Da Williams farmor første gang kom med William, var hun bekymret for sit lille barnebarn. For hjemme i Køge var William udadreagerende og blev ofte sat i bås, hvilket smertede farmors hjerte, fordi hun kun så den gode dreng indeni.
William er 4 år og går i børnehave i Køge – og han var blevet meget udadreagerende. Han kunne blive voldsomt hidsig og hysterisk. Han rev både børn og voksne, sloges i børnehaven og var også hård ved sin storebror derhjemme.
Mor og far havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle hjælpe ham, når han blev så voldsom. Det eneste sted, hvor William for alvor faldt til ro, var foran iPad’en.
Men bag den voldsomme adfærd var der en lille dreng, som havde det svært.
Når et udadreagerende barn i virkeligheden er utrygt
Noget af det, vi arbejdede meget med i Williams SOS-forløb, var hans oplevelser i børnehaven.
William fortalte, at andre børn løb efter ham, og at han ikke oplevede, at de voksne så det eller kom og hjalp ham. For en 4-årig kan sådan nogle oplevelser fylde enormt meget. Han var blevet utryg og bange for at være i børnehaven, og hans reaktion blev at forsvare sig med hele kroppen.
Adfærd kommer sjældent ud af ingenting… Et barn, der slår, river, skriger eller bliver hysterisk, er ikke nødvendigvis et barn, der skal lære at ”opføre sig ordentligt”. Ofte er det et barn, hvis nervesystem er på overarbejde, og som endnu ikke har ordene eller redskaberne til at fortælle, hvad der foregår indeni.
Derfor arbejdede jeg med William gennem traumeforløsende arbejde i børnehøjde. Ikke ved at presse ham til lange samtaler eller forklaringer, men gennem metoder tilpasset hans alder, så vi kunne arbejde med den uro og de oplevelser, han bar rundt på.
Efter to gange var William allerede forandret
Da farmor kom med William tredje gang, fortalte hun, at familien allerede kunne mærke en stor forskel.
William rev ikke længere.
Han var ikke længere hysterisk.
Han sloges ikke længere i børnehaven.
Og de voldsomme udadreagerende reaktioner, som havde fyldt så meget hjemme i Køge, var stort set væk.
Farmor fortalte det næsten med et lille grin, for Williams far havde været noget skeptisk, da hun første gang foreslog, at hun skulle tage William med ned til mig.
Han er, som farmor kærligt siger, lidt af en ”hård banan”.
Hans første reaktion havde været: ”Ej mor, det der er da noget hokus pokus.”
Men da Williams SOS-forløb var afsluttet, og far kunne se, hvor meget hans lille dreng havde rykket sig, lød det anderledes:
”Ej, hvor ville jeg gerne se Mette og sige tusind tak for alt det, hun har gjort.”
Det synes jeg faktisk siger en hel del om, hvordan jeg er. For jeg er anderledes end de fleste, og derfor arbejder jeg selvfølgelig anderledes end de fleste. Men det virker, og flere og flere ønsker sig noget anderledes i dag.
Pludselig oplevede William, at de voksne hjalp ham
Noget af det mest interessante skete ved vores tredje og sidste møde.
Her fortalte William mig, at de voksne i børnehaven nu hjalp ham, når noget blev svært.
Det gjorde indtryk på mig. For omgivelserne var jo ikke nødvendigvis blevet nogle helt andre fra den ene dag til den anden. Men William var blevet mere rolig. Hans nervesystem var ikke længere i samme alarmberedskab, og hans reaktioner var ikke længere så voldsomme.
Og måske blev det derfor også lettere for de voksne omkring ham at få øje på, hvad der faktisk skete, og hjælpe ham, før det hele eksploderede.
Når et barn får mere ro indeni, kan samspillet med omgivelserne ofte også begynde at forandre sig.
Human Design gav endnu en nøgle til at forstå William
Som en del af SOS-forløbet kiggede vi også på Williams Human Design.
William er Manifesting Generator med emotionel autoritet. Han har tre pile mod højre og et åbent hjertecenter.
Det fortæller blandt andet om et barn med masser af energi, men også et barn, der har brug for plads til sine følelsesmæssige bølger og ikke nødvendigvis skal presses til at reagere eller beslutte noget her og nu.
De tre højrevendte pile peger samtidig på et barn, som i høj grad tager verden ind og har brug for mere flow og mindre pres og styring.
Og med et åbent hjertecenter er det ekstra vigtigt, at William ikke oplever, at han hele tiden skal bevise, at han er god nok, dygtig nok eller kan leve op til det, de voksne forventer.
Human Design bliver på den måde ikke en forklaring på hans adfærd, men endnu et redskab til at forstå det barn, der står bag den. Et fantastisk redskab som alle forældre i SOS forløbet får til brug i hverdagen.
En farmor, der så sit barnebarn
Og så er der Williams farmor. For nogle gange er det et menneske omkring barnet, der ser, at noget ikke fungerer, og forsigtigt tør række hånden frem.
Hun så sit barnebarn. Hun kunne mærke, at han havde brug for hjælp, og hun spurgte nænsomt Williams forældre, om hun måtte tage ham med ned til mig.
Alle tre gange fik William også en personlig blanding med Bachs blomsterremedier som støtte undervejs. Farmor er siden blevet så optaget af dem, at hun selv har købt bogen “Bach dit barn op“, så hun kan blive klogere på, hvordan hun kan støtte både William og hans storebror.
I dag er SOS-forløbet afsluttet.
William er stadig William. En energifyldt lille dreng med temperament, følelser og masser af liv i sig.
Men han behøver ikke længere rive, slå og blive hysterisk for at fortælle omgivelserne, at noget er svært.
Og måske er det netop dét, vi – og pædagogerne i Køge skal huske, når vi står over for et udadreagerende børnehavebarn:
I stedet for kun at spørge: ”Hvordan får vi barnet til at stoppe?”
kan vi begynde at spørge: ”Hvad prøver barnet mon at fortælle os?”
Farmor og William har gået i mit SOS-forløb
