Skuffelse, misundelse og vrede er følelser, vi ofte ikke vil stå ved. Og hvad gør vi så? Vi lader dem sive ud mellem sidebenene ved fx at vende øjne, ignorere eller lægge armene over kors. Resultatet bliver, at vi får en elefant i stuen, som alle kan fornemme, men ingen tør sige det højt.
Vores grimme følelser, som vi ikke må vedkende os
Vi kender det alle sammen. Når en person siger noget uden egentlig at sige det… Det kan være du er nødt til at aflyse en aftale med din mor, og i stedet for at fortælle dig, at hun er skuffet, siger hun noget a la “nå, men så er det jo bare sådan det er” i et toneleje belagt med skyld og skam. Eller det kan være din veninde er ked af, at du har planlagt en middag uden at spørge, om hun vil være med. Frem for at sige det, ignorerer hun dig i de næste mange måneder. Og din anden veninde er ny-forelsket, og du magter ikke lige hendes overstrømmende glæde. Måske fordi du ikke selv har succes på det område. Hver gang vi bliver ramt på vores “grimme” følelser, holder vi mund eller får sagt tingene på en uhensigtsmæssig måde. Det skaber helt sikkert endnu værre følelser, ikke mindst skyld og skam. De færreste af os har modet til at handle på det vi mærker. Vi har lært – gennem utallige oplevelser – at det gør man ikke.
En kæmpe elefant i stuen
Der kommer en kæmpe elefant i stuen, når vi ikke tør tage fat i det, der er irriterende, sårbart og vanskeligt, men i stedet får sagt tingene mellem linjerne. Og det kommer altid forkert ud – og det bliver altid modtaget forkert. Faktisk gør det meget mere skade end det egentlig var nødvendigt.
Man tror måske, at man er den eneste, som kan mærke det, men alle kan mærke det, selv om ingen siger noget. Man har den her fornemmelse i maven, at der er noget galt.
Vi kompenserer
Hvorfor ikke bare sige tingene, som de er? Fordi vi har lært, gennem de overbevisninger vi har tillært os i vores opvækst, at det er mere sikkert ikke at sige noget. Og vi må dæleme heller ikke skilte med vores følelser og vores usikkerhed. Vi skal være glade og tilfredse, og hvis ikke vi er det, så må vi holde det i os. Vi siger ikke noget, fordi vi ikke har lært hvordan man gør. Vi er måske vokset op i en familie, hvor vi er har lært at tale på en indirekte måde. Vi er blevet angrebet og fx fået at vide, at vi skal tage os sammen, hvis vi er kommet til at tale om de mere svære følelser. Det kan også være, at vi ikke siger tingene ligeud.
De skamfulde følelser
Vi er flove over, at vi har det, som vi har det. Fx er jalousi, smålighed og misundelse skamfulde følelser, som vi helst ikke vil eje, fordi vi har lært, at så er vi ikke gode nok. Og så kan det også være, at vi gerne vil forsøge at beskytte os selv mod en konflikt eller en konfrontation.
Det usagte skaber afstand
Ville det ikke være så meget nemmere at forholde sig til, hvis din veninde bare sagde “ja, jeg er ked af det” eller hvis du selv sagde det. Og så huske samtidig at sige: ” at det er jo fordi jeg elsker dig så meget” – det kan ingen da stå for. Vi skal sige de ting meget mere. Vi har så meget brug for at sige og høre det.
Man skal altid overveje, hvad det gør ved en relation, hvis det altid er det usagte, som svæver i stuen. Det usagte skaber altid afstand – tingene ligger ufordøjede, og det vil følge en i relationen.
Ud med de gamle overbevisninger
Hvad kan du så gøre, hvis du gerne vil udfordre dine gamle overbevisninger, og kommer tættere på dine nærmeste:
Du kunne sige: “Jeg har tænkt på noget, som er lidt svært at dele med dig, men det er vigtigt for mig” – og så fortæller du hvad du har på hjertet. Hvis personen ikke tager imod, skal du stå fast ved det, du lige har brugt så mange kræfter på at få sagt. På den måde er du tro mod dig selv, og man kan ikke diskutere en oplevelse. Ved at spørge ind til det usagte hjælper man også sig selv, fordi man ikke tager den skyld og skam på sig, der potentielt kan ligge i det. Man giver den fra sig. Man er tro mod sig selv. Hvorimod man suger den til sig, hvis man ikke giver den fra sig. På den måde risikerer man at blive bærer af gamle uforløste følelser, som sætter sig i kroppen. Start i de relationer, der er de tryggeste og sikreste.
Familien kan oftest være de sværeste
Nogle gange kan det være så besværligt hele tiden at skulle konfrontere de her mennesker, som har et tykt lag af usagte ting, at det giver mening at lade være. Der er fx familier, hvor det vælter rundt med en masse usagt. Her kan det betale sig bare at acceptere, at de er der, fordi det er for hårdt hele tiden at prøve. I stedet må man så leve med det, men det vil have konsekvenser for relationen. Bor man ikke sammen, må man måske vælge at “æde” den. Det gør jeg – og sikkert mange andre også.
Min egen familie med alt det som ikke bliver sagt
Jeg er vokset op i en familie, hvor det vrimler med store elefanter – med skyld og skam og alt det vi ikke siger. Alle ved det er der, og det accepterer vi. I mange år havde jeg rigtig svært ved det. Når jeg tog hjem efter familiebesøg, var jeg træt i flere dage. Alt min energi blev brugt på at overleve til de her sammenkomster. Jeg kunne ikke forstå hvorfor det skulle være sådan. Derfor brugte jeg en masse energi på at være irriteret, på at forsøge at forstå. Idag bruger jeg intet energi på sammenkomsterne.
Vi alle har hver vores baggage
Jeg forstår at vi alle kommer med hver vores bagage og alle gør det så godt de kan. Jeg elsker min familie og jeg skal jo ikke bo sammen med dem. Jeg kan være sammen med dem i den kærlighed, hvor mærkelig den end er. Jeg nyder det endda, for det er ikke så tit vi er sammen.
Start altid med dig selv
Vi kan ikke lave om på andre – og det skal vi heller ikke, så hvordan sørger vi for at hjælpe os selv, med at holde styr på vores egne usagte følelser. Det handler om at stå ved sine følelser. Er du misundelig, så stå fast ved det. For ja, det kan godt være, at du tror, at det er bedst slet ikke at nævne din venindes nye kæreste, fordi du er bange for, at din misundelse og smålighed skinner igennem, men ved ikke at nævne ham med et ord kommer du jo netop til at fremstå smålig og misundelig. Vær stolt af dine følelser. Vær stolt af dig selv. Du er lige som du skal være, også selv om du kæmper en kamp hver dag, for at slå til og være god nok. Hvis du gør det, har du helt sikkert gamle overbevisninger med dig, som du kan få ryddet op i ved hjælp af traumeterapi eller forløsende massage med fx reiki healing eller klangmassage.