3 powerfulle ord “Jeg kan godt” skulle vise sig at være afgørende for en fuldstændig og positiv ændring af Lillies liv.

Lillie har siden baby tiden aldrig sprunget ud og forsøgt nogen ting. Hun har altid stået tilbage og kigget forsigtigt på. Først når hun var sikker på, at hun ville kunne en vis ting, ville hun vise og gøre det. Det har bremset hende i mange forskellige henseender, og forældrene forsøgt og forsøgt at hjælpe Lillie på vej.

Udfordringer som kan løses

Lillie og hendes forældre kom til mig, fordi Lillie var ramt af et temperament, som skabte problemer for hende, og højst sandsynlig var skyld i en jagende hovedpine. Hun blev tit uvenner med sin mor. Hun kom ofte op at diskutere eller skændes med sine gode veninder. Hun følte sig for tyk og følte ikke at hun hørte til nogen steder.

Skænderierne med mor

Af alle de udfordringer, var det vigtigste for Lillie, at hun ikke skulle blive uvenner med sin mor hele tiden. Derfor arbejdede vi med det aller første gang. Således blev det hurtigt slut med at være uvenner med mor, og samtidig forsvandt hovedpinen også. Den anden gang kunne vi hurtigt komme videre.

Overskuddet til at tro på sine egne evner

En pige som aldrig har gjort noget, hvis ikke hun var 100% sikker på at kunne det, springer nu ud i nye ting. Forløsning af gamle fastlåste følelser og tankekort som “Jeg kan godt” har gjort underværker. Lillie fortalte stolt den efterfølgende gang, at hun springer hun til gymnastik, hvor hun før holdt igen. Hun siger “bare” til sig selv: jeg kan godt, og så springer hun de forskellige spring – og hun er glad.

“Jeg føler mig tyk”

Tredje gang arbejdede vi med you tube video, hvor det vrimler med tynde piger med mange likes. Lillie havde set en masse af de piger. Sammenlignet sig med dem, og gjort sig selv forkert og for tyk. Det fik vi også forløst og samtidig arbejdede vi nye bekræftelser ind, som fx “Jeg er god nok, som jeg er”

Og så var vi i mål

Sidste gang var Lillie lidt ked af det, for nu skulle hun jo ikke op til mig mere. Alligevel blev det dog tydeligt, at Lillie var i mål med sine udfordringer, og så er jeg ikke nødvendig mere. Lillie fortalte med glæde i stemmen, at hun synes, hun er lige som hun skal være. Hun kan nu sagtens kigge sig i spejlet, og tænke godt om sig selv. Selvværd er i top. Lillie ved, at hun godt kan alt det, hun vil. Ovenikøbet ved hun også, når noget ikke er godt for hende mere, og her hun en dejlig mor, som påskønner sin datter til at mærke efter, og være tro mod det hun mærker.

Lillie har gået på mit SOS forløb for børn og unge