Hvordan du forstår, guider og støtter dit Manifesting Generator barn, der er født til at leve hurtigt og sprudlende.
⚡ Dit barn er født med fart og farver
Manifesting Generator-børn er fulde af liv, energi og skabertrang. De har ofte mange interesser og ideer i gang på én gang, og det er ikke sikkert, de gør alting færdigt – og det er helt okay!
De har brug for frihed og plads til at følge deres impulser – og skifte retning, når noget ikke føles rigtigt længere.
🌈 Et barn med turbo og følsomhed
Et Manifesting Generator-barn kan skifte hurtigt fra glæde til vrede, fra stilstand til bevægelse. De mærker stærkt og handler hurtigt – og bliver let frustrerede, hvis de bliver bremset, misforstået eller holdt fast i noget, de ikke længere har energi på.
De trives, når de må følge deres lyst og få lov til at prøve ting af i deres eget tempo – også selvom det ikke altid er i en lige linje.
💛 Hvordan du bedst møder dit MG-barn
– Giv dem lov til at prøve, skifte mening og finde deres vej gennem oplevelsen
– Spørg dem “Vil du?” i stedet for “Kan du ikke lige…” – så mærker de deres ja eller nej
– Lær dem at lytte til deres krop og mavefornemmelse før de handler
– Accepter at deres proces ikke altid er logisk – den er levende og ægte. Ligesom det passer her.
🌍 Hvordan du kan hjælpe dit barn med omverdenen
MG-børn bliver nemt misforstået som forvirrede, uopmærksomme eller “for meget”. De kan virke som om de springer rundt – men det er sådan, de lærer og vokser.
Hjælp dit barn ved at:
– Forklare voksne: “Han fungerer bedst, når han får lov til at følge sin energi og ikke tvinges til at gøre noget færdigt.”
– Lade dem skifte retning uden skyld og skam
– Give dem rammer – men ikke lænker
🌀 Når det er svært
Manifesting Generator-børn kan blive frustrerede, vrede og ulykkelige, hvis de bliver holdt fast i noget, de ikke vil mere. De kan også føle sig forkerte, hvis de hører for tit: “Du skal altså gøre det færdigt!”
Hjælp dem ved at anerkende deres energi og rytme – og vis dem, at det er okay at ændre mening. De lærer hurtigt, når de får lov til det.
🌸 De mærker, før de forstår
MG-børn handler tit ud fra deres krop og mave, før deres hoved har forstået, hvorfor. Det kan forvirre omgivelserne – men det er sådan, deres design fungerer.
De mærker hurtigt, om noget føles rigtigt – og når de får lov til at følge det, er de nærmest ustoppelige.
Som forælder kan du hjælpe dem ved at:
– Respektere deres nej – også når det kommer hurtigt
– Lade dem mærke efter – og støtte dem i at justere undervejs
– Undgå at kræve, at de forklarer alt med ord
🌟 Gode råd til hverdagen
– Lyt til deres “ja” og “nej” – og lær dem selv at gøre det
– Giv plads til begejstring og skift
– Undgå skam og skyld, når de skifter mening
– Hjælp dem med at lande – og tage pauser mellem det hele
– Accepter, at de nogle gange springer over, hvor gærdet er lavest – og stadig lander klogt
🧠 Manifesting Generator-barnet – kort fortalt
– Ca. 33% af alle børn
– Har både **Manifestor- og Generator-energi**
– Hurtige, kreative og nysgerrige – men ikke lineære
– Har brug for **frihed, respons og bevægelse**
– Bliver frustrerede, hvis de holdes fast i det forkerte
– Strategi: **Vent på respons – og informer før handling**
Alt det snakker vi også om i SOS forløbet.

Giv den lille lap til dit barns klasselærer 🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆🔆
Mit barn har brug for variation og kan komme til at kede sig, hvis det skal lave den samme opgave igen og igen over længere tid. Ofte også længe før de andre børn begynder at kede sig over den samme aktivitet. Det kan hjælpe at lade barnet bevæge sig over til en anden aktivitet for en stund. Alt imens venter barnet på, at de andre børn og er klar til at bevæge sig videre. På den måde skabes der ro.
Du kan også være opmærksom på, at min barn lærer helt utrolig hurtigt. Men kan også i farten godt komme til at overse eller glippe nogle elementer. Derfor kan det være godt for mit barn at vende tilbage til de samme ting igen. Måske på et senere tidspunkt, da der helt sikkert vil være noget nyt at lære, som barnet ikke fik med i første omgang.