Iben fra Køge havde ondt i maven, og svært ved at sige farvel til mor

Iben fra Køge var kun 7 år, men skoledagen var allerede blevet så svær, at hun havde ondt i maven og hovedpine, og hver morgen var det en kamp at sige farvel til mor. Når hun så kom hjem fra skole, væltede alle de store følelser ud.

I dag går Iben i skole hver dag, siger selv farvel til mor og har fundet en ro, som familien næsten ikke turde håbe på.

Når skolen fylder alt for meget

Iben gik i 1. klasse, da hun kom til mig i Stop & Smil sammen med sin mor.

Allerede i børnehaveklassen var udfordringerne begyndt. Iben tog rigtig mange indtryk ind i løbet af skoledagen og havde svært ved at slippe dem igen.

Hun fik ondt i maven og hovedpine, og det var svært at blive afleveret om morgenen. Ofte måtte en lærer hjælpe hende med at give slip på mor.

Når hun endelig kom hjem, var der ikke mere overskud tilbage.

Hun skreg, slog og reagerede voldsomt på selv små ting. Også lillebror på 3½ år kunne være frygtelig irriterende.

Der var ikke meget ro tilbage i familien.

Skolen havde lovet hjælp – men intet skete

Mor havde allerede forsøgt at få hjælp gennem skolen.

Der havde været et stort møde tilbage i børnehaveklassen, hvor der blev talt om Ibens udfordringer, og hvad der skulle gøres. Men der var ikke sket noget.

Iben havde det stadig svært, og mor stod tilbage med en pige, som brugte alle sine kræfter på at komme igennem skoledagen.

Det var på den baggrund, at familien valgte et SOS-forløb.

Kunne det virkelig være pengene værd?

Det var faktisk ikke nogen nem beslutning. Mor var sygemeldt og på sygedagpenge, og familien havde ikke mange penge at gøre godt med. De var derfor meget i tvivl om, hvorvidt de skulle bruge pengene på et SOS-forløb.

For hvad nu, hvis det heller ikke hjalp?

Men de valgte at give det en chance. Og allerede da de kom anden gang, havde mor noget helt særligt at fortælle.

For første gang kunne Iben lege alene på sit værelse

Efter vores første møde var der begyndt at ske noget derhjemme. Iben kunne pludselig give slip på mor og være alene på sit værelse. Hun kunne lege og fordybe sig i noget, uden hele tiden at have brug for, at mor var lige i nærheden.

Det havde hun aldrig rigtig kunnet før. Samtidig var hun begyndt at komme i skole hver dag.

Det var store forandringer for familien i Køge, hvor hverdagen længe havde været præget af bekymringer, ondt i maven og en lille pige, som havde svært ved at sige farvel.

Tre timer med perler – og en mor, der næsten ikke troede sine egne øjne

Da Iben kom tredje gang, var udviklingen fortsat.

Nu kunne hun sige farvel til mor i skolen helt uden hjælp fra en lærer.

De store følelsesudbrud var blevet langt mindre og meget nemmere at håndtere.

Hun kunne bedre abstrahere fra lydene omkring sig, og der var kommet en helt anden ro derhjemme.

Ibens havde også få en ny evne til at fordybe sig. En dag havde hun siddet og lavet perler i tre timer. Mor havde aldrig tidligere oplevet, at Iben kunne sidde så længe og være optaget af noget, hun selv havde lyst til.

Og det var ikke kun mor, der kunne se forandringen. Farmor, som også tilbringer meget tid sammen med familien, havde lagt mærke til, hvor meget Iben havde ændret sig.

Og så fik lillebror det også bedre ❤️

Noget af det dejlige ved SOS-forløbet er, at forældrene får redskaber med hjem, som de kan bruge i hverdagen.

Og dem havde mor ikke kun brugt sammen med Iben. Hun var også begyndt at bruge dem sammen med lillebror på 3½ år. Det betød, at han også fik det bedre.

Så selvom det var Ibens udfordringer, der havde fået familien til at søge hjælp, var det faktisk hele familien, der oplevede en forandring. Der var færre konflikter, mere overskud og langt mere ro. Sådan arbejder jeg. Hele familien skal helst opleve positive forandringer.

Fra ondt i maven og svære afleveringer i Køge til ro og fordybelse

Da vi afsluttede SOS-forløbet, stod mor med en helt anden pige end den, hun havde været så bekymret for.

Iben gik nu i skole hver dag. Hun kunne sige farvel til mor, håndtere flere indtryk og fordybe sig i sine egne aktiviteter.

Og derhjemme var de store følelser ikke længere noget, der styrede hele familiens hverdag.

Mor var bare glad. Glad for, at de havde taget beslutningen om at begynde, selvom økonomien havde gjort dem usikre. Og glad for, at de nu havde fået en hverdag med meget mere ro og overskud.

Når et barn har svært ved at sige farvel, er der en grund

Jeg møder mange børn i Stop & Smil, som får ondt i maven, hovedpine eller bliver kede af det, når de skal i skole.

Nogle har svært ved at sige farvel til mor eller far. Andre holder sammen på sig selv hele dagen og reagerer først, når de kommer hjem.

Det er ikke nødvendigvis barnet, der skal lære at tage sig sammen. Vi skal forstå, hvorfor det er blevet så svært, og så hjælpe barnet med at finde tilbage til sin egen tryghed og ro.

Ibens historie er et dejligt eksempel på, hvor meget der kan forandre sig på bare tre besøg, når vi begynder at forstå barnet og giver forældrene de rigtige redskaber. ❤️

Oplever I også, at jeres barn har ondt i maven, svært ved at sige farvel eller har store følelsesudbrud efter skole?

Så kan I læse mere om SOS-forløbet og booke en tid til jeres barn.

Iben fra Køge med ondt i maven - havde svært ved at sige farvel
Iben fra Køge med ondt i maven – havde svært ved at sige farvel