ud af, at det ikke var løsningen i sig selv, men at hun manglede redskaber til at leve med ADHD i hverdagen.

Det er præcis det, jeg oplever i min klinik.

En mor skrev til mig …

For nylig henvendte en mor sig til mig. Hendes søn på 12 år fik konstateret ADHD for tre år siden og har fået medicin lige siden. Alligevel oplever hun, at han dagligt havner i konflikter i frikvartererne, har angstlignende tanker og kæmper med lavt selvværd, fordi han føler, at han hele tiden gør noget forkert.

“Jeg tænker, at det må være et tegn på mistrivsel, når han ikke kan mærke sin egen krop og derfor ikke kan nå at tælle til tre … Har du erfaring inden for det område?”

Og ja – det har jeg. Hun har nu valgt et SOS-forløb til sin søn, fordi hun ikke fandt den nødvendige hjælp i systemet.

Medicin gør det ikke alene

For mange børn og unge i mistrivsel er ADHD diagnosen og medicinen kun begyndelsen. Forældre bliver ofte efterladt uden de værktøjer, de har brug for i hverdagen. Og barnet – ja, det står stadig i de samme svære situationer, hvor medicinen sjældent ændrer hele billedet.

Det kan være:

• Samspil med kammerater, der går skævt.
• Lavt selvværd efter alt for mange irettesættelser.
• En krop, der er på overarbejde, og som mangler ro.
• Angsten for at miste, fejle eller ikke være god nok.

Derfor arbejder jeg anderledes

I mit SOS-forløb hjælper jeg børn og forældre med redskaber, der virker i hverdagen. Redskaber, som giver barnet mulighed for at mærke sig selv, finde ro og styrke selvværdet.

Jeg bruger blandt andet Human Design som en del af arbejdet, fordi det giver en nøgle til at forstå, hvorfor barnet reagerer, som det gør – og samtidig hvordan vi bedst kan møde vores børn med ADHD. Når vi ser barnet bag diagnosen og møder det rigtigt, kan det blomstre uden at være afhængigt af, at medicinen skal klare alt.

En mor blev mødt i sine “udfordringer” med sin lille dreng. Hun var på vej til at lade systemet give ham en diagnose, men det blev ikke nødvendigt. For nu forstår hun. Nu ved hun, at inde bagved adfærden er der en lille krudtugle fyldt med energi, som hun nu kan hjælpe, fordi hun fik redskaber.

Hun mødte sit barn i den type, han er, ud fra Human Design. Her er han en manifesting generator, og hvis du nu sidder og tænker – det her minder om mit barn, så kan du starte med at læse med her. Måske møder du dit barn i beskrivelsen, for allerede her giver jeg dig forskellige løsninger og måder, hvorpå du kan møde dit barn. Manifesting Generator. Det er en af typerne indenfor Human Design. Og hvad er Human Design overhovedet. Det er i hverfald ikke diagnoser, som kræver medicin.

En hverdag, der fungerer

Jeg ser igen og igen, hvordan børn finder tilbage til sig selv, når de her får de rette redskaber – og hvordan forældrene pludselig kan trække vejret igen. For mig er det vigtigt at sige: en diagnose kan forklare noget, men den skaber sjældent en løsning i sig selv.

Børn i mistrivsel med ADHD (og andre diagnoser) har brug for mere end medicin. De har brug for voksne, der kan se bag adfærden, forstå deres nervesystem og hjælpe dem til en hverdag, der faktisk fungerer. Og det er præcis, hvad jeg gør i mit SOS forløb.

Hvis du har lyst til at læse mere om SOS-forløbet og hvordan jeg arbejder med børn i mistrivsel, kan du finde information her: SOS forløbet