Vi kan næsten blive trætte af at høre om det. Det er virkelig op i tiden, men er det så meget oppe i tiden, at vi også begynder at handle? Er skærmmiljø og algoritmer for børn virkelig noget, som vi behøver at bekymre os om? Jeg besluttede for nogle uger siden, at jeg ville kigge nærmere ind i, hvad det rent faktisk handler om.
Netop fordi jeg har børn i min klinik. som er hjemme fra skole pga skolevægring, angst og stress. Og hjemme sidder mange og spiller. De kommer endnu mere ind i en ond spiral. Er det godt? Forældrene er på arbejde, så hvordan kan det løses? Er computer spil løsningen, når barnet ikke kan være i skole?
Tech industrien
Skal tjene penge, og det er eneste formål. SoMe og spil er indrettet, så os mennesker bliver fanget på alle mulige måder. Firmaerne er ikke sat i verden, for at gøre verden bedre. De er blevet for store til at bevare idealismen. Jo flere mennesker der bruger de forskellige produkter i jo længere tid, jo flere penge tjener hele tech industrien.
De sidste 10-15 år har amerikanske og kinesiske algoritmer brugt mere tid på at opdrage vores børn end os forældre har. Gennemsnittet for danske børn og unge på computer og de sociale medier er 5½ time pr dag, og det betyder jo så, at det er algoritmer, som kender vores børn bedre, end vi kender dem, for vi ved jo ikke hvad de sidder og klikker på. Algoritmerne er designet til at fastholde børnene, for jo længere tid de er der, jo flere annoncer når platformene at tjene penge på. Og særligt børn har svært ved at sige nej. Det har de jo ikke lært. De gør det, de har lyst til.
Følelsesmæssigt nærmiljø
Hvem styrer det dit barn føler? Det kan være mennesker – det kan være algoritmer. Og hvis det er algoritmer kan du godt regne med, at tech industrien bag algoritmerne ikke er interesseret i, at dit barn har det godt. De er udelukkende interesseret i fastholdelse af børnene for at tjene mange penge.
Hvem får lov til at påvirke dine børn? Ligesom dine børns venner. Dine egne venner. Der er mennesker, som måske ikke er gode for dig. Det samme gælder for algoritmer.
Algoritmerne opdrager vores børn. Ikke ud fra et pædagogisk udgangspunkt, men ud fra et kommercielt udgangspunkt. Det er jo i virkeligheden der problemet ligger, og det er derfor vores job at beskytte vores børn mod algoritmer.
Tilbage i 2012 lavede Facebook et forsøg med knap 700.000 mennesker og opdelte dem i to grupper. Den ene gruppe fik positive nyheder. De negative nyheder skabte negative følelser, og det tjener man flere penge på. Derfor er der flere negative nyheder. Der tjenes flere penge på overlevelse, fordi du er meget mere opmærksom på det, som gør dig bange.
Algoritmer fremelsker en bestemt adfærd
Børns grundlæggende følelse af at være god nok, er smadret i den her opvækst med algoritmer. Vi har udskiftet børns fysiske leg med algoritmer. Og algoritmerne prøver at fremelske en bestemt adfærd: sammenligningskultur, perfekthedskultur, hvem får flest likes.
I USA lavede de sidste år en kraftig anbefaling af den øverste sundhedsmyndighed, at man skulle skære ned til max en time på sociale medier om dagen. Fordi mere fordobler risikoen for angst og depression.
Hvordan hjælper vi vores børn i det her skærmmiljø med algoritmer
Hvordan kan vi skabe en vigtig modvægt for vores børn i det her skærmmiljø med algoritmer? Noget af tiden må hun gerne blive fodret af de her algoritmer, fordi det også er fællesskabsfremmende, men samtidig vær opmærksom på, at hun ikke ændrer adfærd. At hun ikke bliver mere og mere selvoptaget og ydre styret. At han ikke bliver mere og mere vred. Det blik skal man have som forælder.
Modvægten skal skabes, fordi påvirkningen fra algoritmer er ensidig, passificerende og kommerciel. Børnene skal lave noget, hvor de oplever indre styring. Oplever udvikling og fællesskab. Hvor mennesker former deres følelser. Noget sport eller andet hvor der er andre børn.
Hverdagen i SOS forløbet
Meget ofte har jeg børn og unge, som ikke er i skole. I stedet bruges der meget tid på sociale medier og spil på computer. Og det kan jeg godt forstå, fordi mor og far er på arbejde, og idag er det bare sådan. Men der er ikke udvikling i det. Vi skal gerne have børn tilbage i trivsel og derfor også tilbage i skole. Tilbage til kammeraterne. Det er svært, når skærmen har fået overtaget.
Derfor siger jeg nogen gange, at jeg har læst og læst, og nået frem til, at der må være en max skærmtid på syv timer om ugen. Og for nogen af børnene er det meget provokerende, og det kan jeg også godt forstå. For de er blevet afhængige af SoMe. For det er sådan algoritmerne gør. Men vejen frem er for langt de fleste, at lægge mobilen væk, så børnene kan komme ud og møde andre mennesker. Kigge andre mennesker i øjnene, og blive sociale sammen med mennesker.
Mange forældre kommer tilbage og fortæller mig, at de har lagt iPad eller mobil på hylden. Det har været hårdt, men barnet har fået det så meget bedre. Også skolen lægger mærke til det, og anerkender det. Det er mærkbart hvor mange børn, som jeg oplever, at det gør en mærkbar positiv indflydelse på.
Inde i et hvert menneske, findes der noget, som vi ikke har opdaget endnu. Det finder vi nemmere frem, når vi lægger vores smartphone væk. For kun her kan vi nå ind til vores eget indre lykke.
Et barns trivsel kan måles i, hvornår hun fik en smartphone i hånden. Det synes jeg er skræmmende.
Læs mere her om mit SOS forløb, hvor jeg kan finde på at opfordre til at lægge mobilen væk