Er børn og unges stigende stress, angst og depression udtryk for curlingopdragelse, presset fra de sociale medier og et præstationsamfund? Eller lever vi i en diagnose-epidemi, hvor vi sygeliggør helt normale reaktioner på en for krævende hverdag med skiftende krav?
Har vi reelt en diagnose epidemi?
For nylig viste et stort, dansk forskningsprojekt fra Vidensråd for forebyggelse, at i hver skoleklasse sidder der to børn, der viser tegn på angst, depression eller adfærdsproblemer, og at mindst 15% af alle børn og unge i Danmark får en diagnose, inden de bliver 18 år. Tilmed et andet forskningsprojekt viste, at 6% af pigerne og 17,3% af drengene har mindst tre indikatorer på psykisk mistrivsel i skolen.
På fem år har der været en markant stigning i psykiatriske diagnoser, hvor antallet er steget med hele 44 procent på børne -og unge området.
Stigende krav, sociale medier, præstationskultur, karakterræs, kropsidealer m.m., fører til psykiske problemer for børn og unge. Det handler ikke længere om, hvem du er, eller om du har det godt, men om, hvorvidt du kan præstere. Børnene lider under det, for de mister sig selv i processen, og lavt selvværd og stress følger med.
Vi sender problemet ind i barnet = diagnose epidemi
Det er bredt anerkendt, at der eksisterer en række samfundsmæssige strukturerer, som skaber belastningsreaktioner hos børn og unge. Alligevel sender vi problemet ”ind i barnet”, hvor fokus er på at ”bygge barnet op” ved at tilrette eller korrigere på barnet via psykolog eller medicin. Her kunne vi vel med fordel kikke ind i, hvad vi bør ændre i fx klasseværelset og barnets sociale relationer, således at rammerne omkring børn og unge fastholder barnet i trivsel fremfor at fremprovokere mistrivsel.
Vores børn betaler en høj pris for den diagnose epidemi
Skal jeg sende mit barn gennem en lang og opslidende udredning, som i første omgang kun giver en diagnose?
Hvorfor er det så svært at få hjælp, når ens barn har en psykiatrisk diagnose? Tid er afgørende, for børn med diagnoser har ikke tid. Symptomer bliver mere alvorlige og situationen omkring skole, studie, familie og socialt liv braser stille og roligt sammen.
Skal mit barn tage “skylden” på sig for omgivelser, som måske er helt forkerte for mit barn?
Otte ud af ti forældre med et barn med diagnose har økonomiske vanskeligheder efter problemer med at passe et arbejde. Denne udvikling har så store samfundsmæssige konsekvenser
Psykiatrien kan ikke følge med
Flere og flere forældre betaler selv en privat psykolog for at finde ud af om deres barn har en diagnose. Hvis du har et barn, som mistrives, vil de fleste forældre gøre rigtigt meget for at komme ud af den situation. Mange forældre betaler op imod 20-30.000 kr., trods psykiatrisk behandling er gratis. Mange forældre kan nemlig ikke se på at deres barn får det værre og værre for hver dag der går.
Barnet bliver en slags “syndebuk” på samfundets udfordringer
Desværre synes jeg at vi er blevet alt for gode til kun at kigge på barnet. Skal vi ikke også kigge på omgivelserne, inden barnet skal have et stempel med sig resten af livet. Faktisk kan man jo sige, at barnet reagerer på uhensigtsmæssige omgivelser. Så barnet er velfungerende og lige som han eller hun skal være.
Jeg hjælper børnene både inden og efter diagnose
Nogen forældre kommer til mig, fordi de ikke vil have en diagnose på deres barn. De er overbeviste om, at det er omgivelserne, som barnet reagerer på. Det kræver enormt meget overskud, men jeg oplever flere forældre, som har fået nok af vores diagnose epidemi, og de vil ikke hoppe med på den. Og faktisk får deres børn det også godt efter mit SOS forløb. Her får de nemlig selvværd og bliver robuste til hverdagen. De oplever, at det netop handler om hvem de er. At de er skabt unikke og lige præcis som de skal være.
Børn som har fået en diagnose kommer også hos mig. Og desværre må jeg sige, at de er ramt af diagnosen. Diagnosen har ikke hjulpet dem. Tværtimod har den givet dem et stempel, som har gjort skole hverdagen endnu sværere, end den var før diagnose. Også af den grund, vil du opdage, at jeg er imod alle de diagnoser. Nogle steder virker det. Andre steder virker det ikke. Det er så afgørende hvilke omgivelser og voksne, som er omkring barnet.
Børn med diagnoser er typisk meget lave på selvværd. De har fået så meget skæld op gennem tiden, og de dukker sig og tror, at alt ved dem er forkert. Her er et ret stort arbejde med at bygge børnene op, men i samarbejde med forældrene, formår vi faktisk sammen at give børnene stolthed og glæde. Og det er en helt fantastisk livsbekræftende udvikling.
Sådan hjælper jeg dit barn
Så hvordan kan jeg hjælpe dit barn, som er i udsigt til en diagnose eller har fået en diagnose. Børnene har alt for mange traumer. Dem forløser vi, og frigører fra kroppen. Hjernehalvdelene samarbejder typisk ikke, på grund af en masse nederlag. Det retter vi op på med daglige øvelser. Selvværd er i bund. Manifestationer og nye tanker bliver indkørt og dit barn begynder at få en tro på, at han også er noget værd. At der er brug for hende i denne verden. At han er helt unikt skabt, og alle hans egenskaber er vigtige og noget vi kan bygge videre på.
Og ovenikøbet gør jeg det til en pris, som de fleste kan være med til. Det gør jeg, fordi jeg prioriterer børns velbefindende, uanset forældres økonomi.