Jeg møder mange børn med ADHD – børn som kæmper med selvværd og mistrivsel.
Nogle af dem får medicin, og nogle af dem har stor glæde af medicin.
Andre kæmper stadig, selvom de har prøvet flere forskellige slags medicin.
Men noget af det vigtigste, jeg har lært gennem årene, er dette:
Bag ADHD en er der også en livshistorie, som gemmer på selvværd og mistrivsel
Endnu en pige med ADHD
For nylig sad jeg med en lille pige, som havde været igennem flere medicinske forsøg. Familien havde kæmpet. Mor var slidt. Pigen var slidt.
Men da jeg sad overfor hende i SOS-forløbet, var det ikke ADHD, hun talte om.
Hun talte om, at hun var grim. Hun talte om sine fregner og sit røde hår.
Om sin far, som ikke længere var en del af hendes liv.
Hun var nået frem til den hjerteskærende konklusion, at hendes far sikkert ikke ville være sammen med hende, fordi hun var grim.
Kan en ADHD diagnose hjælpe på selvværd og mistrivsel
Der findes ikke medicin mod den slags smerte, som denne pige føler.
Der findes ikke medicin mod følelsen af at være forkert, eller mod mobning.
Der findes ikke medicin mod et knust selvværd, eller mod savnet af en forælder.
Det betyder ikke, at ADHD ikke findes, men det betyder heller ikke, at medicin aldrig hjælper.
Tværtimod.
For nogle børn kan medicin være en vigtig del af løsningen, men medicin kan ikke stå alene, når et barns livshistorie også spiller en rolle.
Systemets måde at arbejde på
Mange familier oplever i dag lange ventetider og korte konsultationer.
Systemet er dygtig til at udrede og stille diagnoser, men der er ikke altid tid til at lære barnet bag diagnosen at kende. Ofte hører jeg faktisk, at fagfolkene ikke når at se det barn, som de udskriver medicin til.
Det er ikke fordi fagfolkene ikke vil gøre sit arbejde godt, men mere fordi rammerne ofte er pressede.
Når familier kommer hos mig, spørger jeg sjældent til diagnosen.
Min vinkel ind
Jeg spørger til barnet.
Hvad gør barnet glad?
Hvad gør barnet ked af det?
Hvornår begyndte det at blive svært?
Hvad har barnet oplevet?
Hvordan ser hverdagen ud?
For bag enhver diagnose findes der også et barn med følelser, erfaringer og en historie.
Et barn, som gerne vil forstås.
Et barn, som gerne vil lykkes.
Et barn, som gerne vil føle sig god nok.
Jeg møder mange børn med diagnoser.
Men jeg møder aldrig en diagnose.
Jeg møder et barn.
Og nogle gange tror jeg, at det er lige præcis dér, vi skal starte.
Ikke med diagnosen. Men med barnet.
Læs også min hjælpeside om mistrivsel
Og det er i SOS-forløbet jeg hjælper også hjælp børn, der har fået en ADHD diagnose.