Det skal vi begynde at være meget mere opmærksomme på. Et traumatisk chok efter sygdom kan i værste tilfælde resultere i en ændret adfærd – angst, mistrivsel, tilbagetrækning, søvnbesvær. Denne ændrede adfærd kan være forårsaget af chokket, og chokket skal altså behandles for at barnet kan komme videre.

“Min datter på 11 år lider af skolevægring på nu 2.år. Hun lider af angst og OCD, efter storebror blev syg med kræft i 2020”. Tó år er alt alt for lang tid at lide af skolevægring, og det er i en familie, som i forvejen er i underskud. Datteren skal have hjælp til at komme af med sit chok, for at kunne komme videre. Hun er hjulpet nu ved hjælp af mit SOS forløb. Nu kan hun igen være den glade pige, som hun var før hendes storebror blev alvorlig syg. Og det er sket ved at få forløst chokket, så der igen er balance i kroppen.

Hvor meget skal børn vide

Som forælder vil man gerne beskytte sine børn mod truende omstændigheder, og mod de bekymringer som alvorlig sygdom medfører. Derfor kan det være svært at fortælle, at en i familien er blevet syg. Men det er vigtigt at vide, at børn registrerer meget. De lægger mærke til forandringer i familien, og fornemmer, at noget er galt, at noget er ændret. Det bedste er derfor at tale med sit barn. Være så ærlig som muligt.

Børns tanker og følelser

Børn, der ikke informeres om, hvad der er sket, overlades til deres fantasi – og fantasien er grænseløs. Børn trives derfor bedst med at blive informeret, så de så vidt muligt kan forstå, hvad der sker omkring dem.

Når man selv er åben og informerer om, at far eller mor eller en søskende er blevet alvorligt syg, indbyder man samtidig til, at børnene må fortælle om deres tanker og stille de spørgsmål, de måtte gå med.

Det kan være hårdt og svært, men det er vigtigt at være så åben som muligt og tale om det, så børnene ikke bliver ladt alene med deres tanker og følelser.

Alligevel medfører sygdom ofte et traumatisk chok

Uanset hvor meget vi snakker, hvor tæt på ærlige vi er, vil der være en stor sandsynlighed for, at denne sygdom vil give barnet et traumatisk chok. Et barn vil reagere på forskellig vis, men inde i kroppen er skabt et traumatisk chok af fortællingen om sygdom, og det chok skal forløses. Vi glemmer – eller vi ved ikke, at chok skaber ubalance i kroppen. Denne ubalance giver sig udtryk i søvnbesvær, vrede, en kort lunte, generel ændret adfærd. Barnet kan ikke selv komme ud af chokket. Der skal hjælp til.

Børn reagerer forskelligt

Vær forberedt på, at børn og unge reagerer meget forskelligt på en alvorlig besked. Det er ikke unormalt, at især mindre børn lige efter spørger om, hvad de skal have til aftensmad eller om de må spille computer. De vender ofte tilbage igen med spørgsmål, når de har fordøjet informationen – og så er opgaven at være åben og parat til at svare, så godt du kan.

Andre bliver vrede, putter sig, løber væk eller reagerer slet ikke. Det er en god idé at give plads til og vise forståelse for de forskellige reaktioner. Og at give mulighed for, at børnene kan vende tilbage til emnet mange gange, og måske bliver det kun kort tid ad gangen.

De lidt større børn og unge forstår i højere grad alvoren og de lidt mere langsigtede konsekvenser. ”Verden er pludselig blevet et usikkert sted at leve i”. Nogle bliver stille og har behov for at fordøje informationerne – andre bliver kede af det. Nogle børn og unge bliver meget tapre og prøver at vise hensyn til forældrene ved ikke at vise, når de selv er kede af det. Det kan hjælpe at få at vide, at man kan få mange slags tanker og følelser i den situation, og at forældrene stadig er forældre og gerne vil høre om børnenes tanker.

Vi kommer videre sammen

Her hjemme har vi haft sygdom meget tæt på livet, da vi var et par timer fra at miste Kristian som 8-årig. Selvom det i dag er 13 år siden, kan jeg huske det som i går. Jeg var fuldstændig og aldeles ødelagt, MEN samtidig var jeg kampklar, og ville overvinde sygdommen hos Kristian. Det blev til en livs ændring af flere ting i familien. Et opgør med sygehusvæsenet og overmedicinering. En nytænkning af mad som medicin. Og et stærkt fællesskab mellem søskende og familie.

Den kampånd har gjort min familie og jeg stærk. Vi ved at vi kan overkomme svære tider, for vi har gjort det sammen. Og sådan kan man også bruge sygdom eller andre svære perioder. For heldigvis går det godt i langt de fleste tilfælde. Og så kommer man ud på den anden side, hvor man igen kan trække vejret og kigge op.

Men det traumatiske chok skal forløses. Det lærte jeg dengang med Kristian. Han fik nemlig dødsangst af det her forfærdelige forløb, og derfor var jeg nødt til at søge viden. Og en psykolog var ikke nok. For Kristian havde ikke lyst til at snakke og snakke. Så jeg fandt tre forskellige behandlere. En behandler med EFT. Zoneterapi og biopati. Og en læge med en alternativ tilgang med healing. Og jeg selv gik amok med sund kost. Friskpressede juicer fyldt med alverdens vitaminer. Langsomt, men stødt og sikkert blev Kristian rask. Både mentalt og fysisk. Det mentale er så vigtigt. Det ved jeg i dag, hvor jeg også møder mange børn med ubalance i det mentale.

Læs mere her om mit SOS forløb, som kan forløse et traumatisk chok.