Vi er mange travle forældre, der ikke reagerer, når vores barn har ondt i maven om morgenen –
og pludselig står vi med skolevægring.
Herhjemme har vi oplevet det med flere af vores børn – på forskellige måder, men hver gang dybt indgribende i vores hverdag.
Trine
Da Trine begyndte på en stor byskole i Næstved, begyndte det også at blive svært.
Hun havde ofte ondt i maven.
Jeg hørte hende – men vi troede, at vi “klarede det”.
Det gjorde vi ikke.
Det udviklede sig til skolevægring gennem hele 8. klasse.
Det var en hård tid.
Og selvom Trine i dag er voksen og læreruddannet, så har den periode sat sine spor.
For det er ikke godt at køre fra sit barn.
Men hvad gør man, når man også har et arbejde, der skal passes?
Vi købte en lille hund, Bella, så Trine ikke var alene.
Det gav os lidt tid.
Men det var ikke en løsning.
For det går ikke at køre fra sit barn.
Heller ikke i 8. klasse.
Kristian
Da Kristian startede i skole, startede også en lang kamp.
En dreng, der aldrig rigtig har været skoleparat.
En dreng uden interesse for det faglige – men med stor glæde for leg og det sociale.
Vi kæmpede for at få ham i skole.
Men det var ikke den rigtige løsning.
Det endte i skolevægring gennem sygdom.
Han blev så syg, at vi blev indlagt på Rigshospitalet og var væk fra vores normale liv i over et halvt år.
I dag kan jeg se, at vi kunne have gjort noget anderledes.
Det starter ofte i det små
For mange børn begynder det med noget, der er let at overse:
- Ondt i maven om morgenen – er den typiske opstart til skolevægring
- Hovedpine
- Træthed
- Modstand mod at skulle afsted
- Små ændringer i humør
Og som forælder tænker man måske:
“Det går nok over.”
“Det er bare en periode.”
Men for barnet er det ikke småting.
Det er begyndelsen på et nervesystem, der er presset.
Når kroppen begynder at sige fra
Børn mærker ikke stress, som vi voksne gør.
De viser det gennem kroppen.
Når et barn får ondt i maven igen og igen, er det sjældent maven, der er noget galt med.
Det er følelser, oplevelser og pres, som kroppen ikke kan få afløb for.
Og hvis der ikke bliver grebet ind her, sker der noget vigtigt:
Barnet begynder at forbinde skolen med ubehag.
Fra uro til stress
Når barnet dag efter dag går ind i noget, der føles forkert, utrygt eller for svært, går kroppen i alarm.
Det kan vise sig som:
- Tankemylder
- Uro i kroppen
- Søvnproblemer
- Øget sensitivitet
- Hurtigere følelsesudbrud
Her er vi ikke længere i “bare en fase”.
Her er barnet i stress.
Når stress bliver til angst
Hvis barnet fortsætter uden at blive mødt eller forstået, begynder hjernen at beskytte.
Den forsøger at undgå det, der føles farligt.
Det er her, angsten ofte opstår.
Barnet kan blive bange for:
- At gå i skole
- At være sammen med de andre
- At fejle
- At blive set eller vurderet
Og nu er det ikke længere vilje.
Det er et nervesystem, der forsøger at passe på.
Og til sidst: skolevægring
Når det har stået på længe nok, kollapser systemet.
Barnet kan ikke længere. Lidt ondt i maven er nu blevet til skolevægring.
Det er ikke fordi barnet ikke vil. Barnet kan simpelthen ikke mere.
Det er her, vi ser skolevægring.
Et barn, der måske før var pligtopfyldende og glad – men som nu er lukket ned eller i massiv modstand.
Det er ikke barnet, der er problemet
Noget af det vigtigste, jeg siger til de familier, jeg møder, er:
Der er ikke noget galt med dit barn.
Skolevægring er ikke dovenskab.
Det er ikke manglende vilje.
Og det er ikke forkælelse.
Det er et tegn på, at barnet har været presset for længe.
Jo tidligere vi griber ind, jo lettere er det
Jeg hjælper mange børn, der er endt i skolevægring.
Og vi finder en vej.
Men sandheden er også:
Det er langt lettere at hjælpe et barn, der “bare” har ondt i maven,
end et barn, der ikke har været i skole i måneder eller år.
Ikke fordi noget er umuligt –
men fordi barnet har været i alarm så længe.
Der er en vej tilbage
Når vi arbejder med barnet – og det, der ligger bag – sker der noget vigtigt:
- Kroppen falder til ro
- Barnet får tillid igen
- Tankerne bliver lettere
- Og modet vender langsomt tilbage
Jeg ser børn finde tilbage til skolen igen.
I deres eget tempo.
På en måde, der holder.
Hvis du sidder med en fornemmelse…
Hvis du som forælder kan mærke, at noget ikke føles rigtigt…
Så stol på det.
Du behøver ikke vente, til det bliver værre.
Nogle gange er det netop i det stille – i ondt i maven og små tegn –
at vi har den største mulighed for at hjælpe.
Jeg hjælper børn tilbage til ro – og tilbage til skole
I mit SOS-forløb arbejder jeg med hele barnet – og familien:
Med kroppen, nervesystemet, følelserne og det, der ligger bag.
Jeg hjælper både børn, der:
- har ondt i maven
- er i mistrivsel
- har angst
- eller er endt i skolevægring
Der er altid en vej.
Og du er ikke alene.
Læs mere her om mit SOS-forløb
