At være teenager i dag er på mange måder sværere end nogensinde. Mange føler sig anderledes, og er samtidig bange for, hvad de andres tanker.
For de fleste unge betyder det alt at være en del af fællesskabet – og samtidig kan frygten for at gøre noget forkert være overvældende.
Mange unge går rundt med tanker som:
- “Hvad nu, hvis de andre synes, jeg er mærkelig?”
- “Sagde jeg noget forkert?”
- “Har jeg det rigtige tøj på?”
Det kan blive så voldsomt, at tankerne fylder mere end lysten til at være sammen med andre. Og så står man dér – fanget i et dilemma: Man vil så gerne være med, men frygten for at blive dømt ude tager styringen.
Tankemylder og usikkerhed
Når hjernen kører i ring på den måde, bliver det svært at være til stede i samtaler, svært at finde på noget at sige, og svært at stole på, at man er god nok, som man er.
For nogle unge kan det ende med, at de helt trækker sig fra fællesskabet – og det kan gøre ensomheden endnu større.
Mange unge går til fester og drikker alkohol. Men hvis du ikke har lyst til festerne eller til at drikke, kan du hurtigt føle dig anderledes – og bange for, hvad de andre tænker. Jeg møder piger, der står stærkt i deres valg, men det kan stadig føles svært at gå imod strømmen.”
At føle sig anderledes kan gøre ondt – men det kan også være en kæmpe styrke. Og du skal vide, at du ikke er alene. I mit SOS-forløb hjælper jeg både unge og forældre med at finde ro, styrke og mod til at stå ved sig selv. For rigtig mange unge i dag føler sig anderledes, og er bange for andres tanker.
Hvad kan forældre gøre?
Som forælder kan man have lyst til at fjerne alle de svære tanker for sit barn. Det kan man desværre ikke – men man kan støtte:
🌱 Lyt uden at dømme. Skab et rum, hvor dit barn kan dele sine tanker, uden at du straks kommer med løsninger.
🌱 Hjælp med perspektiv. Mind dit barn om, at alle – også de andre – går og tænker over, hvordan de virker på folk.
🌱 Fokusér på styrker. Peg på de situationer, hvor dit barn lykkes, eller hvor dets kvaliteter skinner igennem.
🌱 Normalisér det at være anderledes. Tal om, at det faktisk kan være en styrke at skille sig lidt ud.
Hvad kan den unge selv gøre?
Hvis du som ung genkender det her, er der også små skridt, du kan tage selv:
✨ Øv dig i at trække vejret dybt og give slip, når tankerne kører i ring.
✨ Husk, at dine venner har travlt med at tænke på sig selv – de tænker ikke halvt så meget over dig, som du tror.
✨ Vælg én ting, du tør sige eller gøre, selvom det føles lidt utrygt. Små succeser bygger selvtillid.
✨ Søg fællesskaber, hvor du føler dig tryg – det er her, du vokser allermest.
At turde være sig selv
Det kan føles næsten umuligt at stå ved sig selv, når man er teenager og bare vil passe ind. Men det er netop dér, styrken ligger. At finde modet til at være den, man er – med både forskelligheder og særpræg – er en gave, som kan følge én hele livet.
Og husk: ingen er alene om at have det sådan. At føle sig anderledes er faktisk noget, vi alle sammen oplever – men kun få tør sige det højt.
I mit SOS forløb får du også hjælp til at finde roen i dig selv
