Flere og flere forældre søger min forældrerådgivning med Human Design, fordi det er så svært at stole på sig selv og sin egen intuition, når alle har en mening om ens barn.
Anton er 3½ år.
Han er et sensitivt barn, som søger sin mors tryghed meget. Når følelserne bliver for store, kan han reagere voldsomt. Han kan kaste med ting, sparke eller slå, og for hans forældre har det været både hårdt og bekymrende at stå midt i.
Alligevel har hans mor hele tiden haft en fornemmelse af, at der lå noget andet bag hans adfærd.
Hun oplevede ikke en dreng, der ville være trodsig eller gøre andre ondt. Hun oplevede et barn, hvis nervesystem blev overbelastet, og som endnu ikke havde andre måder at vise det på.
Når man står i sådan en situation gennem længere tid, sker der ofte noget med én som forælder.
Man begynder at lede efter svar. Man læser bøger, søger på nettet og lytter til de mange velmenende råd fra mennesker omkring sig.
“Du skal være mere konsekvent.”
“Han skal lære at klare sig uden dig.”
“Du giver ham for meget.”
Meningerne er mange, og de kommer som regel fra et godt sted. Men når man hører dem længe nok, kan man langsomt miste tilliden til det, man egentlig selv mærker.
Det var den følelse, jeg sad med, da Antons forældre kom til forældrerådgivning, hvor vi brugte Human Design til at skabe en dybere forståelse af deres søn.
Dit barns Human Design
Jeg mødte to forældre, der oprigtigt ønskede at forstå deres barn. Og en mor, som inderst inde allerede vidste meget om ham, men som var begyndt at tvivle på, om hendes egen fornemmelse var god nok.
Da vi begyndte at dykke ned i Antons Human Design, faldt mange ting på plads.
Hans sensitivitet gav mening.
Hans behov for tryghed gav mening.
Hans store reaktioner gav mening.
Pludselig handlede det ikke længere kun om et udadreagerende barn. Det handlede om at forstå, hvad der lå bag hans adfærd.
Det betød ikke, at alt skulle accepteres, eller at der ikke skulle sættes kærlige grænser. Men det betød, at hans forældre kunne begynde at møde ham ud fra en forståelse af hans energi og hans nervesystem – i stedet for kun at forsøge at stoppe adfærden.
Og det var faktisk ikke kun Anton, der ændrede sig den dag.
Det gjorde hans mor og far også. Nogle gange er den største forandring ikke, at barnet bliver anderledes. Den største forandring kan være, at den voksne begynder at se barnet mere klart.
Når vi slipper frygten og alle de stemmer, der fortæller os, hvordan vi burde være som forældre, bliver det lettere at få øje på det barn, der står lige foran os.
Human Design for børn
Det er også derfor, jeg holder så meget af at arbejde med Human Design for børn.
Ikke fordi Human Design fortæller os, hvem et barn skal være.
Men fordi det hjælper os med at forstå vores barn. Det giver et unikt indblik i barnets naturlige energi, behov og måde at opleve verden på. Og når vi møder barnet dér, hvor det er, sker der bare noget helt særligt. Og det er altid noget godt.
Barnet føler sig set.
Forældrene finder mere ro.
Og hele familien får lettere ved at trække vejret.
Jeg tror ikke, der findes en større gave, vi kan give vores børn.
Ikke at være perfekte. Men at møde dem med forståelse.
For når vi virkelig begynder at forstå vores barn, bliver det også lettere at stole på os selv som forældre.
Og måske er det i virkeligheden dér, den største forandring begynder.
Læs her om min forældrerådgivning med Human Design

