Nogle børn fortæller med ord, når noget er svært.
Men dit barn kan også reagere med kroppen – med mavepine, uro og søvnproblemer
Hvis dit barn får mavepine uden tydelig grund, har uro i kroppen, og måske også søvnproblemer om natten, kan det være tegn på, at barnet er presset – også selvom det ikke selv siger det.
Når et barn reagerer i kroppen, er det ofte nervesystemets måde at sige:
“Der er noget her, jeg har brug for hjælp til.” Jo hurtigere vi reagerer, jo hurtigere vil dit barn få ro i kroppen.
Kroppen taler, når ordene mangler
Børn har ikke altid sprog for deres indre oplevelser.
Derfor viser belastning sig ofte fysisk.
Det kan fx være:
- mavepine eller kvalme, især om morgenen
- uro i kroppen, svært ved at sidde stille
- spændinger eller hovedpine
- træthed, der ikke går væk
- søvnproblemer eller natlige opvågninger
Disse signaler er ikke “indbildning”.
De er reelle reaktioner i kroppen.
Hvorfor reagerer kroppen?
Når et barn oplever for mange (uopnåelige) krav, for mange indtryk eller for lidt tryghed, kan kroppen komme i alarmberedskab.
For barnet kan det føles som:
- at være på vagt hele tiden
- ikke rigtig kunne slappe af
- at være “på” hele dagen
Kroppen forsøger at regulere sig selv – og det kan vise sig som uro, smerter eller søvnproblemer.
Når symptomerne kommer omkring skolestart
Overgange som førskole og skolestart øger presset på mange børn.
Der er nye rammer, nye relationer og færre pauser.
For nogle børn bliver kroppen det sted, hvor belastningen samler sig.
Barnet fungerer måske udadtil – men betaler prisen derhjemme.
Det betyder ikke, at barnet ikke vil i skole.
Det betyder, at barnets system har brug for mere støtte.
Hvad kan du gøre, når dit barn reagerer fysisk?
Det vigtigste er ikke at fjerne symptomet – men at forstå årsagen.
Det kan hjælpe at:
- tage kroppens signaler alvorligt
- skrue ned for tempo og krav
- skabe rolige overgange morgen og aften
- give barnet tid og pauser uden forventninger
- møde barnet med ro frem for forklaringer
Når barnet mærker, at det bliver lyttet til, falder kroppen ofte gradvist mere til ro.
Når der er brug for mere støtte
For nogle børn er det nok med justeringer i hverdagen og øget forståelse.
For andre er kroppens reaktioner tegn på, at barnet allerede er i overbelastning.
Her kan et SOS-forløb støtte barnet i:
- at finde ro i nervesystemet
- at regulere uro og spændinger i kroppen
- at forstå og håndtere sine signaler
- at få en tryggere overgang til skolelivet
Et SOS-forløb tilpasses altid barnet – og jer som forældre – og tager udgangspunkt i barnets tempo og behov. Her kan dit barn komme af med mavepine, uro og søvnproblemer.
Videre læsning
- Når dit barn bliver utrygt op mod skolestart
- Mit barn er meget følsomt – er der noget galt?
- Førskole – hvad betyder det egentlig for dit barn?

