Manglende samsyn kan give læseproblemer, dobbeltsyn, ondt i øjnene og hovedet – og det kan resultere i, at et barn bliver konstateret ordblind. At blive konstateret ordblind er ofte – heldigvis – en kæmpe hjælp for et barn, som i de første år af skolelivet har følt sig anderledes – eller endda måske dum.
Safiya – da læsningen endelig blev mulig
13-årige Safiya har også haft læseproblemer og et dårligt samsyn. Hun har været hjemmeundervist i flere år. Hendes forældre traf en modig og kærlig beslutning, da de valgte trivsel frem for pres, og tog hende ud af en privatskole, hvor starten havde været præget af traumer og mistrivsel. Hjemme sammen med sin mor og tre søskende har hun haft trygge rammer – og alligevel blev hun ved med at blive trigget af gamle oplevelser fra skoletiden. Derfor ønskede hun hjælp: Hun ville gerne være glad og fri.
En vigtig brik i puslespillet viste sig hurtigt – og det handlede ikke kun om fortiden.
Safiya var tidligere blevet diagnosticeret som ordblind, men det stod hurtigt klart for mig, at der var noget andet på spil. Hendes samsyn var så dårligt, at bogstaverne hoppede rundt foran øjnene på hende – og det gør det næsten umuligt at lære at læse. Derfor blev SOS-forløbet med Safiya sammensat med øvelser og redskaber til at træne hendes samsyn. Allerede fra første gang fik hun konkrete øvelser med hjem – og dem har hun trænet flittigt.
Mange børn i dag har læseproblemer samtidig med et dårligt samsyn. Jeg kender det også fra min egen datter, som for mange år siden fik hjælp hos en optometrist. Det var en lang og dyr proces – men jeg lærte en masse. De øvelser, vi brugte dengang, har jeg gemt i alle de år – og dem bruger jeg i dag, når jeg i SOS-forløb møder børn, der kæmper med samsynet. Det er konkret, enkelt og – i min erfaring – effektivt.
Triggere fra den korte skoletid
Men Safiyas rejse handlede ikke kun om samsyn. Vi arbejdede også med traumeforløsning. Hun havde flere oplevelser fra skoletiden, som sad fast i kroppen – blandt andet følelsen af at blive presset væk fra sin mor. Disse følelser fik hun nu hjælp til at give slip på, så de ikke længere skulle true hendes nutid.
Bachs blomsterremedier.
- Fuglemælk, som lindrer chok, sorg og traumer og skaber trøst og indre ro.
- Abeblomst som styrker modet og hjælper sensitive børn med at sætte grænser og ikke tage andres problemer på sig.
- Blomster for tryghed og tillid, så hun kunne finde ro og stole på, at “det nok skal gå”.
- Blomster til beskyttelse mod påvirkninger udefra, så hun kunne skærme sig fra at blive overstimuleret af omgivelserne.
- Hestekastanje, som dæmper tankemylder og hjælper hjernen med at finde ro – især ved sengetid.
Sideløbende har SOS forløbet også bestået af hjernegymnastik og andre samsynsøvelser. Safiya har været utrolig engageret og ivrig. Hun har gået op i hver eneste opgave og øvelse med en kæmpe vilje til at få det bedre – og hun har været meget glad for at være i forløbet. En tillidsfuld, lærenem og kærlig pige med et stort hjerte og en stor interesse for at forstå sig selv og lære nyt.
Resultatet for Safiya
Sidste gang fortalte hun med lys i øjnene, at hun er blevet så glad – og at alting er blevet lettere. Og det største: Hun er begyndt at læse! På trods af at hun tidligere var blevet konstateret ordblind.
Som hun sagde: “Jeg vidste godt, at jeg ikke var ordblind.” Og det er hun heller ikke. Det var hendes samsyn, der havde drillet. Nu hopper bogstaverne ikke længere – og derfor kan hun læse.
Hendes mormor havde været på besøg og lyttet til hende læsning – og blev meget overrasket: “Du hakker jo slet ikke mere!” Mor var rørt og taknemmelig: “Vi har været her to gange, og Safiya læser – det er jo helt fantastisk. Vi havde fået at vide, at vi skulle bruge 10.000 kr. og et halvt år på at få rettet samsynet op – og du har gjort det på to gange.”
Og ja, i mit SOS-forløb kan jeg ofte rette et barns samsyn op over tre sessioner. Jeg synes, det er urimeligt, at det skal koste mange tusinde kroner at få hjælp til noget så vigtigt. Derfor er det naturligt for mig, at samsynstræning er en del af det, jeg tilbyder i mine SOS forløb. Et lille eksempel på, at jeg i SOS-forløbene hjælper med alt det, der spænder ben for et barns trivsel.
Safiya er i dag fri af sine gamle triggere, og læsningen er blevet en mulighed. Hun blomstrer i sin hjemmeundervisning og udstråler varme, empati og glæde. Og så er hun også enormt kreativ – sidste gang gav hun mig en smuk tegning, som nu hænger på væggen i min klinik.