Vi har alle masser af bekymringer om alverdens ting. Specielt kan os kvinder have bekymringer om både os selv, men bestemt også for vores børns ve og vel.

Bekymringer vil altid medføre uro og ængstelse. Selvom bekymringer er voldsomt ubehagelige, er det ikke bekymringer i sig selv, som fører til stress og angst lidelser. De fleste mennesker bekymrer sig nemlig uden at blive syge af det. Bekymringer har en vigtig funktion i vores liv. De kan henlede vores opmærksomhed på, at der er noget, vi skal tage os af, eller noget vi helst skal undgå. Det giver os motivation til at gøre noget ved et problem – også selv om det nogle gange er ubehageligt eller ubelejligt.

Bekymringer er en proces der tager tid før handling

De fleste forældre som kommer med børn til mit forløb for børn og unge med angst og lavt selvværd, har været bekymret i rigtig lang tid. Mange har først set tiden an med deres barn. Herefter har de søgt hjælp og så derefter ventet på hjælp i flere år. Er vi nået så langt ud, er det typisk at bekymringer har ført til stress og angst lidelser, både for børn og forældre, og det er rigtig ærgerligt, for det kunne være undgået, hvis hjælpen havde stået klar, når bekymringerne var startet.

Byt bekymringerne ud med gode tanker

Jeg ser hos flere af de familier, som kommer hos mig, at bekymringerne har taget over, så der ikke er så meget glæde tilbage. Det påvirker hele familien, men er også uhensigtsmæssigt fordi, vi tiltrækker det, som vi giver mest opmærksomhed. Hvis vores hoved er fyldt med alt det, som er gået galt – og kan gå galt, vil der hele tiden blive mere af det. Hvis du er blevet mødt af voksne, som har talt ned om dit barn, som kun kan sige alle de “forkerte” ting om dit barn, så er du automatisk på overarbejde, for ikke at overtage andres negative meninger. Dem må du aldrig overtage. Du må altid tro på, at dit barn er lige som han / hun skal være. For hvis først du overtager andres bekymringer, viser du dit barn, at det står galt til, og så kommer det til at stå galt til, fordi dit barn mærker alt hvad du tænker og føler.

Afsæt tid på bekymringerne

En god måde til at komme af med unødige bekymringer er at afsætte et fast tidsrum til bekymringerne hver dag. Fx fra 15.45-16.00. Ikke mere tid. Popper der bekymringer op udenfor dette tidsrum, så skriv dem ned på et stykke papir eller på din telefon. Lad ellers være med at bruge energi på dem. Når de uvægerlig vil poppe op, har du gode tanker på hånden. Du har fx i din bukselomme sætninger parat, som du siger højt eller for dig selv fem gange. Det kan fx være “alt er godt”, “min dreng klarer det hele rigtig fint” (den har jeg brugt i min drengs skoletid) eller “vi er sunde og raske”. Der kan være mange forskellige sætninger, men det vigtige er at have dem klar, så du hurtigt kan bryde og nedlægge bekymringerne.

80 % af vores bekymringer bliver aldrig til virkelighed. Det betyder at vi bekymrer os unødvendigt.

Når de ydre forventninger har overtaget os

Når vi går for meget op i, hvad andre tænker om os, handler det om, at vi udelukkende forsøger at leve op til ydre normer, regler og samfundsværdier i stedet for at se på, hvad vi dybest set selv har af værdier. – Vi har ikke fået reflekteret over, hvad det er for et univers, vi har fået skabt for os selv. Jeg lærer altid børnene og de unge mennesker i min klinik, at de hver især er her, fordi de har en helt speciel opgave at udrette. Ingen er som dem. Derved er de unikke og skal ikke lave om på sig selv. De skal funkle og sprudle og være ekstatiske over hvor fantastiske de her, uanset hvad. Det er noget af en omvæltning, fordi vi alle er blevet så vant til, at vi skal passe ind i kasser – og det skal vi ikke, for vi ødelægger os selv i processen og så kommer netop alle bekymringer med efterfølgende stress og angst lidelser.

Os voksne som rollemodeller

Vi skal finde tilbage til os selv. Vi skal indimellem lægge internettet og holde en pause, ved fx at gå en lang tur ud i skoven eller en tur til stranden, måske med en is i sigte for at lokke teenageren med.

Når vi skal lære vores børn, at de er lige som de skal være, er vi nødt til at starte med os selv. Så lige nu – læg bekymringerne til kun 15 minutter hver dag. Resten af dagen står den på gode tanker, måske endda et stort papir på væggen med alle de forskellige ting I kan være taknemmelige for.

Et eksempel fra klinikken

I øjeblikket har jeg en teenager, som modstræbende kommer hos mig. Alt i hendes verden er negativt. Hvis hun har 48 rigtige i en diktat, er hun sur over at hun havde to fejl. Hvis en anden har fået en ny trøje, er hun sur over at hun ikke får en ny trøje. Osv. Der er intet som er godt, hverken hende selv eller nogen andre. Her arbejder jeg med hele familien, for hverdagen er gået op i overlevelse, og så glemmer alle de gode tanker, når alt er blevet til bekymringer for hvordan det hele kan komme til at gå. Derfor kræver det forældrenes omstilling, at teenager pigen skal få det bedre. Det er de heldigvis helt med på, og det er da så dejligt.

Omsorg og kærlighed frem for bekymringer og frygt

Vi skal give slip på bekymringer og vælge omsorg og kærlighed til. Omsorg udspringer fra kærlighed modsat bekymring der udspringer af frygt.

Bekymringer udløser nemlig en række fysiologiske reaktioner på samme måde, som hvis der var en reel trussel foran os. Kroppen kommer i alarmberedskab, og du mærker måske hjertebanken, sveden, rysten og uro i kroppen. Alting begynder med en tanke.

Gør det som beroliger nervesystemet

Berøring, kram og massage – som du vel at mærke oplever som behageligt – beroliger nervesystemet. Produktion af hormonerne oxytocin og serotonin øges, og disse to hormoner giver velvære og dæmper aktiviteten i det sympatiske nervesystem. Rør ved hinanden. Giv hinanden en masse kram og dyrk gerne selv kærlighed ved at modtage massage en gang om måneden.

Læs om fx hvad en klangmassage kan gøre for at eliminere bekymringer