En ung sensitiv pige i teenager alderen bliver oftere stressramt og lider overbelastning, når livet i en presset verden tager overhånd.

Skyld og skam

Rigtig ofte lever unge mennesker med skyld og skam. Vi bliver nærmest opdraget til de følelser. Vi lever i en tid med hensyns betændelse, hvor vi skal tage hensyn til alle andre end os selv. Og hvis vi så kommer til at tage lidt hensyn til os selv, kommer vi hurtig til at føle skyld. Den unge pige, som har fulgt mit forløb – SOS trappen til trivsel – følte – og føler stadig en stor skyld for, at et nært familiemedlem blev syg. En skyld som konfronterer hende hver eneste dag, når hun ser at tingene ikke fungerer. Hvordan skal man komme videre, når man har en sådan skyld fyldt op i sin krop.

Fra skyld følelse til jeg er god nok som jeg er

Som “hjemmearbejde” fik pigen opgaver med hjem, som skulle hjælpe hende til at komme fri af sin skyld følelse. Hun var meget opsat på at blive fri af følelsen, fordi den havde siddet fast på hende i næsten alle hendes leve år. Og skyld følelsen var faktisk med til, at hun næsten ingenting kunne overskue i sin hverdag. Det havde indflydelse på skoledagen. Den måtte gøres kortere for, at hun ikke skulle ramme sin kvote for overbelastning og blive mere stressramt fra presset – og er du en sensitiv pige, har du i forvejen en lav kvote.

Symptomer skal der handles på

Pigen har i lang tid lidt af spændings hovedpine, som ødelægger hendes teenager liv på de dage, hvor det kommer. Spændings hovedpinerne fyldte meget af hendes liv, og hun kunne ikke være til nogen steder. Samtidig ville hun ikke være til besvær der hjemme, fordi hendes mor også har travlt med alt muligt andet. Derfor følte hun, at hun selv måtte klare sine hovedpiner.

Massage skal der til

Jeg har løsnet nakkemuskler og kæbemuskler. De var meget spændte, for der er blevet holdt fast i mange fastlåste følelser. Følelser som sætter sig i nakken. Kæbemuskler som har bidt sammen, når munden er blevet lukket, hvor den skulle ha’ sagt fra. Muskler bærer rundt på vores indestængte følelser – og jo flere følelser, som bliver hobet op – jo strammere muskler.

Hvordan passer du på din egen energi?

I energimedicin kan du læse dig frem til mange forskellige øvelser, som du kan lave med din krop, for at passe på dig selv. En rigtig god øvelse er at lade som om, at du lyner op og siger “alt energi som ikke er mit gå væk”. Hvis du ved, hvem der suger energi ud af dig, kan du også visualisere en glasrude, så de negative vibrationer ikke når dig. Det kræver øvelse, men det kan gøre underværker for dig. Du kan også altid sætte din ene hånd op for Solar plexus og således passe på hvilke energier / følelser, som rammer dig. Der er mange forskellige måder, hvor på du kan passe på dig selv. Alt afhænger af person og hvordan de forskellige føles i maven.

En glasrude

Her virkede en glasrude. Glasruden har hjulpet pigen til ikke at modtage det, som hun ikke har lyst til at modtage. Hun er stadig i samme omgivelser, det kan vi ikke lave om på, men hun arbejder sammen med glasruden om, ikke at modtage alt. Det er en lang proces. Det kræver øvelse, men hvis viljen er der, vil det være en god proces.

Et fristed

Alle kan have brug for et fristed. Også denne pige, som netop har fundet et godt fristed, hvor hun kan gøre ting, kun for hendes egen skyld. Det er en vigtig ting. Hvis vi hele tiden er underlagt andres luner og krav, kan det blive et rigtig hårdt liv. Specielt for en sensitiv pige, som allerede var stressramt og led af overbelastning, da hun kom til mig.
Rigtig meget handler om at være tro mod sig selv. Specielt for sensitive mennesker, som lever i en verden med drøn på, og som udgangspunkt er i underskud, bare på vej ud af døren om morgenen.

Et fristed er også at sætte sig selv først. At vælge sig selv. At tage hensyn til sig selv. At vælge at gøre noget godt for sig selv. Det var slet ikke et issue for denne pige, og derfor har vi taget fat på de her helt basale ting, som mange af os glemmer i hverdagen.

Din krop er din ven

Det er en konstant overraskelse for mange mennesker. Din krop ved alt. Den er lagret med alle dine oplevelser – gode som dårlige. Hvordan du behandler din krop. Om du snakker pænt til dig selv, eller om du skælder dig selv ud. Kroppen husker alt hvad du siger til den. Den mærker også alle de følelser, alle dine frustrationer og dine glæder. Det hele bliver mixet sammen til at blive dig.

Hvordan spørger du din krop til råds?

Igen kan du stille et spørgsmål ud i rummet og så mærker du efter hvordan din krop får det af lige præcis det spørgsmål. Bliver kroppen løftet af energi? Bliver kroppen træt og drænet? Det er en fornuftig øvelse. Det kræver tid og tålmodighed, men det giver pote. Alt for mange af os går rundt og presser os selv langt ud over kanten, fordi vi ikke lytter til vores mavefornemmelse.

I min klinik lærer jeg også de unge mennesker en øvelse, hvor du decideret spørger din krop. Du kan fx spørge din krop, om du kan være tryg i verden. Langt de fleste af os føler os ikke trygge. Heller ikke denne pige, men med denne øvelse og andre øvelser kan hun nu gå i gang med at inkorporere en ny overbevisning i kroppen om at være tryg i verden.

Kroppen kan huske alt og kan blive din guide til, hvordan du kan hjælpe dig selv videre til at få det bedre. Det kan lade sig gøre med de rette redskaber, som børnene får her i min klinik.

Det går bedre

Pigen har stille og roligt fået det bedre. Hun har fået mere tro på, at hun også har lov til at have et liv. At hun godt må tage hensyn til sig selv. At hun faktisk må leve et liv, som hun har lyst til. Hovedpinerne er blevet mindre og fylder ikke så meget, når de endelig sniger sig på. Der er kommet mere overskud i pigen og hun mærker mere sig selv. Hun har stadig ar med sig fra sin barndom, hun ved det, og hun vil ikke lade det fylde hendes dage.

En sensitiv pige, som var stressramt og led af overbelastning kan altså få det bedre. Med de rette redskaber og teknikker til at leve sit liv med ens muligheder. Herved når vi langt. Det er faktisk ret simpelt og helt fantastisk, når pigen er frisk og springer ud i det – også selvom det er anderledes og nyt.

Læs mere her om mit forløb for børn og unge: SOS trappen til trivsel